Lørdag

På anden dag, er DGI-byen forvandlet til et japansk epicenter af alverdens kostumer og glade gæster, der på trods af det grålige, våde vejr, var mødt talstærkt op. For det ville da være en skam at gå glip af den mest begivenhedsrige dag af konventionen, der bl.a. indeholdte Danish Cosplay Championship (DCC), hvor danske cosplayere får muligheden for at vise deres optræden, og måske vinde chancen for at repræsentere Danmark i udlandet ved lign. mesterskaber. Læs mere om DCC lige her.

Udover det store cosplayshow, var der gang i utallige af arrangementer man kunne deltage i. Kimono-show, auktion, whiskysmagning, Soundtrack-quiz, er blot få af de mange forskellige muligheder, lørdagens gæster havde at participere i.

image 2
Der bliver sunget igennem af Hatsune Miku og de andre Vocaloids i Project Diva F 2nd

Et gameroom, var som sidste år sat op, med spilbare muligheder indenfor alle genrer orientalske oprindelse og platform. Der blev kørt Mariokart på storskærm, danset til Dance Dance Revolution, hamret knapper i Project Diva F, og prøvet kræfter med retro-maskiner opsat af Chassis Arcade. Fighting-spils turneringer i både Super Smash Brothers Melle, Ultra Street Fighter IV, Tekken Tag Tournament 2 og Guilty gear Xrd - Sign-, afholdt af Copenhagen Fight Game Community (FGC)

Ikke nok med de mange muligheder for at komme østen lidt nærmere gennem digitale spil, var det også muligt at prøve kræfter med brætspil såsom Mahjong, opsat på bedste autentiske vis.

image 1
Mahjong er et brætspil der stammer fra Kina og som har slået sine rødder i det japanske samfund.

Et andet brætspil som var tilstede ved dette års J-Popcon var Infinity The Game produceret af Corvus Belli. Spillet har taget inspiration fra anime og manga værker såsom Ghost In the Shell, Appleseed og Akira. Brætspillets stil og tempo illustrerer, hvordan dets kulturindflydelse skaber en anderledes oplevelse end hvad vi normalt kender her fra vesten. Skulle det lyde fristende kan man læse mere på spillets hjemmeside (http://www.infinitythegame.com/)

Lørdag var også en af to dage hvor J-Popcons dealer-room, altså den store sal hvor sælgere tilbyder varer fra alverdens computerspil og anime/manga-serier, var åbent, og frit tilgængeligt for offentligheden. Den frie adgang, resulterede i en syndeflod af mennesker, der besøgte salen i timevis, for at se på de seværdige, og sjældne varer de forskellige sælgere havde bragt.

Stemningsbilleder fra årets dealerroom og gameroom kan ses nedenfor:

Fotografier af Allan Lyngby Lassen

Søndag

Søndag var årets sidste dag for J-Popcon 2015. Årets sidste dag, hvor DGI-byen stod i Japans tegn. Den sidste dag hvor konventionens gæster, der på trods af to hektiske dage, fortsat var i højt humør, og engagerede sig i nærmest større grad i både festivalens Game-room samt Dealer-Room.

Det var også på denne søndag, at J-Popcons eget Cosplay-show blev afholdt. Et show, der sammenlignet med lørdagens forestilling, var mere internt og intimt for selve festivalen, med blot en enkelt kvalifikation til udlandet.

Det blev Miyuki og Simone der vandt søndagens konkurrence, og kvalificerede sig derved til Clara Cow's Cosplay Cup (C4), der bliver afholdt i Holland.

Som timerne skræd frem i game-roomet og det mere og mere tømte dealer-room, begyndte køen til J-Popcons afslutningsceremoni at forme sig. Hele ceremonien var fyldt med klapsalver og jubels-råb fra publikum, der hyldede både arrangører og vindere af interne konkurrencer. Under de praktiske informationer, fandt vi bl.a. ud af at der var slået rekord i deltager antal for årets konvention, på over 3000 samlede medlemmer, samt en dato for næste års konvention.

J-Popcon 2016 kommer altså til at ligge i april, hvilket lyder som et fornuftigt valg for arrangørenes side, da det viste sig at det grålige, våde vejr havde en relativt stor betydning for de mange udklædte, der valgte at holde sig indendøre det meste af tiden.

Efter ceremonien strømmede publikum mod udgangen, hvor de sidste afskeder fandt sted. Det var tydeligt at mærke at denne weekend, igen i år, havde været noget helt specielt, for konventionens gæster, og man kunne mærke en overordnet følelse af taknemmelighed. Den gik ikke alene til J-Popcons arrangører, men til alle de mennesker der havde gæstet festivalen, og havde været med til at skabe denne unikke og befriende oplevelse, i hjertet af København.

J-Popcon 2015 på Eurogamer.dk:

Stemmen bag Mario: Interview med Charles Martinet

J-Popcon 2015 - dag 1

Danmarksmesterskabet i Cosplay 2015

About the author

Emil Elsberg

Emil Elsberg

Contributor

For Emil er der ikke meget der slår Silent Hill og David Lynch Spil er noget Emil holder af, og har siden sin tidligere barndom spillet alt fra humoristiske klassikere, til brutale gyser spil. Til dagligt lusker han rundt ude på ITU, hvor han er i gang med at tage en bachelor i Digitale medier og design.