Journey - Anmeldelse

Et beduineventyr i ny forbedret opløsning

Journey er et minimalistisk, intimt, anbefalelsesværdigt lille mesterværk og en sand (hehe) fornøjelse på PlayStation 4.

Juli har indtil videre budt på en uges hedebølge og ellers afsindigt middelmådigt sommervejr. Heldigvis kan nogle af os nu game sig væk til ørken-tan og glohede sandeventyr i That Game Companys Journey til PlayStation 4.

Jeg fik aldrig oplevet Journey til PS3 - nævneværdigt fordi jeg ikke ejer en. Derfor har jeg været über spændt på at få mine fede fingre i PS4-udgivelsen. I den forbindelse vil jeg også gerne give et shout-out til Eurogamers udmærkede anmeldelse af spillet fra 2012.

Spillets præmis og indhold har som sådan ikke ændret sig synderligt, og selvom jeg nok ikke kan afvige helt fra helhedsoplevelsen - fordi det er Journey i høj grad - vil jeg forsøge at understrege, hvor flot Journey tager sig ud på PS4. For det gør det. Ikke på sådan en "ejjjj se en Krøyer"-måde. Sådan seriøst, måbende, ud-af-kroppen-oplevelse flot. Det leger med dig og stemningen ved hjælp af små, effektive justeringer på både lys, lyd- og billedsiden.

Det er let at fortabe sig i spillet når du skøjter ned ad sandbakker på størrelse med Kilimanjaro, omgivet af flyvende arabiske tæppetissere i verdens største sandkasse. Og ikke får sand i underbukserne.

3
Ørkenmode i det 21. århundrede

Sceneriet er fortryllende på et helt nyt niveau, og det er let at fortabe sig i spillet, når du skøjter ned ad sandbakker på størrelse med Kilimanjaro, omgivet af flyvende arabiske tæppetissere i verdens største sandkasse. Og ikke får sand i underbukserne.

Journey er udadtil et simpelt spil, uden fokus på achievements og loot og alt det der, som forbrugere efterhånden falder savlende på snotten over. Men under alle sandbakkerne har det potentiale til at være super komplekst, hvis spilleren tillader det. Stemningen i spillet er ren følelsesporno, og hvis ellers du kan give dig selv hen til et ømt øjeblik, er du garanteret en emotionelt provokerende spiloplevelse udover det sædvanlige.

Jeg har sjældent spillet noget så zen. Alligevel trænger der sig en masse spørgsmål på; Hvem er jeg? Hvad laver jeg her? Hvor kommer alle totemerne fra? Er ørkenen seriøst så stor? Journey er en sandkasse af refleksion.

Jeg har sjældent spillet noget så zen.

2
Ørkenninjaens bedste ven: flyvende papyrusdrager

En kæmpe attribut til spillet er, i mine øjne, at du kan udforske den her enorme, ensomme ørken med andre spillere. Mens jeg spillede, var der pludselig en anden spiller, der besluttede sig for at holde mig med selskab. Og det gør en kæmpe forskel; en ting er på enmandshånd at opleve spil, der overvælder på den ene eller anden måde. Noget andet er at vide, at der sidder en anden person, et eller andet sted i verden, og deler lige netop det samme magiske online-øjeblik med dig.

Journey er ekstremt betagende både visuelt og lydmæssigt. Af samme årsag kommer det hurtigt som et chok, når der pludselig er gået fem timer, og du har seksten ubesvarede opkaldt på din iPhone. Men trods den magiske stemning, har spillet også en dybere, mere seriøs undertone.

Der foregår noget, men du ved ikke helt hvad, og af en eller anden grund gør det dig afsindig melankolsk til mode, hver gang du får et lille stykke historie omkring den ældgamle civilisation, du udforsker (bortset fra når du tager en sandtur med papyrusdragerne. Det er fucking fedt). Det har lidt en Avatar-effekt. Det er så flot og fantastisk, at virkeligheden gør dig deprimeret, den første times tid efter du har lagt controlleren væk.

Journey er på mange måder et unikt spil, der skal opleves på førstehånd - og en oplevelse, måske endda en følelse, jeg egentlig ikke har lyst til at spolere for dig.

1
Ørkenen kan være et ensomt sted - men med selskab er det pludselig et uendeligt, uudforsket ocean af fede fællesoplevelser

Normalt har jeg en hel masse at sige om de spil, jeg anmelder, men Journey er et af de spil, der har efterladt mig mere eller mindre tom for ord. Journey er på mange måder et unikt spil, der skal opleves på førstehånd - og en oplevelse, måske endda en følelse, jeg egentlig ikke har lyst til at spolere for dig. Og slet ikke med den nye version.

Journey er et minimalistisk, intimt, anbefalelsesværdigt lille mesterværk - og en sand (hehe) fornøjelse på PS4.

Læs om vores karaktersystem

Jump to comments (1)

About the author

Natacha Severin

Natacha Severin

Staff Writer

Videospil, tegneserier, bøger og tv-serier i timevis; nørden vi alle kender i dens perfekte element. Læg dertil en alarmerende passion for nuttede dyr, samt alle de bakterier og parasitter de kan have indeni, og en drøm om at evolve til en enhjørning, så har du Natacha! Hun er nede med pixeleventyr og N64-klassikere, og der er intet, hun er for sart til – bortset fra P.T. Med øglen Puddi på sin skulder tæsker hun sig igennem både tropiske dyresygdomme og superskurke i alle opløsninger, som en moderne Lara Croft. Og snacker imens.

Relateret indhold

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Se også...

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Kommentarer (1)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading