Codenames viser igen at Vlaada Chvátil er vor tids største spildesigner, og der er ingen undskyldning for ikke at eje det *mike drop*

Box

Codenames er allerede en klassiker. Hvis du vil lære nogen at holde af skydespil med historie viser du dem Half-Life 2, hvis de skal have realtime strategi med fantasy-tema og fede karakterer får de Warcraft III stukket i hånden, og hvis de skal have rollespil af den fineste slags bliver det Witcher 3. Hvis du derimod skal få din tante, din niece og din gnavne chef til at elske moderne brætspil er her din redning. Et spil med et minimum af komponenter og regler der kan forklares hurtigere end en teenager tjekker Facebook, en fælles oplevelse af frustration og eufori, endnu et mesterværk af en af de bedste designere de sidste ti år, en medrivende farce af...
<PRAISE OVERLOAD>
<REBOOT REVIEWER>
<SLAP IN FACE>
<EASY THERE TIGER>
<INITIATE.PROPER.REVIEW>

Codenames er for 2-8 spillere, koster 280,00 hos Fantask, og er tilsendt som anmeldereksemplar af udgiveren, Czech Games Edition.

Du kan mærke den kollektive frygt for en hel aften med Vild Med Modellervoks Grimasse-Faktor

01
Den Afskyelige Ninja?

Der ligger 25 små kort på bordet, lagt ud i en firkant på 5 gange 5 kort, hver med et enkelt ord påskrevet: Dinosaur, Missile, Penguin, Giant, Cover, Horseshoe blot for at nævne nogle af de 400 mulige. Indtil nu ligner det mange andre ordgættespil, og du kan mærke den kollektive frygt for en hel aften med Vild Med Modellervoks Grimasse-Faktor. Opgivende og tomt i blikket glider dine øjne over på æsken, hvor designerens navn springer dig i øjene. Vlaada Chvátil, var det ikke den gale tjekke med VVS-folk under realtidspres i rummet, de kæmpende sandstøtter og mareridtsafsnittet af Star Trek hvor alt går galt? Du føler en flig af glæde strømme gennem kroppen, der hurtigt fordufter da du bliver udnævnt til Spionmester, kaptajn for dit blå hold og nu alene bærer det tunge ansvar for at I lykkes. Det andet hold (de lede røde) får også valgt en Spionmester og I sætter jer overfor de andre gæster. Foran jer placeres nu et papkort i en lille, uskyldig holder, men lad dig ikke narre. Dette kort er ondskaben selv, for det angiver hvilke ord der er callsigns for dine agenter, hvilke der tilhører modstanderen og hvilke der blot er uskyldige civile. Nå ja, og naturligvis er der også en lejemorder. Det er jo et ordspil.

Ikke alene har I mistet turen, det andet hold har også fået et gratis point. Grinende klapper din Spionrival dig på skulderen, smiler bredt og siger selvsikkert Ancient 2

02
Hvis du som en anden Rainman kan lære alle 40 kort udenad er der allerede udgivet en App der genererer tilfældige kort

Det hold der først får gættet alle sine ord har vundet, men nu kommer den første af to årsager til vi her sidder med et spil der skubber alle andre partygames af banen. Du skal som Spionmester give et hint, et ord der kæder dit holds ord sammen. Samtidig skal du angive hvor mange ord det dækker over, så hvis du fx siger Animals 3 har du fundet præcis tre ord der kan associeres med dyr. Dit hold giver sig nu til febrilsk at diskutere hvad du dog tænker på, om du er helt klog eller hva' for der er jo kun to dyrenavne i spil. Resolut peger en af dem på Duck, som du straks dækker med et blåt kort, og de gætter videre på Panda der også udløser et blåt kort så ordet er dækket resten af spillet. Med skælvende fingre peger de på Fly fordi mange dyr jo flyver, men du ryster på hovedet og ser på det lille oversigtskort: Fly er et rødt ord, og du må dække det med et rødt kort. Ikke alene har I mistet turen, det andet hold har også fået et gratis point. Grinende klapper din Spionrival dig på skulderen, smiler bredt og siger selvsikkert Ancient 2. Din tanke om at House jo ville være let at gætte når man sammenkæder musikgruppen The Animals med deres hit The House of the Rising Sun er åbenbart ikke en reference dine holdkammerater deler. Måske fordi du er 55 mens de er i tyverne, og her opstår de fleste sjove situationer i Codenames fordi de åbenlyse fjolser der udgør ens hold kun sjældent tænker som dig, har set de samme film og ganske sikkert ikke forstår hvordan Robin Williams 4 kan sammenkæde Pan, Hook, Star og Radio.

Der eksisterer ikke en fælles referenceramme på tværs af køn, kultur, alder, opvækst, fødeby og interesser der kan dække de meget brede og almindelige ord der skal kædes sammen. Selvom ordene er på engelsk er de så simple at de fleste kender dem på forhånd, og ellers giver to minutters telefontid det nødvendige overblik. At ordene ofte har flere betydninger gør det ikke lettere, men derfor råbes der blot endnu højere når det endelig lykkes. Når dit stammende Blind 3 får dit hold til at pege på Ray, Night og Sound er der high-fives og skål til alle, og det er sjældent et så lille spil på den måde kan rive folk med. At det gøres på 15 minutter er så blot en ekstra bonus, og viser at de bedste spil/bøger/film er de der fokuserer på det vigtigste og skærer alt overflødigt væk.

Naturligvis føler man sig dum som en torsk, men det er aldrig nedladende eller ubehageligt fordi spillet er så kort og alle kan se det sjove i man ikke havde tænkt tanken

03
De dårlige nervers holdeplads

Du savner måske den anden grund til at Codenames rydder partybordet, og det skyldes han helst ikke vil opdages. Han er vant til at arbejde i skyggen, for på hvert oversigtskort er et lille, sort kryds. Det er lejemorderen, og hvis noget hold, på noget tidspunkt, peger på ham har de tabt spillet. Øjeblikkeligt. Der er altså ét ord du aldrig må associere med, ét ord du hele tiden skal huske resten af holdet ikke må huske på. Man skulle tro der var en magnet under kortet, for ens venner forpasser sjældent en mulighed for at gætte forkert og pege på China når hintet var Short: ”Jamen, de er jo lave i Kina?”. Eller hvad med mit geniale hint Empty 1 der fik mine holdkammerater til at pege på snigmorderordet Vacuum? Naturligvis føler man sig dum som en torsk, men det er aldrig nedladende eller ubehageligt fordi spillet er så kort og alle kan se det sjove i man ikke havde tænkt tanken.

Lad os lige opsummere: et spil for hele familien, med kort spilletid og simple regler, der ikke blive hverken ensartet eller trivielt, og som helt ekstraordinært bliver sjovere jo større forskel der er på de folk du sidder sammen med? Lyder som det perfekte partygame. Vlaada har gjort det igen.

About the author

Mikkel Øberg

Mikkel Øberg

Contributor

Barndommen i den kolde ødemark kaldet Grønland har givet ham en naturlig frygt for sollys, så civilingeniørstudiet var det oplagte valg da han kom tilbage til Danmark. Det hårde udeklima under opvæksten affødte en stor interesse for brætspil, startende med Hero Quest og i dag bredt favnende indenfor mange genrer. Tiden der ikke kan dedikeres til pap og papir bruges på at nedtage gamle atomanlæg på Risø. Har været hos Eurogamer siden 2012.

Flere artikler af Mikkel Øberg

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading

Relateret indhold

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Seneste

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Annonce