Årets Spil 2014: Simulator

Simulator er en simulator er en simulator

Elite: Dangerous

1
Cmdr Sessine har valgt aldrig mere at besøge Federation Space. Kald det et livsstilsvalg.

Elite: Dangerous er verdens ældste spacesim og derfor var den også engang, per definition, verdens bedste spacesim.

Det er det ikke idag. Altså, verdens bedste spacesim. Men det bliver det.

Måske.

Dette indlæg i Årets spil-serien er en hyldest til et ikonisk spil der lige er udkommet i en moderne udgave. Spillet udkom for knap to uger siden, den 16. december, og lanceringen var, til alle os fanbois store lettelse, ganske succesfuld ud fra et teknisk synspunkt. Serverfejlene var få - og det på trods af spillets always onlinekrav.

I sin nuværende inkarnation må spillet dog betegnes som en skitse.

Der er fem ting man kan lave:

Kamp: herunder diverse pirat virksomhed, den ædle profession som dusørjæger og diverse deathmatch-agtige aktiviteter i warzone-instances. Selvom der er relativt få våben at lege med og der kun er 15 skibe, hvoraf omkring seks er egnede til kamp, kan man godt sige at kamp-systemet er Elite's trumfkort. Det har flere taktiske facetter end vi før har set i nogen spacesim.

Opdagelsesrejsende: Galaksen er så stor at ingen formentlig vil nå at besøge alle stjernesystemer i Elite's levetid. Umiddelbart kan det ikke anbefales. De lange rejser derud, modige, hvor intet menneske har gået før, er rædsomt kedelige. Og det kommer fra en Commander der har været i California Nebulaen og set det frygtelige sort hul Maya tæt på og overlevet.

Trading: Ja, handel er Elite's brød og smør (beklager anglicismen). Det er den eneste skalérbare måde at tjene penge på i spillet og det er relativt træls. Med det mener vi, at hvis man er så grindy anlagt at man allerede nu har råd til et af de store skibe, opdager man hurtigt at de koster penge at have. Mange penge (repair costs). Og hvis man troede, at nu skulle man videre, væk fra trading og ind i al det sjove med combat og pew-pew i sin Uber Star Destroyer v 3.0 mod puny Cobra's og Vipers, kan man godt tro om igen. Man kan ikke tjene nok på bounties og piratvirksomhed til at holde den kørende i et stort skib.

2
Det koster en arm og et ben at holde denne her bad boy flyvende. Så er du advaret.

Så, Commander, der er ingen vej udenom, du skal tilbage til det gamle trading-game.

Elite's bulletin board, der styrer missioner og som sådan er en essentiel mekanisme for spillet (understøtter delvis PvE kampe, alle dusørjæger aktiviteter og delvist trading) er meget basalt. Ofte bliver man sendt ud på missioner uden klar fornemmelse for hvordan man skal gennemføre dem (warzone? hvilken warzone?) og missionerne er allesammen variationer over 3-4 temaer, hent det, bring det, dræb det.

Måske kan ovenstående lyde som om Elite er et elendigt spil. Det er det ikke, slet ikke. Nogle af os her på redaktionen har ikke spillet andet siden 16. december og det er fordi Elite er crack i pixelform.

Prøv det endelig. Den første Sidewinder er gratis.

Herunder finder du en Elite: Dangerous launch traileren. Den er ren fantasi og har næsten intet med spillet at gøre. Nej, man kan ikke se sit skib udefra. Man kan heller ikke gå rundt om sit skib som om det var en first person shooter. Hvorfor er det så i traileren? Vi ved det ikke. Glem det nu bare, m'kay, og se den. Musikken er ok.

Il-2: Battle of Stalingrad

BOS, som det kaldes blandt simmere, har brugt den ti år gamle Sturmovik franchise til at skabe buzz omkring sin lancering. Spillet er i bund og grund endnu mere hardcore end Sturmovik var. Selvom man ikke kan klikke på knapperne i cockpittet (det skyldes, at spillet er bygget på Rise of Flights udmærkede engine) er alle funktioner i flyverne der. Grafikken er flot, flyverne er hardcore og vi er i 2. Verdenskrig - hvorfor er vi alligevel ikke forelskede? Måske fordi BOS glemte historien (både den lille og den store) og pakkede singleplayerspillet ind i barnagtige achievements og unlocks.

Jump to comments (3)

About the author

Martin Wiinholt

Martin Wiinholt

Editor-in-chief, EG.dk

Martin kan godt lide virkeligheden. Han er faktisk så opslugt af den, at han hver gang chancen byder sig opsøger den i sine favoritgenre blandt krigs- og fartøjssimulationer på pc. Er desuden set tænde for en Wii helt uden at tøve. Har været hos Eurogamer.dk siden 2009.

Relateret indhold

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Se også...

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Kommentarer (3)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading