Project Cars - Anmeldelse

Advarsel: kræver benzin i blodet og et velvoksent nørd-gen

Her er en ubetinget digital hyldest til motorsport. Project Cars er et mesterværk der nægter at undskylde for at være nørdet.

En racersimulator er ikke større eller mere end det der sker når gummiet møder asfalten. Det mener vi helt bogstaveligt. På et tidspunkt under Project Cars udvikling, der startede i 2011, beslutter man at hyre en matematiker til udelukkende at arbejde på, at beskrive det der sker når bildæk og asfalt mødes. Han endte med tre sammenhængende simulationer: hvordan opfører dækkets sider sig, hvad sker der man tager gummiets beskaffenhed og kontaktområdet med asfalten i betragtning og en model for varme overførsel gennem dækkets gummilag. Det er ikke matematik for matematikkens skyld. SETA modellen, som den kaldes, gør en kæmpe forskel for køreoplevelsen. Hver dæk har i Project Cars bogstavelig talt fået sit eget liv. Det kan mærkes når man tager proptrækkersvinget på Laguna Seca i en BMW M3 og højre fordæk mister vejgrebet, og bilen ligesom flyder på vand, indtil vægten kommer tilbage i bunden af svinget og den lander ligeligt på alle fire støddæmpere og dækkene får fat i asfalten. Man bliver vant til at vente, vente, i de halve sekunder der går indtil bilen er i balance efter et skarpt sving og man igen kan træde speederen i bund.

1

Hvor Slightly Mads tidligere racersim, Need for Speed, var designet til at ligge i den markedsvenlige 'autentiske' kategori sammen med bl.a. Gran Turismo 4 og Forza-serien, var planen med Project Cars at det skulle være en 'simulator' i kategori med Iracing og Simbin titlerne. For at sikre det, og formentlig også for at lukke munden på de notorisk højtråbende brokkerøve i racersim verdenen, hyrede man selveste The Stig, Ben Collins, og Nic Hamilton, Lewis' lillebror, til at garantere realismen.

Resultatet er en ubetinget digital hyldest til motorsport. Project Cars er en simulator der nægter at undskylde for at være nørdet. Hvor man i de fleste andre racere gelejder spilleren i gennem et forløb hvor han lidt efter lidt 'låser' op for nye biler og nye baner, er Project Cars fra første minut et tag-selv-bord af muligheder der lader dig prøve alt, køre overalt, spinne ud og køre galt igen og igen. Project Cars er svært og for at mestre det skal man lære at køre langsomt - også i en 1000 hestes Zonda supercar der mest af alt føles som en jetmotor på fire hjul.

4

Man kan kalde Project Cars for racerverdenens svar på Minecraft. For den energiske, selvhjulpne motorsportsfan er det nirvana, for sofakartofler der blot søger nogle minutters underholdning efter en lang arbejdsdag, er Project Cars overvældende. Det er prisen for åbent game design og sikkert årsagen til at de fleste mainstream spiludviklere sværger til den omsiggribende 'achievement unlocked' pædagogik.

Project Cars er grafisk set en smuk oplevelse. At køre bil i Project Cars er intenst. Solen skinner i øjnene, forruden er beskidt, dit hoved svinger til siden når du drejer ind i svinget, larmen er overvældende, og følelsen, når man kommer ind i et sving og gummiet på dækkene hakker imod asfalten inden de slipper grebet og sender dig ud i gruset i en pirouette, er uforlignelig. Kolde dæk, varme dæk, dag der bliver til nat, skyer der bliver til en vandspray der ødelægger udsynet og gør ræset farligt - Project Cars fanger som ingen anden dramaet ved bilkørsel i høj fart.

Singleplayer i Project Cars er en stribe racerløb der er inspireret af den virkelige verden. Man kan vælge at starte sin karriere i gokarts, som Michael Schumacher var berømt for at have gjort, eller man kan hoppe direkte ind i Formel 1 eller et vaskeægte 24 timers Le Mans løb der kan køres i cooperativt med en kammerat som 2 kører på holdet. For den normale racerfan er det mere ydmyge Renault Clio Cup, forhjulstræk og et begrænset antal hestekræfter sætter grænse for hvor galt det kan gå, nok et godt sted at starte. I de højere klasser, LeMans og Formel 1, er bilerne uhyggelig svære at styre.

3

Vinder man løb eller kvalificeringer, bliver man inviteret med til særlige løb, fx historiske veteranløb, og er man rigtig dygtig kommer der tilbud fra andre hold om at skifte til højere klasser. Multiplayer er en smule anæmisk - alle kan sætte et nyt ræs op som andre kan joine. Der er ingen kontinuitet eller gameplay udover det. Det virker, det er funktionelt, men helt sikkert et område der have fortjent mere udvikling.

Udvalget af biler er ikke ligeså stort som i andre racersims, der er omkring 70, men hver bil er til gengæld lavet med nidkær sans for detaljer. Det kan føles lidt tilfældigt hvilken biler der er med. Meget karakteristisk mangler for eksempel alle de røde italienske biler og de fleste amerikanske mærker. På den anden side er udvalget af baner uden sammenligning det bedste nogen steder. Slightly Mad's britiske ophav fornægter sig ikke (Oulton Park, Donington...), men der er også en masse amerikanske baner (Road America, Laguna Seca, og vores favorit, Watkins Glen...), legendariske Gran Prix navne (Spa, Monza, Imola...), og de mest frygtindgydende af dem alle (Le Mans, Nordschleife, Bathurst...) samt en håndfuld historiske og fiktionelle baner (kyststrækninger i Sydfrankrig og Californien).

Nedenfor: en Let's Play video af undertegnede fra december 2014.

Man kan tilpasse spillet så det passer til ens kompetencer på racerbanen. Der er ikke noget ved altid at være den evige nummer sjok, også selvom man blot kører mod computeren, så ved hjælp af indstillinger i spillets opsætning kan man forme de andre computerstyrede biler til at være nogenlunde på ens eget niveau og slå diverse hjælpemidler fra eller til.

Project Cars er på højeste sværhedsgrad en hyperrealistisk racerbilsimulator hvor man skal tage stilling til alt fra dæktryk til højden på ens støddæmpere. Alt, fra det sublime lyddesign, til de mange lækre detaljer både indvendig og udvendig på bilerne, emmer af kvalitet og passion for motorsport. Spillet fedter på ingen måde for laveste fællesnævner. Uden 'achievements', 'unlocks' og med en hårrejsende sværhedsgrad kræver det passion for motorsport og en lille smule nørd-gen for at nyde kompleksiteten og dybden i denne simulator. Har man det, er Project Cars et essentielt køb.

Læs om vores karaktersystem

Jump to comments (5)

About the author

Martin Wiinholt

Martin Wiinholt

Editor-in-chief, EG.dk

Martin kan godt lide virkeligheden. Han er faktisk så opslugt af den, at han hver gang chancen byder sig opsøger den i sine favoritgenre blandt krigs- og fartøjssimulationer på pc. Er desuden set tænde for en Wii helt uden at tøve. Har været hos Eurogamer.dk siden 2009.

Relateret indhold

AnbefaletForza Horizon 3 - Anmeldelse

Pløj Australiens kyster tynde i drømmebilen.

WRC 5 - Anmeldelse

Råddent ræs i raske biler

EssentieltRocket League - Anmeldelse

Fodbold og raketbiler i herlig forening

AnbefaletCarmageddon: Reincarnation - Anmeldelse

Max er tilbage i endnu voldeligere version end før

Se også...

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Kommentarer (5)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading