IL-2 Sturmovik: Battle of Stalingrad - Anmeldelse

Achievement Unlocked: Flysimulator der er både sjov og hardcore

IL-2 Battle of Stalingrad har meget til fælles med Microsofts 30 år gamle Flight Simulator serie. De to simulatorer kom fra hver sin side af den atlantiske vandpyt men endte samme sted. På overfladen kunne de ikke være mere forskellige. Il-2 Battle of Stalingrad og den kuldslåede flysimulator Microsoft Flight. Den første er lavet af russere (i samarbejde med holdet bag Rise of Flight), den anden af et hold Microsoft amerikanere med 30 års udvikling af Flight Simulator under bæltet. Den ene civil, den anden militær, men de to hold udviklere endte samme sted: for at gøre oplevelsen af en hardcore flysimulator til andet end et undervisningsredskab for flyskoler eller et kuriosum for amatør militærhistorikere, blev man nød til at pakke den ind og skabe struktur omkring oplevelsen.

Undertegnede skal være den første til at indrømme en vis forvirring over den måde, BOS præsenterede sig selv på. Forvirret og til at begynde med en smule fornærmet. Selvom Flight havde gjort det på samme måde for få år siden, og dengang besluttede jeg mig for at jeg kunne lide det, startede min mentale proces helt forfra.

1

Interfacet består af store Windows 8-agtige kasser man trykker med, menuerne ser ud som om de var lavet til at blive styret af de der forfærdelige konsol-kontrollere som man ser folk spille Mario Kart med, grafikindstillingerne til mit toptunede AMD 290X-kort var reduceret til 4 knapper: low, balanced, high og ultra, og når man gennemfører en singleplayer-mission, bliver man belønnet med unlocks af nye (historiske) modifikationer til flyverne og achievements i form af medaljer.

To måneder senere må jeg erkende, at noget tyder på, at de kender mig bedre end jeg kender mig selv. Jeg har det nemlig sjovt med Battle of Stalingrad. Sjovere end med nogen anden flysimulator de sidste mange år. Ja, faktisk har jeg ikke moret mig så meget i mit virtuelle cockpit siden... ved ikke hvornår.

Jeg har det sjovt med Battle of Stalingrad. Ja, faktisk har jeg ikke moret mig så meget i mit virtuelle cockpit siden... ved ikke hvornår.

Flysimulatorer har et indbygget problem, som mange såkaldte hardcore sim-fans ikke vil anerkende. På et eller andet tidspunkt bliver det kedelig at flyve frem og tilbage mellem lufthavne i en tom verden (P3D, X-Plane 10, FSX). De mangler struktur, og med mindre man er meget fantasifuld, og hvem er det efter en lang arbejdsdag, er det rart at blive præsenteret for noget struktureret indhold, når man fyrer op for simulatoren.

For undertegnede er singleplayer-spillets kerne (multiplayer har aldrig tiltalt mig), og man kan måske sige, at kampagnen lider under en vis historisk anæmi. Det storladne drama, der blev lagt op til i traileren, ses ikke i spillet. Hvad man til gengæld finder, er en sand perlerække af taktiske vignetter.

Kampagnen er pakket ind i fem kapitler. Med hver kapitel kommer vi tættere på 6. Armés undergang i det berømte 'Kesselschlacht' i ruinerne af Stalingrad. Som pilot mærker man kun lidt til dramaet på jorden, men missionerne ændrer karakter, som kampagnen skrider frem; den tyske luftoverlegenhed træder i baggrunden, de baser man flyver fra skifter med bevægelserne på jorden og lufttemperaturen falder og falder.

Missionerne er sjove og uforudsigelige. De første missioner spiller man sikkert på 'Normal' sværhedsgrad. Her får man et HUD med en masse information om verden udenfor; fjendtlige fly er markeret med mærkater, waypoints fremtræder tydeligt og så videre, men spillet skinner først når man tager skridtet over i Expert sværhedsgrad. Her forsvinder alle hjælpemidler.

Uden mærkater er navigation over ismarkerne i Rusland forbandet svær og fra at være hurtige, actionpakkede skydeseancer fra mærkat til mærkat, bliver missionerne uoverskuelige og farlige. Pludselig ved man ikke hvem der er ven og hvem der fjende. Flyverne er svære er se forskel på, når de er hundredevis af meter væk. Er det fly, der nærmer sig bagfra, din trofaste wingman, der blot er er ved at indtage sin position, eller er det en morderisk kommunist i en Yak? Det kan være frustrerende, men den simple glæde ved at navigere sig selv hjem over 100 kilometer isdækket slette er kolossal og fornøjelsen ved en heldig gang imellem at skyde et fly ned, er større end i nogen anden flysimulator vi til dato har prøvet.

Expert-niveauet ændrer også på et andet vigtigt parameter i kampagnen. Man behøver blot at lette, flyve ind i missionsområdet og patruljere og så flyve hjem og lande igen for at få en succesfuld mission. Selv hvis det ikke lykkes at finde fjenden og skyde ham ned kan man komme videre i kampagnen. Denne fokus på overlevelse over kill-scores er rigtig fin, fordi den belønner spilleren for at overleve for at flyve og for at navigere. Det er første gang vi ser det i en flysimulator.

Grafikken er den bedste der nogensinde er lavet til en simulator.

2

Grafikken fortjener sin egen paragraf. Det er den bedste, der nogensinde er lavet til en simulator. Det er ikke en ytring, vi bringer til bords uden omtanke. Siden Flight er vi ikke blevet præsenteret for en samlet grafisk pakke, der i den grad bringer følelsen af flyvning til live. Lyddesignet i cockpittet, skyggerne, og de fantastiske skylandskaber, det snedækkede landskab og de sovjetiske byer, er aldrig set smukkere og bedre lavet i nogen flysimulator, civil eller militær.

Jeg er godt underholdt af BOS. Uden at gå på kompromis med realismen kradser BOS et sted, der har kløet i mange år; den snigende kedsomhed, man oplever i alle flysimulatorer, der udspringer af manglen på innovation og nytænkning i designet. BOS er ikke uden sine krøller (hvorfor kan multiplayerne ikke lege med alle modifikationer til flyverne uden at skulle unlocke dem ved at spille gennem singleplayer-kampagnen?

Hvis man har premium-udgaven, kan man godt nok unlocke alle modifikationer, men alt i alt må man klappe i hænderne over, at der endelig er et hold udviklere der, uden at gå på kompromis med de hardcore dyder, der definerer genren; smukke flyvemaskiner genskabt i mindste detalje, har turdet komme med et frisk bud på hvordan en flysimulator kan præsenteres anno 2015.

Fremtiden er lys for denne simulator. I sidste uge annoncerede udviklerne, at der senere på året kommer to nye kort til spillet, og at den første ekspansion til spillet er på vej, IL-2 Battle for Moscow, og i dag, den 24. februar 2015, kommer den første store patch til, der bl.a. indeholder et mission-værktøj, dedikeret server til multiplayer-folket og mange andre forbedringer.

Læs om vores karaktersystem

Jump to comments (7)

About the author

Martin Wiinholt

Martin Wiinholt

Editor-in-chief, EG.dk

Martin kan godt lide virkeligheden. Han er faktisk så opslugt af den, at han hver gang chancen byder sig opsøger den i sine favoritgenre blandt krigs- og fartøjssimulationer på pc. Er desuden set tænde for en Wii helt uden at tøve. Har været hos Eurogamer.dk siden 2009.

Relateret indhold

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Se også...

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Kommentarer (7)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading