Mortal Kombat X - Anmeldelse

Det mest brutale Mortal Kombat nogensinde

Tekniske problemer med onlinedelen plager det ellers bedste og blodigste Mortal Kombat til dato.

Mortal Kombat har altid været klassens frække dreng inden for fightingspil. Forskellen fra debuten i 1992 og nu er bare, at de fleste af os har set det meste. Spillets fokus på splattervold fascinerer ikke på samme måde, som det gjorde for en måbende 13-årig version af undertegnede i en dunkel arkadehal et sted i København, dengang Ace of Base var det vildeste hårdpumpede dance. Første gang, Scorpion tog masken af og brændte sin modstander til ukendelighed, skarpt efterfulgt af et bloddryppende FATALITY-skilt, var lige ved at blæse knoppen af mig. Det var nok til, at jeg for en stund glemte, at det originale Mortal Kombat faktisk ikke var noget særlig godt spil. Slet ikke i forhold til ærkerivalen, Street Fighter II.

Og lad mig være ærlig, 23 år og 10 kapitler i serien senere er Mortal Kombat efter min mening stadig ikke noget specielt godt fightingspil på et helt grundlæggende plan. Med Unreal Engine 4 og et tydeligvis betragteligt budget i ryggen har vi fået detaljerede animationer, vanvittige og grotesk kreative fatalities, tindrende flotte baggrunde og en alenlang række features, som på flere måder bringer genren fremad. Men gameplayet... ? Mortal Kombat X er stadig Street Fighters gumpetunge amerikanske fætter. Under den pæne overflade spøger Mortal Kombat 2 og 3 stadig i form af underlig fysik, akavede moves, stances uden visuelt flair og et bizart sæt uskrevne regler, som serien har malet sig selv op i et hjørne med. Det sidste gælder for de fleste fightingspil, men flere af MK's kapitler har igennem tidernes løb været fuldstændig broken, for nu at bruge den officielle fightingspil-terminologi. Og selv om Mortal Kombat X klart fremstår som et kvalitetsprodukt, der er lagt et enormt stykke arbejde i fra udviklernes side, føles det stadig ikke helt på niveau med konkurrenterne i hverken styring eller balance.

2013/articles//a/1/7/5/0/6/7/4/eurogamer-61wxi3.jpg
Vi bad om en next gen-version af MK, og det har vi fået.

Dermed ikke sagt, at spillet mangler dybde, for det er på ingen måde tilfældet. Alle kombatanterne findes nu i tre variationer med lidt forskellige moves, og det er et fedt tiltag, der skaber afveksling. Spillet har også tung fokus på meter management, for der skal bruges meter til at bryde modstanderens comboer, og det foregår i to forskellige variationer alt efter, om du blokerer eller er ved at blive ramt. X-ray moves, hvor man får lov at se modstanderens knogler brækkes, knuses og pulveriseres, kræver desuden, at man opsparer et fuldt meter. Du skal også holde styr på et nyt udholdenhedsmeter, som medfører, at du ikke bare kan løbe eller backdashe konstant, og det bruges også på at interagere med baggrundene, hvilket også er en ny feature, spillet har lånt fra NetherRealms andet store fightingspil, Injustice.

For os usle dødelige degenererer spillet hurtigt til button mashing.

Det skaber et mere komplekst gameplay end før, men spillet lider stadig under dial-a-combo-syndromet, som fightingsnobber som undertegnede har det svært ved. Comboer handler meget mere om at hamre de rigtige kombinationer ind end at gøre det med timing og finesse, og dermed bliver metaspillet hurtigt til en gang mid/low-spammeri og tilfældige uppercuts og sweeps, mikset med kast og håbefulde X-rays. Det gælder selvfølgelig ikke for spillere på højt niveau, men for os usle dødelige degenererer spillet hurtigt til button mashing.

2013/articles//a/1/7/5/0/6/7/4/eurogamer-2btv3v.jpg
Du kan nu vælge mellem tre variationer af hver figur.

Men et eller andet sted er det lige meget, for det handler jo om at tæve hinanden i smadder på alle mulige og umulige måder, og her leverer NetherRealm virkelig varen. Mortal Kombat lever nemlig på sin charme og tumpedumme chopsocky-univers fyldt med ninjaer, vanskabninger, guder, ondskabsfulde prinsesser, cybernetiske soldater og øglemænd, som man ikke kan andet end at holde af. Blodet flyder til alle sider i tykkere stråler end nogensinde, men spillet har den nødvendige dosis humor til, at det bliver sjovt i stedet for vammelt.

Mortal Kombat kan ikke længere chokere, men til gengæld når det helt op i det røde felt på den internationalt anerkendte "årh hvadddd"-skala. Det sker selvfølgelig meget i kraft af de knogleknusende X-ray moves og de nu helt ustyrligt udpenslede Fatalities. Mere erfarne spillere kan desuden ydmyge modstanderen med en række Brutalities, som kræver helt særlige forudsætninger for at kunne udføres. De skuffer heller ikke de blodhungrende horder. Mortal Kombat X er uden sammenligning seriens mest voldsomme kapitel, og hvis det er dét show, du kommer for at se, kan du roligt købe popcornene nu.

2013/articles//a/1/7/5/0/6/7/4/eurogamer-0dog3x.jpg
Spillets story mode er ren B-kampsportsfilm, men meget sammenhængende og ganske underholdende.

Story Mode er ren Hong Kong-action med dertilhørende overgearet skuespil, men det virker faktisk, og det er sprængfyldt med referencer og gæsteoptrædener, som fans af serien vil elske.

Indhold mangler der bestemt heller ikke, for spillet har et voldsomt udvalg af aktiviteter. Du kan spille singleplayer på alle mulige måder, og det oplagte første valg er Story Mode, som denne gang er en lang sammenhængende historie med Johnny Cage, Sonya Blade og deres datter (vent, hvad?) Cassie Cage i fokus, hvor kampene flyder direkte over i mellemsekvenser i én lang sammenhængende oplevelse, som andre fightingspil med garanti kommer til at ville kopiere fremover. Det er ren Hong Kong-action med dertilhørende overgearet skuespil, men det virker faktisk, og det er sprængfyldt med referencer og gæsteoptrædener, som fans af serien vil elske. Dertil kommer alle de klassiske singleplayerdele og seriens ikoniske tårne af modstandere, som man skal nå til tops i. Undervejs optjener man guld, som kan bruges til at låse op for ting i spillets Krypt, hvor man i stil med Legend of Grimrock navigerer rundt i en overraskende smukt lavet labyrint og leder efter ekstrating, som rangerer fra ekstraudstyr til tegninger og bonusting.

Alle aktiviteter er ligeledes forbundet til spillets onlinedel gemmen Faction Wars-systemet, hvor du vælger en faktion at kæmpe for, og derefter skal opfylde forskellige kriterier i kampe for at hjælpe den til at dominere - det kan fx være at vinde tre kampe med Scorpion eller slå en modstander uden at hoppe. Tower-systemet er også online i form af Living Towers, som byder på et sæt nye tårne hhv. hver time, dag og uge, med dertilhørende belønninger. Her kæmper man med alle mulige forskellige aktive modifiers som tilfældige lynnedslag eller totalt mørke, og det er udfordrende, omend lige lovlig tilfældigt. MKX har selvfølgelig også til gården og gaden hvad angår muligheder for at kæmpe mod andre spillere, og der er endda også en online practice mode, hvor du kan sparre mod venner for at lære nye moves og comboer.

2013/articles//a/1/7/5/0/6/7/4/eurogamer-kasll9.jpg
Der er mange nye kreative ansigter og dertilhørende sære udvækster med.

Det er alt sammen meget godt, men problemet er bare, at onlinedelen simpelthen ikke virker. Vi har udsat denne anmeldelse af PS4-versionen længe for at se, om NetherRealm fik styr på sagerne, men i skrivende stund er Faction Wars næsten aldrig online, Living Towers virker stort set ikke, og det er endnu ikke lykkedes for os at oprette en onlinelobby. 1 mod 1-kampe virker som regel, omend man må forberede sig på en del ventetid, men det er ikke usædvanligt for fightingspil, og netkoden lader for første gang i seriens historie til at være acceptabel fra start.

Det er dog ikke acceptabelt, at alle de onlinefunktioner, som gør spillet til noget særligt, ikke er til stede, og tingene skulle være endnu værre, hvis man har valgt PC-versionen af spillet. Xbox One-ejere lader til at have mere held med onlinedelen, men det har vi ikke selv kunnet bekræfte. Hvorom alting er, så har Ed Boon og hans team desværre endnu en gang leveret en utilfredsstillende onlineoplevelse, og selv om man altid hører klicheen om, at fightingspil skal spilles offline, så er det ikke længere der, de fleste får deres fighting-fix mere. Online skal fungere, punktum.

Til sidst er der al furoren om, at man nu kan købe sig til at udføre et begrænset antal fatalities nemmere, hvilket har fået diverse onlineforummer op af stolen med anklager om pay to win, men i virkeligheden er der bare tale om en genvej, der sparer nogle knaptryk for dem, som ikke orker at lære dem. En storm i et glas vand.

Der er ellers meget at holde af i Mortal Kombat X, og spillets story mode og onlinedel har masser af fine ideer, som bringer genren fremad, i hvert fald på papiret. Der er masser af blod, indvolde og brutale fatalities til husarerne, og spillets kompleksitet har nået et niveau, der nok skal gøre turneringsscenen glad. Vi har bare svært ved at give det en helhjertet anbefaling, som tingene ser ud nu.

Læs om vores karaktersystem

Jump to comments (2)

About the author

Jonatan A. Allin

Jonatan A. Allin

Contributor

Jonatan er en langhåret pixelfetichist, som elsker fightingspil, indiespil, rollespil, bilspil, chiptunes, dødsmetal og mikrobryggerier. Han mener, at spilindustrien endelig er ved at blive voksen, men han kæmper en hård kamp for aldrig selv at blive det. Han har en achievement i engelsk og film- og medievidenskab fra KUA. Jonatan har lusket rundt på Eurogamer siden 2009

Relateret indhold

AnbefaletStreet Fighter V - Anmeldelse

Forfærdelig lancering, vidunderligt spil

Dead or Alive 5: Last Round - Anmeldelse

Den lidt for nøgne sandhed

Dead or Alive 5

Letpåklædt lammetæv

Se også...

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Kommentarer (2)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading