2013/articles//a/1/7/7/9/2/6/5/eurogamer-655hvb.jpg
Hvor mange replikker har robotten mon?

Det ser ud til at der går lidt tid før vi får hørt al dialogen i Fallout 4, nu hvor Bethesda har afsløret at spillet indeholder mere både end Skyrim og Fallout 3 sat sammen.

Alt i alt har Bethesda sagt der er indtalt flere end 111.000 linjer i Fallout 4, og at mange års optagelser med at få det hele på stemme nu er færdiggjort.

De mange linjer skyldes dog også beslutningen om, at spillerens karakter også skal kunne snakke med omverdenen.

Hvis der skal være stemmer for både en mandlig og en kvindelig spiller, så efterlader det nok ikke "synderligt meget" til de andre. Spilleren vil måske i realiteten udgøre omkring halvdelen af den indtalte dialog, og i sidste ende vil det derfor ikke være meget anderledes fra Skyrims omkring 60.000 linjer.

Jeg vil dog vove at påstå, at det ikke er mængden af linjer der bliver talt, men hvor mange forskellige stemmeskuespillere de har haft inde over, og variationen på dialogen.

Selvom Skyrim angiveligt skulle have omkring 70, så føltes det tit som om der kun var fire. Og så var der en hel del der blot gentog hvad andre havde sagt. Forhåbentlig har de ansat lidt flere denne gang.

Vi finder ellers snart ud af det, når Fallout 4 udkommer den 10. november til de tre platforme. Bethesda tror selv, at det kan blive det mest succesfulde spil nogensinde.

About the author

Bille Vincent Brynjolfsson

Bille Vincent Brynjolfsson

Staff Writer

Bille er computerrobot, før han er menneske. Computeren har altid været først i rækken, og den dominante spilgenre er uden tvivl RPG. Han har altid gang i mindst 5 spil på én gang, og kontakt til omverdenen er derfor begrænset. Ud over sine exceptionelle evner i engelsk sprog og fonetik, er han hardcore PC-mand, som samler alle sine ting fra scratch. Når han en sjælden gang bevæger sig udenfor, er det primært for at styrkeløfte eller for at spise. Det eneste der kan få Bille væk fra sin højtelskede computer er uden tvivl mad. Er desuden Eurogamers autoriserede dinosaurekspert.