nui

Fallout 4 kommer snart ud til alle os savlende fans, men det bliver uden modding tools, hvis man skulle have lyst til at lave avanceret modding.

Pete Hines fra Bethesda har i hvert fald sagt der ikke er modding tools fra dag 1, uanset hvor vigtig en del af Fallout (og andre Bethesda-spil) det er.

'Vores fokus ligger på at færdiggøre spillet,' sagde Hines. 'Folk vil være fuldstændig ligeglade med mods, hvis grundspillet stinker. Det har altid været vores filosofi. Vi skifter over til at fokusere på konstruktionsværktøj, creation kit, og alle den slags ting, lige så snart spillet er udgivet, og vi finder ud af hvordan det hele skal se ud.'

Pete Hines har desuden sagt, at Fallout 4 stort set er færdigt nu, men at de er igang med polere her på slutspurten. Den største udfordring må være at få mods til også at køre på konsollerne, da det i hvert fald er planlagt for Xbox One.

'Ideen er at værktøjerne vil virke på alle platforme, men sandheden er at systemet endnu ikke eksisterer. Det er stadig i gang med at blive bygget, og det kommer til at tage noget tid. Det kommer i hvert fald til at tage indtil næste år, fordi vi slet ikke kan starte endnu.'

Man kan ellers vende den om og sige, at siden Morrowind har der ikke været modding tools i Bethesdas spil fra dag 1. Med Skyrim udkom modding tools først tre måneder efter, men Hines har ikke kunne givet en specifik tidsperiode for modding tools til Fallout 4.

I det mindste ved vi at værktøjerne kommer, så indtil da må folk nøjes med 'primitive' mods. Så får man også en chance for at gennemføre spillet, inden man fylder på med ændringer.

About the author

Bille Vincent Brynjolfsson

Bille Vincent Brynjolfsson

Staff Writer

Bille er computerrobot, før han er menneske. Computeren har altid været først i rækken, og den dominante spilgenre er uden tvivl RPG. Han har altid gang i mindst 5 spil på én gang, og kontakt til omverdenen er derfor begrænset. Ud over sine exceptionelle evner i engelsk sprog og fonetik, er han hardcore PC-mand, som samler alle sine ting fra scratch. Når han en sjælden gang bevæger sig udenfor, er det primært for at styrkeløfte eller for at spise. Det eneste der kan få Bille væk fra sin højtelskede computer er uden tvivl mad. Er desuden Eurogamers autoriserede dinosaurekspert.