ben

Vores interview for denne omgang handler om Bornholms egen røde baron, Benny_1, der ligesom han hakker små kasser jord væk i Terraria og Minecraft, også hakker sig langsomt ind i dit hjerte, og sikkert med smertefulde konsekvenser.

Gik du glip af vores sidste interview, kan du bare fylde linket her: Tryk på mig

Hvad kan du fortælle om dig selv, og hvad du laver når du er væk fra kanalen?

Jeg er en gamer på 23 år, der bruger det meste af min tid på at game, filme og vlogge. Jeg kommer fra Bornholm, og har boet på Sjælland de sidste 4 år for at studere, hvilket jeg er færdig med nu. De eneste tidpunkter jeg er væk fra kanalen, er når huspligterne kalder, eller når jeg besøger noget familie.

Faste YouTubers er i høj grad med til at give besøgende en oplevelse, så hvilken slags videoer lægger du på din kanal?

Det er mest gaming og vlogs, men jeg er nok mest kendt for mine vlogs og Happy Wheels videoer.

Hvad fik dig til at begynde din YouTube karriere?

Jeg har længe lavet videoer før YouTube overhovedet kom til, og har altid elsket at underholde. I starten var det kun nære venner og familie der så det; nogle år senere kom YouTube så, hvor jeg lavede guides til en Minecraft server nogle venner og jeg havde sat op. Det blev hurtigt en af Danmarks mest kendte servere, og mange skrev de syntes jeg var mega sjov. Jeg lavede senere min egen kanal, og lige siden har jeg lavet videoer på YouTube.

Hvordan var det for dig at uploade videoer før du begyndte at få abonnenter, når du måske ikke helt var sikker på, at folk var interesseret i dem?

Det var ikke rigtig noget jeg gik op i. Dengang var det helt vildt hvis ens video fik over 100 visninger. Jeg kan huske det var en stor milepæl for mig at runde de 300 subscribers, hvor jeg lavede min første 'subs special'.

Dine seneste videoer er overvejende omkring Terraria, og før dét SteamWorld Dig og Minecraft. Er den type spil dine yndlingsspil, eller har du noget andet der altid gør dine kinder røde med glæde?

Alle spil, der bare minder om det helt gamle Dwarf Fortress, kan jeg li', og jeg gætter på de tre spil har fået noget inspiration derfra. Ellers er jeg ikke kræsen omkring spil, men jeg holder mig nok mest inden for open world genren og RPG. Minecraft er nok det spil der fylder mest.

Du har i øjeblikket 48.000 abonnenter på din kanal, og flere tusinde der ser dine videoer. Hvad tror du er grunden til, at du er blevet så populær?

Det har været en blanding af min humor og dét at jeg spillede Minecraft, og så gav det et ekstra puf at filme sammen med BrianFromDenmark, der dengang var den største danske YouTuber.

Har du nogle andre YouTubers du føler dig inspireret af, og i så fald, hvem og hvorfor?

Det er lidt pinligt at sige, men jeg har faktisk ikke rigtig set så meget YouTube à la det jeg selv laver. Det er først i løbet af året her (2014), at jeg jeg har set YouTube. Happy Wheels fik jeg faktisk inspiration til at lave, da jeg så en enkelt eller to videoer med Tobuscus, hvor mange nok ville gætte på PewDiePie. Der er dog en enkel YouTuber som jeg følger meget med i hvad laver, og det er Angry Videogame Nerd. Jeg synes det er hyggeligt at se James og Mike spille en masse gamle spil, og så er hans karakter som 'AVGN' fantastisk.

Har du nogle sjove oplevelser/historier i forhold til dine fans, f.eks. at blive genkendt på gaden, få stillet mærkelige spørgsmål, osv.?

Oh yes, dem er der mange af! En af de seneste var hvor jeg stod på en station på vej hjem fra noget freelance arbejde, hvor der stod nogle unge på min egen alder og lignede nogle der virkelig var ude på ballade. Kassisk Adidas tøj, smøg i munden og kort hår med siderne trimmet. De stod et stykke væk og var lidt højlydte, og en af dem begyndte at gå hen imod mig. I mit hoved kørte tankerne 'Fuck, nu trækker han bare ikke en kniv og vil have min bærbar eller vil slås. Hvis han vil slås, så må jeg bare forsvare mig' osv. Han stod nu lige foran mig, kiggede mig i øjnene og sagde, 'Hvad' hedder du?' 'Jeg hedder Lasse, hvorfor da?', svarede jeg. 'Nåå ok, du ligner bare en jeg har set på YouTube' sagde han, og jeg svarede, 'Jamen det nok mig, jeg går under navnet Benny_1'. Så gik der ellers liv i ham: 'Feeedt mand! Jeg syntes nok jeg kunne genkende dig! Fede videoer', og dér snakkede han så videre løs om hvad han spillede for tiden, men adrenalinen pumpede stadig i noget tid haha.

Hvis der sidder en læser derude med en YouTuber gemt i maven, hvilke råd har du til dem inden de slår sig løs?

Jeg vil sige hav nogenlunde ok udstyr til det. Du skal kunne tåle hate, som negative kommentarer osv. Kig dit materiale igennem og find ting du kan forbedre, specielt i starten. Ellers så gør det for din egen skyld, og tænk ikke på at skulle gøre det for at blive kendt eller få mange visninger.

Hvad får du ud af din YouTube-kanal på det personlige plan?

Jeg har fået rigtig mange gode venner og bekendte igennem YouTube. Jeg bor sammen med Gex, der er blevet min bedste ven, og som jeg mødte gennem YouTube. Man får en dejlig følelse af, at man er en del af andres hverdag og kan gøre andre glade; andre man slet ikke kender eller kommer til at møde. Det er faktisk gået hen og blevet den største del af min liv.

Nu hvor du og Gex bor sammen, og han også er en populær YouTuber, er der så nogle gange lidt konkurrence mellem jer, eller er alt happy times og gaming heaven?

Jeg tror det er svært med konkurrence, når modparten har næsten fire gange så mange følgere som mig selv, hehe. Den eneste konkurrence vi har lige p.t. findes på GexBenJuleshow, som ligger på vores fælleskanal 'GexBenGaming', hvor vi bliver udfordret af vores seer, os selv, og andre YouTubers. Den 24. december finder vi en vinder. Ellers så er det ren gamerhygge og samarbejde med hinanden på tværs af kanalerne.

Er der ting som ikke har været så fede gennem tiden?

Der har været folk der truede med at lægge al min private information ud, såsom adresse, telefonnummer osv. Jeg har også fået dødstrusler, og så har der været skrevet mange negative ting om mig. Alle YouTubers der har nok seere når til et punkt, hvor de overvejer at lukke deres kanal, eller helt at stoppe, fordi der begynder at komme hate. Heldigvis er det noget man hurtigt kommer over.

Hvad er fremtiden for Benny_1?

Jeg håber da jeg kan fortsætte det jeg laver nu, eller være med i større projekter og kunne tjene endnu mere. Lige nu lever jeg meget fattigt, men vil sige det er det hele værd. Fremtiden ser lys ud, så det satser jeg på ikke ændrer sig.

Vi siger tak til Benny_1, og ønsker ham al held med sin kanal, som du kan finde på dette link. Her til sidst kan du få en lille vlog-julegodte, med smag af Benny, Gex og en uskyldig kanin:

About the author

Bille Vincent Brynjolfsson

Bille Vincent Brynjolfsson

Staff Writer

Bille er computerrobot, før han er menneske. Computeren har altid været først i rækken, og den dominante spilgenre er uden tvivl RPG. Han har altid gang i mindst 5 spil på én gang, og kontakt til omverdenen er derfor begrænset. Ud over sine exceptionelle evner i engelsk sprog og fonetik, er han hardcore PC-mand, som samler alle sine ting fra scratch. Når han en sjælden gang bevæger sig udenfor, er det primært for at styrkeløfte eller for at spise. Det eneste der kan få Bille væk fra sin højtelskede computer er uden tvivl mad. Er desuden Eurogamers autoriserede dinosaurekspert.

Flere artikler af Bille Vincent Brynjolfsson

Kommentarer (1)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading

Relateret indhold

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Seneste

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Annonce