Når vi sidder og spiller spil online i dag, er vi sjældent glade for at se folk snyde sig diverse ting.

Ikke desto mindre er der nogle snydekoder, som vi stort set alle har brugt på et eller andet tidspunkt. Og hvis ikke, så er det fordi vi ikke har spillet spillene de var med i.

For mange er snydekoder nemlig ikke kun en mulighed for at komme videre i en bane; det er også en måde at gøre spillet sjovere på ved at bryde dets regler. Snydekoder er dog langsomt ved at blive udfaset fra spil, hvilket også skyldes mange moderne spils tendens til altid at kræve online-forbindelse.

Her er fem af de mest populære snydekoder, som verden har haft glæde af:

Doom og Doom 2

Rumstationen på Mars er blevet invaderet af dæmoner, og som den sidste levende soldat er det op til dig at stoppe det hele. Det er en opgave der kræver mere end bare et stort glas cognac for at dulme nerverne; det kræver nærmest at man bliver overmenneskelig.

Heldigvis har Doom nogle snydekoder, som alle der har spillet Doom aldrig nogensinde ville kunne glemme. Vil du være udødelig, så bare tast IDDQD. De gyldne øjne dit portræt får signalerer, at du ikke længere er menneske. Mangler du derimod våben, så tast IDKFA og få alle våben, fuld ammunition, rustning og alle nøgler.

Sidst men ikke mindst var der IDCLIP til Doom 2 og IDSPISPOPD til Doom, der gjorde det muligt at gå gennem vægge, monstre og alt mulig andet.

Er man interesseret i de små historier bag snydekoderne, kan de læses her.

Doom

Mortal Kombat

Der findes mange kampspil derude, og Mortal Kombat har fra begyndelsen adskilt sig markant fra sin første rival, Street Fighter (og de fleste andre kampspil sidenhen), ved at tilbyde yderst blodigt vold.

Mainstream-medierne var dog ikke helt så vilde med voldeligheden af Mortal Kombat i arkadeversionen, så udviklerne af Sega Genesis-versionen skjulte det blodige sjov bag en speciel kode: ABACABB; et lille nik til det britiske band Genesis.

Når koden var indtastet hørte man Scorpions letgenkendelige stemme der råbte 'Get over here!', og man blev bragt hen til en turnering der var mere dødelig og blodig end før.

Mortal

Mike Tyson's Punch-Out!!

Eftersom at Mike Tyson var en af de bedste boksere nogensinde, var det kun naturligt at han blev til en boss i et spil. Rollen som boss indtog han i Punch-Out!! til SNES, og i Nordamerika blev spillet lanceret som Mike Tyson's Punch-Out!!

Problemet var bare, at Tysons 8-bit klon var lige en anelse for stærk, da han var i stand til at lave knockouts med bare et enkelt slag, hvis man kiggede forkert på ham.

Resultatet var at man blev sendt helt tilbage til begyndelsen af spillet, hvilket godt kunne være ret frustrerende, da man så igen skulle igennem alle bosser hvis bevægelsesmønstre man havde memoreret. Heldigvis var der dog en anden mulighed med snydekoder: Hvis man indtastede 007 373 5963 blev man sendt direkte til Mike Tyson. Det gjorde ham ikke lettere, men i det mindste skulle man ikke klare alle de andre bosser endnu en gang.

Tyson

Grand Theft Auto (Serien)

Med hvert nyt kapitel i Grand Theft Auto får vi mulighed for at lave flere og flere ting, men takket være snydekoder kan man få endnu mere sjov ud af spillet.

Ikke alle snydekoder virker til alle spil i serien, men har du spillet nogle af spillene har du unægtelig brugt én af snydekoderne. I Grand Theft Auto 3 kunne man for eksempel låse op for alle våben med "R2, R2, L1, R2, venstre, ned, højre, op, venstre, ned, højre, op".

En af de sjoveste snydekoder er dog "Ned, venstre, op, venstre, X, R2, R1, L2, L1", der får alle fodgængere til at gå amok. Det ændrer fuldstændig dynamikken i spillet, når alle er ude efter at myrde dig og hinanden.

Eneste problem er, at hvis man gemmer spillet med snydekoden tændt, forbliver fodgængerne permanent voldelige. Det er dog stadig morsomt at forsøge at gennemføre spillene, med døden ventende ved hvert gadehjørne.

GTA

The Elder Scrolls (serien) og Fallout 3

Det er nok de færreste der ikke har hørt om The Elder Scrolls eller Fallout i disse dage, og siden Morrowind har Bethesda haft konsolkommandoer tilgængelige i deres populære spilserier, der gør tingene lidt lettere.

Nogle gange har de været nødvendige at benytte sig af, for at debugge et af spillene hvis nu noget var gået i stå, eller hvis man sad fast i en klippesten; andre gange er det bare sjovt eller nødvendigt for eksempel at gøre sig selv udødelig.

De to mest brugte kommandoer må uden tvivl være TCL og TGM. TCL gør det muligt at flyve uhindret gennem alting i spillet, samtidig med at resten af verden ikke bevæger sig rundt. TGM aktiverer udødelighed, sikrer man kan løbe for evigt og aldrig fejler med magiske evner.

Skyrim

Bonus: The Konami Code

Et af de mest berømte snydekoder blev skabt af programmøren Kazuhisa Hashimoto, fordi han mente hans NES-port af Gradius var alt for svært at spille under den vigtige debug-fase af udviklingen.

Koden gav i Gradius spilleren et fuldt sæt power-ups, der normalt ville blive låst op for gradvist i løbet af spillet. Koden var dog stadig i Gradius, da Hashimoto glemte at fjerne den til lanceringen af spillet. Fans fandt selvfølgelig hurtigt koden og delte den mellem hinanden.

Siden da har The Konami Code været med i en masse af Konamis spil med forskellige effekter, og bliver blandt andet brugt i Opera Browser for at aktivere skjulte avancerede indstillinger.

Koden er: "Op, op, ned, ned, venstre, højre, venstre, højre, B, A". Der findes dog variationer, da den originale kode er lavet til en NES-controller. På PlayStation-controllers er B og A derfor udskiftet med X og O.

Konami

About the author

Bille Vincent Brynjolfsson

Bille Vincent Brynjolfsson

Staff Writer

Bille er computerrobot, før han er menneske. Computeren har altid været først i rækken, og den dominante spilgenre er uden tvivl RPG. Han har altid gang i mindst 5 spil på én gang, og kontakt til omverdenen er derfor begrænset. Ud over sine exceptionelle evner i engelsk sprog og fonetik, er han hardcore PC-mand, som samler alle sine ting fra scratch. Når han en sjælden gang bevæger sig udenfor, er det primært for at styrkeløfte eller for at spise. Det eneste der kan få Bille væk fra sin højtelskede computer er uden tvivl mad. Er desuden Eurogamers autoriserede dinosaurekspert.

Flere artikler af Bille Vincent Brynjolfsson

Kommentarer (3)

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading

Relateret indhold

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

Skyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Seneste

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

Skyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Annonce