Det er svært at sige hvad der gør et spils verden ekstra mindeværdig, og for den sags skyld troværdig, men ét af elementerne må unægtelig være barerne og værtshusene.

De er mere end bare slåskampe og rækkevis af flasker og glas, der bare venter på at blive skudt eller slået i stykker. De er steder hvor man finder mindeværdige og specielle mennesker, samtaler med lidt rå kant, og en atmosfære der ikke opleves andre steder.

Nogle gange har man bare lyst til at få noget indenbords, i stedet for hele tiden kun at få væskerne til at flyde, når man kæmper mod fjender. Derfor er dette en lille hyldest til de bedste steder at få en lille én i spil.

Den Gladeste Bar - The Secrets of Monkey Island

2013/articles//a/1/7/7/0/3/5/8/eurogamer-lqnqdr.jpg

Det er længe siden LucasArts lavede spil, men en af deres mest populære serier var Monkey Island, der fulgte Guybrush Threepwood på hans mission om at blive verdens bedste pirat.

Hvor der er pirater er der selvfølgelig barer, og The Secret of Monkey Island var ingen undtagelse. Her fandtes Scumm Bar, der var navngivet efter LucasArts spilengine som en intern joke. Baren var charmerende og et herligt eksempel på, hvordan man skaber en mindeværdig atmosfære, selv i 2D.

Scumm Bar osede af pirat: Beskidte vægge og loft; pirater der drikker, sover, omfavner vellystige kvinder eller hænger sig i lysekroner. Det hele var der.

Den Mest Rå Bar - Deus Ex

2013/articles//a/1/7/7/0/3/5/8/eurogamer-vfyqrp.jpg

Det er måske lidt intetsigende at navngive den mest rå bar, når man ser hvor mange spil der har en stripklub, for at vise hvor rå og modne deres verdener er.

Ikke desto mindre, synes jeg at The Underworld Tavern i det oprindelige Deus Ex har den mest rå bar i spil. I stedet for at smide topløse dansere ind, bygger baren i stedet på hele spillets tema om en verden der oplever samfundskollaps og urbant forfald.

I et område der kæmper mod terrorangreb og er fyldt med stofmisbrugere og hjemløse, føles The Underworld Tavern som en reel del af fremtidens Manhattan. Bartenderen stoler ikke på dig, og i hjørnet sælger en lumsk person Ambrosia: Den eneste vaccine mod spillets altødelæggende sygdom, 'Den Grå Død'. Kun de rige har råd til vaccinen; alle andre må lade livet, og fattige er der mange af i Deus Ex.

Den Bedste Bar i Rummet - Mass Effect 2

2013/articles//a/1/7/7/0/3/5/8/eurogamer-zvqm95.jpg

Det kan godt være vi i fremtiden flyver rundt omkring og skyder rumvæsener ned, men én ting ændrer sig aldrig: Vi vil alle have et sted at få en drink eller få danset lidt.

Ud af alle jeg har besøgt i rummet, husker jeg mest barerne (eller natklubberne) fra Mass Effect-serien, og 2'erens Afterlife Club er den der løber med prisen for bedste bar i rummet.

Afterlife Club minder meget om Mass Effect 3s Purgatory, men kun i Afterlife Club var det muligt at drikke Shepard under bordet. Og hvis det også var muligt i Purgatory, så må den vinde, for så har jeg gjort Shepard så fuld at han ikke kan huske det var muligt at drikke derinde. Fælles for begge er deres futuristiske soundtrack og design, og så deres farver: Enten neon pink eller en sexet lilla.

Det Mest Eventyrlige Værtshus - The Witcher 2

2013/articles//a/1/7/7/0/3/5/8/eurogamer-83wnor.jpg

Puha, det er måske den sværeste titel at finde en vinder i. Jeg har spillet flere rollespil end der er blevet lavet, og næsten hver af dem havde en bar man kunne besøge.

Modsat mange andre spilgenrer, så er disse barer også steder man kommer for at stjæle alt mellem himmel og jord, hvis ikke det er svejset fast til vægge og borde. Hvis jeg skulle vælge to kandidater ville det være The Drunken Huntsman i Skyrim og så værtshuset i The Witcher 2s landsby Flotsam.

The Drunken Huntsman var det første 'rigtige' værtshus jeg (og sikkert mange andre) kom hen til i Skyrim, og indretningen var næsten sublim ned til mindste detalje. Men for mig løber The Witcher 2 prisen med sit værtshus, der ud over drinks også bød på slagsmål, armlægning og terningespil.

Hvor livet i The Drunken Huntsman nærmest var båret oppe af én skjald der gik rundt og sang, var The Witcher 2s værtshus fyldt med stemning. Det var et lusket sted, hvor man ikke følte man kunne stole på nogen, og hvor øllet flød alle vegne.

Den Værste Bar at Besøge - Vampire: The Masquerade - Bloodlines

2013/articles//a/1/7/7/0/3/5/8/eurogamer-efshim.jpg

Den værste bar er ikke den værste bar fordi den er dårligt lavet. Nej, den værste bar er den værste bar fordi man nok ikke har lyst til at besøge den. Det vil sige, med mindre man er en blodhungrende vampyr.

The Asylum er natklubben hvor uheldige gæster bliver lokket til at give sultne vampyrer et måltid blod. Stedet er mørkt, udnyttende og ganske enkelt depraveret. Ikke meget ulig virkelighedens natklubber, kan man sige.

Der findes dog tonsvis af andre barer og værtshuse i spil, og jeg er sikker på nogle af jer derude har jeres egen favorit. Så kom med den, lad mig høre hvor I helst bestiller en drink for at slappe af.

About the author

Bille Vincent Brynjolfsson

Bille Vincent Brynjolfsson

Staff Writer

Bille er computerrobot, før han er menneske. Computeren har altid været først i rækken, og den dominante spilgenre er uden tvivl RPG. Han har altid gang i mindst 5 spil på én gang, og kontakt til omverdenen er derfor begrænset. Ud over sine exceptionelle evner i engelsk sprog og fonetik, er han hardcore PC-mand, som samler alle sine ting fra scratch. Når han en sjælden gang bevæger sig udenfor, er det primært for at styrkeløfte eller for at spise. Det eneste der kan få Bille væk fra sin højtelskede computer er uden tvivl mad. Er desuden Eurogamers autoriserede dinosaurekspert.

Flere artikler af Bille Vincent Brynjolfsson

Kommentarer (3)

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading

Relateret indhold

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

Skyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Seneste

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

Skyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Annonce