Alchemilla er en Silent Hill-oplevelse i Dear Esther-format med masser af suspense, men knap så meget psykologisk gys.

Træd ind i en fan-skabt udgave af Silent Hills så berømte og tågede univers.

Det russiske spilkollektiv White Noise har med Valves Source Engine bedrevet Alchemilla, et flot og dedikeret forsøg på at genskabe den ikoniske gyserspilseries dragende, men også bedrøvende stemning.

Alchemilla, opkaldt efter seriens vel nok mest kendte hospital, fungerer som en sightseeing-tur til den tågede by; slæber dig rundt i de velkendte områder, fans af serien unægteligt vil genkende. Spilleren indtager rollen som en navnløs protagonist, og bevæger sig på ny rundt i Silent Hill, imens man leder efter det, man altid leder efter, en udvej. I vildrede søger man desperat efter spor, der kan hjælpe en med at slippe væk de mareridtlignende omgivelser.

Selve omgivelserne sidder lige i øjet rent visuelt. Gråt, nedslidt og forladt, præcist som vi kan lide det.

img 1

Allerede fra opstart af Alchemilla vises den obligatoriske advarsel omkring de voldelige og forstyrrende billeder, spillet indeholder. En lavthængende, men uhyre effektiv frugt for kendere af de originale spil. Den tyngende, nærmest bedrøvende følelse af ensomhed melder sig med det samme. En følelse som i sandhed definerer det at være alene. Selvom der ikke umiddelbart er fare på færde, hersker stadig en usikkerhed i kroppen, når man begiver sig igennem den umættelige og ekstremt tætte tåge, der omfavner en fra start til slut.

Når man træder ind i de forskellige områder, formår Alchemilla at provokere den eksplorative tilgang, som de originale titler besad. Alle korridorer skal gennemsøges ned til mindste detalje, hvilket blandt andet indebærer de obligatoriske beskeder om de tilsyneladende ødelagte døre i størstedelen af spillet.

Selve omgivelserne sidder lige i øjet rent visuelt. Gråt, nedslidt og forladt, præcist som vi kan lide det. Kombiner disse omgivelser med et hæderligt soundtrack der ihærdigt forsøger at gengive Akira Yamaokas ikoniske lyd fra de øvrige Silent Hill-spil, og man har en audiovisuel vinder. Soundtracket tager endda også de karakteristiske "tavse stunder" til sig, som kendetegnes ved en ubarmhjertig stilhed, der for alvor rejser mistanke om hvorvidt man egentlig er alene på sin færden gennem den tågede by.

Alchemilla leder tankerne hen på Dear Esther, blot inden for Silent Hill-universets rammer. En turist-oplevelse, hvor spillerens muligheder for interaktion er begrænset, og mest handler om at udforske omgivelserne.

img 2

Den autentiske Silent Hill-oplevelse falder desværre til jorden, da Alchemilla spilmekanisk er meget ensformigt. I Alchemilla optræder hverken kamp eller interaktion med andre personen. Derimod går al ens tid med løse gåder. En disciplin, som den garvede Silent Hill-spiller selvfølgelig vil nikke genkendende til, men som kun er en del af den samlede pakke.

Gåderne er af svingende kvalitet, størstedelen af tiden et spørgsmål om at finde en genstand og bruge den andetsteds, men generelt uinspirerende. Alchemilla skal derfor opfattes som et gådespil, hvor kvantiteten overgår kvaliteten langt hen af vejen, hvilket gør, at de mange forskellige opgaver hurtigt bliver ensformige, og mere er en belastning frem for en udfordring.

En del af den fordybende oplevelse går derfor tabt i manglen på adspredelse i ens handlinger. Meget af uhyggen i det oprindelige Silent Hill opstod netop, når det blev nødvendigt at ty til våben imod de abstrakte skabninger, der vandrede rundt i ly af den tætte tåge, eller når man hørte de andre personer afsløre deres hemmeligheder.

img 3

Spillet leder tankerne hen på Dear Esther, blot inden for Silent Hill-universets rammer. En turist-oplevelse, hvor spillerens muligheder for interaktion, med både omgivelser og andre individer, er så begrænsende, at meget af den klassiske gyseroplevelse går tabt.

Men det ser ud som det skal, lyder som det skal, og er langt hen af vejen en flot og troværdig gengivelse af Konamis populære gyserspilserie.

Alchemilla er gratis og kan downloades hos ModDB. Kræver dog Source SDK 2013.

About the author

Emil Elsberg

Emil Elsberg

Contributor

For Emil er der ikke meget der slår Silent Hill og David Lynch Spil er noget Emil holder af, og har siden sin tidligere barndom spillet alt fra humoristiske klassikere, til brutale gyser spil. Til dagligt lusker han rundt ude på ITU, hvor han er i gang med at tage en bachelor i Digitale medier og design.