Da jeg for snart en menneskealder siden stiftede bekendtskab med vores vidunderlige hobby, havde den en snert af "legetøj for børn" over sig. Kun få af de voksne, jeg kendte, beskæftigede sig med spil, og mente tværtimod, at en computer var noget, der skulle afvikles regneark og tekstbehandling på. EDB, som det hed dengang, var ikke beregnet til simpel leg.

Jeg var naturligvis uenig, men den brede opfattelse af, at computer- og videospil var til børn og kun børn, gjorde mig ikke det store, da jeg selv var et barn på daværende tidspunkt.

I takt med at jeg blev ældre, begyndte andre og mere kedelige fordomme at manifestere sig. Som teenager var man pludselig en nørd, hvis man gik op i spil. Der var en del overlap i publikummet til rollespil D&D og computerspil, og i den brede, ikke-spillende bevidsthed, blev disse grupper slået sammen.

gamer

Efter at jeg, aldersmæssigt i hvert fald, er blevet voksen, mærker jeg denne opfattelse endnu tydeligere. Man kunne som teenager godt få skudt i skoene, at man burde være udenfor i stedet for at sidde indendøre og få firkantede øjne og gigt i fingrene, men det blev stiltiende accepteret, da man som teenager ikke havde de store forpligtelser, og godt kunne spilde sin tid, hvis man partout ville.

Nu, hvor jeg er blevet voksen, mærker jeg ikke samme overbærenhed. Det er naturligvis kun baseret på egen erfaring, men spil har desværre, i min optik, samme blakkede ry som i bedste fald barnligt tidsspilde, og i værste fald skadeligt tidsfordriv, hos store dele af befolkningen.

Da jeg for nogle år siden overvejede at oprette en dating-profil, blev jeg på det kraftigste anbefalet at udelukke alle referencer til min hobby, på trods af hvor meget den fylder i mit liv. Jeg ville blive stemplet som en asocial og frastødende nørd, som ingen "ordentlig" kvinde ville spilde sin tid på. Min kærlighed til musik, film og bøger kunne der derimod sagtens blive plads til, og havde jeg gået op i fodbold, fiskeri eller anden sanktioneret fritidsbeskæftigelse, havde der været anderledes frit slag.

Da jeg for nogle år siden overvejede at oprette en dating-profil, blev jeg på det kraftigste anbefalet at udelukke alle referencer til min hobby.

f3

Tesen blev aldrig efterprøvet, da jeg mødte min kæreste kort tid derefter, men jeg glemte det aldrig. Var vi virkelig ikke nået videre i Danmark i det nye årtusinde? På trods af at spilbranchen for længst havde vokset sig større end eksempelvis Hollywood, var det stadig en hobby for "ulækre tykke mænd i en mørk kælder".

En ting, der faldt mig for brystet i den forbindelse, var, hvad jeg opfattede som hykleri. Mange af de personer, som kaldte gaming for "pjat for mindrebemidlede", brugte selv timevis på datidens udgaver af Angry Birds eller Candy Crush, men det havde naturligvis intet med gaming at gøre.

Snobberiet går selvfølgelig begge veje i den sammenhæng, da vi gamere kan have svært ved at anerkende spil, som falder uden for en arbitrær og snæver "Hardcore"-kategori. Ikke desto mindre irriterede det mig at få at vide, at jeg spildte min tid på Fallout 3 af en person, som i næste øjeblik brugte tre timer og 150 kr. på Farmville.

Det kunne også være rart ikke at skulle stå på mål for en hobby, som objektivt set ikke kan være mere spild af tid end De Unge Mødre eller Paradise Hotel.

ph

Vi skal som voksne mennesker naturligvis ikke stå til ansvar over for andre end os selv i forhold til valg af hobby, så længe det ikke er på bekostning af reelle forpligtelser såsom arbejde, familie, osv. På den anden side kunne det også være rart ikke at skulle stå på mål for en hobby, som objektivt set ikke kan være mere spild af tid end De Unge Mødre, Paradise Hotel eller andet, undskyld mit franske, TV inférieure.

Det mener jeg i hvert fald ikke.

Hvordan med jer, kære læsere? Føler I, at folk anerkender og respekterer jeres hobby, eller hvad er Danmarks øjne på gaming anno 2015? Lad os vide det i kommentarfeltet nedenfor.

About the author

Troels Sejrup Rødkjær

Troels Sejrup Rødkjær

Contributor

Troels har sovet, spist, læst og levet gaming siden hans hænder var store nok til at omklamre et gamepad, og han har aldrig siden givet slip. Han kan fare vild i sin egen lejlighed, men vækker du ham om natten, kan han tegne et ret præcist kort over Hyrule i Ocarina of Time. Han undres til stadighed over at surround sound så sjældent prioriteres i et ordentligt gamer-setup.

Flere artikler af Troels Sejrup Rødkjær