Rainbow Six er en ærværdig franchise inden for skydespil. Siden Tom Clancy opfandt den fiktionelle Rainbow Six-eliteenhed i sine bøger af samme navn, og i 1998 udgav det første Rainbow Six-spil, er det en franchise, der har haft sit helt eget særpræg.

Hvor skydespil dengang i de gode gamle 90'ere var bloddryppende affærer, kom Rainbow Six på banen med sit anderledes tænkende gameplay, der var langsommere, mere taktisk, og med fokus på snigeri over ren ildkraft. Rainbow Six Siege, som udkommer til december, fortsætter udviklingen fra det oprindelige tænksomme, waypointbaserede singleplayer-gameplay, der helt forsvandt med Rainbow Six Las Vegas tilbage i 2008 mod mere action-præget tju-bang-gameplay, man kender fra andre lignende skydespil.

1

Masonitplader. Gipsvægge. Teglsten. Beton. Træværk. Aluminium.

Det lyder, som om man læser højt fra et byggekatalog i Silvan, men det dækker over den hidtil bedste illustration af forskellen på cover og concealment, dækning og skjul, som vi har set i noget computerspil. En gipsvæg er concealment, ikke cover, når der sidder en mand med viskestykke på hovedet og en AK-47 i hænderne på den anden side af væggen. Alt går igennem gips. Alt. Siege er et våben-i-hånd-kursus, hvordan man bygger huse og hvordan de ser ud når bliver smadret af projektiler og klyngebomber.

Rainbow Six Siege er langsommere end Counter-Strike, men hurtigere end Arma 3. På den måde rammer det et skyde-erotisk punkt, der ikke er blevet kløet i mange år. Ja, faktisk har jeg ikke haft det så sjovt med et skydespil i lang tid. Ligesom de gamle Rainbow-spil har Siege nogle puzzle-agtige kvaliteter. Banerne er labyrintinsk opbygget, og fjenderne er en diabolsk blanding af terrorister, der ligger i statiske baghold og grupper, der bevæger sig rundt i uforudsigelige patruljer gennem banerne. Når der bliver skudt, reagerer de mobile grupper øjeblikkeligt med udflankerende manøvrer.

Rainbow Six Siege er langsommere end Counter-Strike, men hurtigere end Arma 3. På den måde rammer det et skyde-erotisk punkt, der ikke er blevet kløet i mange år.

2

Kommunikation mellem de fem spillere på ens hold er essentiel, og det kan måske vise sig at være en strukturel svaghed for Siege, hvis man bliver matchet med ukendte spillere fra internettet fra gang til gang. I de timer, vi havde med spillet under vores gameplay-session i London, spillede vi på samme hold, og det var først efter mange kampe, at holdet fandt sin form og rytme. Det er ikke helt 'one shot, one kill', men næsten. Man er bange for at blive ramt, for der er ikke health packs, men dør man, kan man, under de rette omstændigheder, nogen gange, blive genoplivet af kammeraterne.

Siege tegner dermed perfekt for en gruppe venner, der sidder på LAN og spiller sammen, eller for klaner og grupper, der kender hinanden godt i forvejen. På den måde spår vi spillet en stor fremtid indenfor e-sport.

Singleplayer-gameplay, for det er der, er basalt set Terrorist Hunt. Her går man solo igennem banerne, Rambo-style. Man savner egentligt ikke en decideret kampagne, men det er tydeligt, at langsommeligheden og snigeriet har måttet vige pladsen for sprudlende våbenleg, hvilket i denne skribents øjne ikke er noget tab.

3

Et 5-mands co-op spil mod computeren er bare episk sjov.

Man starter med at rekognoscere banen. Hver soldat har et sæt minidroner med, som man ræser foran for at tjekke banen ud og fjendens placering. Når man i fælleskab har opbygget et billede af den taktiske situation, enes man om et 'entry' point, og så går det løs.

En stor del af spillet handler om at penetrere vægge og gulve for at opfinde nye skudfelter, der kan løse taktiske problemer. Det lyder lidt kedeligt, men når først demolition crew'er går i gang, er der ikke et øje tørt. Efter den indledende 'breach' huskes banerne mest som kaos, hvor man lidt efter lidt smadrer alt omkring sig.

Rainbow Six Siege udkommer den 1. december til PC, PlayStation 4 og Xbox One.

About the author

Martin Wiinholt

Martin Wiinholt

Editor-in-chief, EG.dk

Martin kan godt lide virkeligheden. Han er faktisk så opslugt af den, at han hver gang chancen byder sig opsøger den i sine favoritgenre blandt krigs- og fartøjssimulationer på pc. Er desuden set tænde for en Wii helt uden at tøve. Har været hos Eurogamer.dk siden 2009.