Yoshi's Woolly World - Anmeldelse

Yoshi-spillet, vi har ventet på i årevis

Super Mario World 2: Yoshi's Island var det første spil, som viste mig, at der ikke kun findes god og dårlig grafik, men også æstetisk anderledes grafik. Spillet så ud til at være tegnet med skolekridt, hvilket så ganske fantastisk ud i aktion og stadig gør det den dag i dag. Derudover var det også en bundsolid platformer. Derfor kan det undre, at der skulle gå 19 år, før spillet fik en fortsættelse i form af Yoshi's New Island til 3DS. Og endnu mærkeligere er det, at det nye spil var designet meget dårligere og ofte så decideret grimt ud. Det ydede bestemt ikke originalen retfærdighed, men det hænger også sammen med, at tredjepartsudvikleren Arzest stod for designet. Det gør de heldigvis ikke denne gang, hvor Yoshi's Island endelig har fået den fortsættelse, det fortjener.

3
Det er jo så kært, som det overhovedet kan blive.

Good-Feel hedder udviklerne denne gang, og I kan måske huske dem fra Kirby's Epic Yarn til Wii, som var et af de bedste spinoffs i serien. Spillets unikke garn-look var på mange måder lige så unikt som det, Nintendo producerede i det originale Yoshi's Island, og Good-Feel har arbejdet videre med strikkepindene lige siden. Resultatet hedder Yoshi's Woolly World, og det er en meget stærk kandidat til titlen som det mest nuttede spil, der nogensinde er lavet. Denne gang er Yoshiernes ø lavet af uldgarn, filt og sytråd, og da den onde Kamek truer med at lave alle Yoshier om til garnnøgler, må du i bedste Nintendo-stil gennem en lang række opfindsomme platformsbaner for at stoppe ham.

2
Du kan scanne alle dine Amiiboer ind og få specielle Yoshi-skins

Er du Yoshi-fan, kan du godt ånde lettet op med det samme, for dette spil føles med det samme helt rigtigt. Faktisk er det allerede fra start mere behageligt end originalen, ikke kun i kraft af det ekstremt gennemførte garn- og håndarbejdelook, men også fordi du denne gang er lykkeligt befriet for den skrigende spædbarns-Mario, der hele tiden skvattede af din ryg med en dertilhørende tudekoncert, som meget hurtigt blev triviel. Ellers er det meste, som det altid har været. Yoshi kan fange fjender med sin lange tunge, hvorefter de bliver slugt og lavet om til garnnøgler. Disse kan derefter skydes afsted for at uskadeliggøre fjender eller ramme fjerne objekter, men man kan selvfølgelig kun have et begrænset antal ad gangen. Yoshi kan også hoppe på de fleste fjender, og så kan han baske med fødderne for lige at få lidt ekstra højde på sine hop. Og det er sådan set det. Ellers snakker vi en 2D-platformer i helt klassisk stil.

Banerne rangerer fra det nemme til det ganske udfordrende, og Woolly World er ikke helt så blødt og imødekommende, som det ved første øjekast ser ud til. Det klæder oplevelsen, der ellers godt kunne være gået hen og blevet lige vattet nok. Heldigvis er Good-Feels banedesign helt på højde med mange af de bedste Nintendo-platformere gennem tiderne, og garntemaet bruges flittigt og kreativt undervejs. Her skal trevles op, mases sammen, strikkes og meget andet, og alle banerne indeholder noget nyt, der overrasker. Måske skal man være fan af genren for at se finesserne, da spillet ved første øjekast ser meget klassisk ud i aktion, men det sprudler med ideer og små finesser, som højner hele oplevelsen. Og så er det så åndssvagt cute på en måde, som man ikke kan lade være med at smile af. Eller brække sig over, hvis man ikke er til sukkerchokket.

1
Hver eneste bane er et sirligt lille garn-mesterværk

Hvis den ganske solide udfordring er for meget, kan man enten vælge at købe forskellige hjælpemidler for de krystaller, man samler op i spillet, eller også kan man skifte til den meget nemme Mellow Mode, hvor selv de mindste kan være med. Det vil vi ikke anbefale, da det fjerner al spænding i spillet, men det er stadig fint at have muligheden. Hvis man er typen, der vil indsamle alle bonusting, er Woolly World dog pludselig en meget stor mundfuld, da det er et ganske langt spil, og mange af hemmelighederne er godt gemt og ofte svære at nå. Det er Nintendos helt klassiske skabelon, og man kan debattere, om der ikke snart skal gøres noget ved den, men det fungerer stadig her. Det gode banedesign og den meget gennemførte grafik gør det absolut anbefalelsesværdigt.

Læs om vores karaktersystem

Jump to comments (1)

About the author

Jonatan A. Allin

Jonatan A. Allin

Contributor

Jonatan er en langhåret pixelfetichist, som elsker fightingspil, indiespil, rollespil, bilspil, chiptunes, dødsmetal og mikrobryggerier. Han mener, at spilindustrien endelig er ved at blive voksen, men han kæmper en hård kamp for aldrig selv at blive det. Han har en achievement i engelsk og film- og medievidenskab fra KUA. Jonatan har lusket rundt på Eurogamer siden 2009

Relateret indhold

The Last Guardian anmeldelse

Bliver dit julegaveønske en katteørn fra The Last Guardian?

AnbefaletWatch Dogs 2 - Anmeldelse

Hipster-hackerne overtager Californien!

AnbefaletHITMAN - Anmeldelse og Interview

Første sæson af Hitman er netop afsluttet, og nye eventyr med Agent 47 venter forude. Vi var et smut forbi IO Interactive for at spille sidste kapitel, og fik samtidig en snak med Online Director Torben Ellert, og Community Content Manager Travis Barbou

Rise of The Tomb Raider: 20 Year Celebration Edition - Anmeldelse

Lara Croft har ledt efter den hellige gral i mere end et år, lad os se om hun finder den på Playstation 4.

AnbefaletDragon Quest Builders - Anmeldelse

Byg dit eget japanske rollespil!

Se også...

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Kommentarer (1)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading