FIFA 16 - Smugkig

EA byder på endnu en omgang af det smukke spil

Nu hvor FIFA 15 er nået godt igennem sin levetid som fodboldens flagskib #1, så er det jo naturligt nok, at FIFA 16 så småt begynder at blive vist frem og præsenteret. Serien er både elsket og udskældt, og man kommer ikke udenom det faktum, at det vist ikke er helt let at udgive et top-poleret produkt på årlig basis.

FIFA 15 har - som de fleste har oplevet - haft en turbulent modtagelse, med større kritikpunkter omhandlende den nye AI til målmændene, og et stort spillemæssigt fokus på spillernes hurtighed, frem for en balanceret oplevelse midt på banen. Alt i alt, så indeholdte FIFA 15 ikke alt det, man faktisk havde håbet på, i seriens første "rigtige" optræden på den nuværende hardware-generation. Vores anmeldelse af FIFA 15 dækkede de fleste af disse punkter.

1

Det ser dog ud til, at EA har taget kritikken til sig, og arbejdet på at forbedre manglerne. Spillerne føles mere intelligente, målmændene er ikke længere spontant uduelige statister, og spillet har fået en helt ny fornemmelse og føling. Det vil man især opleve gennem et større fokus på boldbesiddelse og intelligent pasningsspil. I det hele taget, så ser det faktisk ud til, at EA har lyttet godt og grundigt til utallige klager, og gjort en helhjertet indsats for at forbedre spillets struktur og mangler.

Men hvad er det lige præcis, at vi kan forvente af nye sager i spillet? I stedet for at dække det hele på én gang, i en bøvlet struktur, så kommer der her en liste over, hvad man kan forvente af det nyeste FIFA.

  • Der er kvindehold: og de fungerer glimrende! Spillermodellerne (også mændene) har fået en visuel overhaling, og det betyder mere livagtige kroppe, passende proportioner og animeret hår - alt sammen takket være denne tilføjelse til spillet.
  • Spillernes kunstige intelligens er bedre: vi behøver ikke længere være bekymrede for fejl-bedømte dybdeløb, eller de - til tider - frustrerende målmænd. Spillerne kan nu observere åbne rum, og dække deres mand (eller kvinde) på bedre vis.
  • Der er indbygget "træner" til nye, såvel som garvede spillere: hvor der dukker en to muligheder op, ved siden af spilleren man styrer, som foreslår hvilke handlinger du kan (og bør) foretage. Disse foreslag bliver mere komplicerede, desto bedre du spiller. En god lille tilføjelse, der ikke forstyrrer, og giver spilleren en mulighed for at udvikle sin spil-sans.
  • Det er slut med fokus på hurtighed; nu er det langsomt opbyggende spil: og det er vi aldeles tilfredse med! Nu gælder det om at dominere midtbanespillet, og lave de intelligente pasninger, frem for bare at tonse op ad banen og drible udenom målmanden i den anden ende.
  • Flere muligheder for kreativitet: i form af nye finter, smarte afleveringer og endda stillestående kropsfinter.
2

Desværre ved vi ikke noget om Ultimate Team, karriere eller andre spildele på nuværende tidspunkt. Vi kan dog sige, efter at have spillet demoen med en håndfuld af verdens bedste hold, samt kvindernes landshold fra USA og Tyskland, så ser det ud til, at FIFA 16 bliver en mere fuldendt affære end tidligere.

Det er slut med tung fokus på styrke, fart eller andre fysiske egenskaber. I stedet handler det om, at man skal bygge spillet op, og lede sine tropper frem ad banen til det perfekte øjeblik, hvor en stikning i dybden kan sende dit hold i front med et mål.

Der er selvfølgelig mere at forvente fra spillet, efterhånden som udgivelsesdatoen nærmer sig i efteråret, men fra vores oplevelse med hands-on demoen, så er ovennævnte de største tilføjelser der er kommet, siden sløret blev løftet. Alt i alt, så ser det ud til, at FIFA 16 vil genskabe passionen og identiteten som serien har manglet. Med kvindefodboldens indtog på den virtuelle bane, så er der kommet en række forbedringer som følge deraf, og man kan tydeligt mærke forskellen - ikke bare i spillets struktur, men også i spillerne og atmosfæren.

Har man lyst til at høre hvad produceren, Nick Channon, havde at fortælle Eurogamer.dk omkring spillet, så kommer der et interview op i ugens løb.

Indtil da, så kan i klikke på videoen forneden, og se på gameplay traileren fra EA:

Jump to comments (0)

About the author

Mads Pedersen

Mads Pedersen

Contributor

Fodboldmonstret fra det kølige nord. Mads er ivrig sportsudøver, rapper og dedikeret gamer. Hvis ikke han er at finde i færd med at ydmyge sine modstandere i Fifa, står han gerne på slagmarken og vifter med sit virtuelle gevær. Desuden er han fan af festival-øl, og studerer til dagligt på RUC.

Relateret indhold

Prøv Fifa 17 på Xbox One og PS4 gratis

Den her weekend sparker EA fodbolden gratis videre til alle konsol spillere.

Football Manager 2017 - Anmeldelse

Gentagelsens ulidelige lethed.

Skyrim, Doom og Fallout som pinballborde

Bethesdas store spil bliver til pinballborde i december.

Eurogamer Danmarks nye podcast - Episode 2

Vi snakker Destiny, Dragon Quest VII, PlayStation og fodbold.

AnbefaletFIFA 17 - Anmeldelse

Med nytænkning og solidt gameplay går FIFA målrettet efter fodboldtronen i år

Se også...

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading