Morten Jansen

Jeg ved ærligt talt ikke, hvorvidt jeg skal grine eller græde, for jeg er en af dem, der rent faktisk er gammel nok til at kunne huske lanceringen af den første Sony PlayStation. Hvad jeg ikke vidste for 20 år siden var, at jeg var vidne til en maskine, som ændrede alt. Hvad der startede som et samarbejde mellem Nintendo og Sony, endte ud i at Nintendo trak sig, angiveligt med en bekymring for maskinens CD-format og dets kopieringsmuligheder. Vejen var hermed banet for Sony, der nogle år senere sendte maskinen på gaden i eget navn. Nintendos bekymring skulle vise sig at holde stik, for historien, der efterfølgende er blevet skrevet om Sony PlayStation, tyder på at det var den uhæmmede - og lette - piratkopiering, der førte til den enorme succes. Sony solgte virkeligt mange konsoller og knapt så mange spil.

Ét spil, de dog fik solgt, var Metal Gear Solid. På samme måde som PlayStation ændrede alt, så ændrede Hideo Kojima for bestandigt min opfattelse af spilmediet og historiefortælling i det hele taget. Jeg fascineres fortsat af den enormt opslugende verden, som vi er blevet budt på Sonys platform og hvis vi skal tro på rygterne om fremtiden, så er vi nærmest lige begyndt. Det er fedt at være gamer. Fra mig til Sony skal der lyde et tillykke med de sidste 20 år - og lad os da så lige tage 20 år mere?

3
Maskinen, som selv den dag i dag bevarer sin coolfaktor.

Mads Frost

Lyden af en rungende bas sammen med Sonys logo på en hvid baggrund og en orange diamantlignende figur, er en af de største triggers hos mig i forhold til nostalgi og barndom. Denne simple korte lyd smider mig direkte tilbage til Crash Team Racing, Hogs of War og ikke mindst Final Fantasy VII. Det var min første konsol, som jeg spillede på uden at kigge min bror over skulderen, og hver gang jeg mærkede en kvadratisk plastikæske i jule- eller fødselsdagsgave, var jeg helt elektrisk. Det blev dog nogle gange hurtigt afløst af vrede når startsekvensen frøs.

Selvom jeg hurtigt bevægede mig over til PC, har PlayStation-konsollerne altid haft deres plads, når der skulle spilles Tekken eller Guitar Hero med gutterne, og de har uden tvivl været med til at lægge fundamentet for min spilinteresse. Jeg vil altid forbinde PlayStation med en nem, optimal og inkluderende måde at have kvalitetstid med sine venner på, samtidig med at have produceret nogle ikoniske titler, der har haft indflydelse på, hvad spil er i dag. Tillykke PlayStation - og tak!

4
Diamantlogoet.

Christian Mogensen

Den første Playstation - den klassiske grå kasse med det spraglede logo - er noget helt specielt. Senere generationer af spillekonsoller er blevet hurtigere og bedre, og har fået tilsvarende større og (hvis vi tager nostalgi-hatten af) sjovere spil; men på samme måde som en Ford T stadig har en plads i historiebogen til trods for, at enhver Ferrari kører hurtigere, så fortjener PlayStationen at blive fejret her på sin 20-års fødselsdag.

Jeg fik en PlayStation i julegave i... well.. for mange år siden. Jeg har arvet mine nørdede tendenser fra min far, så konsollen var chippet og blevet pakket ind sammen med en stak brændte spil - en gave jeg stadig husker at have pakket op selv her mange år efter. Et af spillene i pakken var Tony Hawks Pro Skater. Min oprindelige plan om at prøve alle spillene juleaften røg ud af vinduet da det ikoniske logo veg pladsen for Tony Hawk-titelmenuen. Soundtrack og coolness føg ud af skærmen og jeg var solgt; jeg havde aldrig prøvet et spil der kunne så meget og var så perfekt designet. Jeg kunne skrive stolpe op over ned om flow-oplevelse og design-fokus i det mesterlige skate-spil, men som ung og uspoleret 13-årig tænkte jeg ikke på de ting: Tony Hawk's Pro Skater til PlayStation var bare... sjovt. Perfekt sjovt.

2
Maskinens oprindelige logo i al sin spraglethed.

Jonatan Allin

Jeg anede ikke, hvad en PlayStation var før omkring en måned inden udgivelsen, hvor jeg spottede den i det legendariske britiske spilblad Mean Machines. Sony ville lave en spillekonsol? Jeg trak på smilebåndet og tænkte, at de nok skulle holde sig til stereoanlæg og walkmen. Men den første december, et par dage efter den danske udgivelse, stod den pludselig dernede i den lokale Føtex, og jeg var lamslået. De roterede mellem at køre Destruction Derby, Battle Arena Toshinden og Wipeout (formentlig fra en af de oprindelige demo-discs), tre spil, som brændte sig ind på mine nethinder med en grafik, som ingen anden konsol kunne matche. Der var noget anderledes over hele oplevelsen. Noget mere... voksent. Sony havde præsteret det, som Sega havde kæmpet så hårdt for op gennem de tidlige halvfemsere, men aldrig rigtig havde haft succes med. PlayStation var en maskine til de store drenge og piger. Well, nok mest drenge, men håbet levede.

Den oprindelige maskine er central i mange af mine største gaming minder. Jeg havde ikke råd til en i starten, så jeg nassede på min kammerat, som dog var mere end villig til at dele oplevelsen og ofte slæbte maskinen over til mig. Sammen spillede vi en perlerække af fightingspil, lige fra Street Fighter Alpha, Street Fighter EX Plus Alpha, Rival Schools, Soul Blade, Tekken 2, Dead or Alive og så det almægtige Tekken 3. Han prøvede at introducere mig til Resident Evil, men det var for hård kost for mig. Langt om længe endte jeg selv med en maskine, hvor jeg fik spillet en masse fantastiske spil til døde, men listen er for lang til at dvæle ved.

Der er stadig én oplevelse, som overgår det hele. Min kammerat troppede op med sin efterhånden godt mørbankede maskine, som nu kun kunne køre spil, hvis den lå på hovedet (?!). Vi havde en uges ferie foran os, og med sig i tasken havde han et spil, han havde "hørt meget godt om". De viste sig at være Final Fantasy VII, og det blæste vores unge fjæs i stumper og stykker. Aldrig havde jeg oplevet noget så stort, dramatisk og skingrende vanvittigt i et spil, og jeg sad limet til skærmen nat og dag, på trods af min mors insisteren på, at vi skulle et eller andet med at "sove" eller "spise". Den type oplevelser har jeg ikke haft mange flere af, hverken før eller siden, og det må jeg takke den lille grå kasse for. Tillykke med de 20, PlayStation.

5
Den skrumpede minimodel PSone fra 2000 havde slet ikke den originale models karisma.

Janus Hasseriis

PlayStation er djævelen. Hvordan skal man ellers forklare at inferiør hardware kunne vinde over Nintendos nyeste vidunder N64, der samtidig brillerede med pletskud til gigantens allerstørste spilserier?

Men PlayStation lokkede med tidens mest trendy toner og et “voksent” image. At skiven med WipEout på også fungerede som CD til anlægget var en genistreg. Et soundtrack til sen-teenagere med netop de omtalte trendy toner. Senere fulgte Grand Turismo, Metal Gear Solid, Tomb Raider og mange flere, der skulle være med til at definere den voksne gamer. Plus selvfølgelig mere “traditionelle” titler, der kunne konkurrere direkte med Nintendo.

PlayStation har måske ikke fostret et ikon helt på linie med Mario eller Master Chief, men dén første maskine slog alligevel en tone an, som Nintendo har forsøgt at overgå lige siden, og som Microsoft har bygget enormt meget af deres succés på. Tillykke med fødselsdagen PlayStation!

About the author

Kommentarer (2)

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading

Relateret indhold

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Seneste

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Annonce