1
En tilfreds mand

Der var engang, hvor det krævede blod, sved, tårer og ikke mindst en masse mønter at komme til tops i computerspil. Vi snakker selvfølgelig om arkadehallerne, firsernes legendariske dunkle, højlydte CRT-oplyste kamppladser.

Spillene var designet til at skille dig af med så mange penge som muligt på kort tid, men der var en særlig gruppe af folk, som tog det som en udfordring. Hvor langt kan man komme på én credit?

Firserne er for længst forsvundet sammen med touperet hår og Everlast-joggingbukser, men det er arkadekulturen heldigvis ikke. Nede hos Chassis Arcade har de op til flere af den gamle skoles digitale krigere, men når støvet lægger sig, er det oftest Kim "Kanonarm" Købke, der står tilbage.

Sidste år brillerede han med en ny verdensrekord i skydespillet Gyruss efter et marathon på 49 timer, og i går gentog han så succesen. 69.071.350 point blev det til efter 58 timer, 48 minutter og 35 sekunders uafbrudt spil, og dermed var endnu en ny rekord i hus.

Vi hev fat i mesteren efter sejren for at høre, hvordan det gik for sig. Vi kan oplyse, at forberedelserne bestod i en tur til optikeren for at få nogle briller i den rette styrke samt samtaler med andre erfarne spillere om, hvordan man bedst klarer en marathonsession.

Ifølge Kim er sommeren den bedste sæson til at spille i døgndrift, fordi det er klart hårdest at holde sig vågen, når det er mørkt om natten. Diæten bestod primært af bananer og vand undervejs, suppleret med lidt rugbrød og kylling. Og før I spørger - toiletbesøg kan man lige nå at klare under bonusbanerne i Guryss, hvor man ikke kan dø.

Efter næsten 59 timers spil svigtede koncentrationen til sidst. Kim udtaler, at han var meget skuffet i øjeblikket, men ikke specielt træt. Han ville gerne have spillet videre.

Få mere at vide om Chassis Arcade på Facebook.

About the author

Jonatan A. Allin

Jonatan A. Allin

Contributor

Jonatan er en langhåret pixelfetichist, som elsker fightingspil, indiespil, rollespil, bilspil, chiptunes, dødsmetal og mikrobryggerier. Han mener, at spilindustrien endelig er ved at blive voksen, men han kæmper en hård kamp for aldrig selv at blive det. Han har en achievement i engelsk og film- og medievidenskab fra KUA. Jonatan har lusket rundt på Eurogamer siden 2009

Flere artikler af Jonatan A. Allin

Kommentarer (1)

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading

Relateret indhold

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

Skyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Seneste

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

Skyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Annonce