Da Rockstar for lidt over et år siden lancerede Grand Theft Auto V, kun få uger forinden ankomsten af de nye PlayStation og Xbox-konsoller, var det svært ikke at mistænke dem for, at have en opgraderet version i kortene. Især ikke, når man kunne konstatere, at Xbox 360- og PS3-versionerne til tider hostede og prustede sig af sted, som var de en slidt skoda i færd med at rulle deres sidste kilometer.

Det var en strategi, der ud fra en økonomisk betragtning gav god mening. At udgive spillet ved udgangen af en konsolgeneration, med mange millioner potentielle købere øjeblikkeligt ved hånde, for et år senere at udgive det igen til en ny brugerskare af hungrende konsolejere, gav praktisk talt Rockstar mulighed for at sælge spillet to gange.

Og ganske rigtigt. Her et år senere står vi med en opdateret version af Grand Theft Auto V, med en tredje udgivelse, PC-versionen, lige på trapperne. Rockstar har sat alle sejl ind for at maksimere profitten af et af de dyreste spil i eksistens, spørgsmålet er så bare, om det føles for slapt, eller der er en reel grund til at vende tilbage til Los Santos.

1

I bund og grund er Grand Theft Auto V: Remastered samme spil som sidste år. Et spil, som vores anmelder dengang, Janus Hasseriis, var ganske begejstret for. Det følger de tre kriminelle Franklin, Michael og Trevor og deres eskapader i vestkystbyen Los Santos, der er modelleret efter virkelighedens Los Angeles. Alle har de forskellige væremåder og syn på livet, og at se en trio bestående af så forskellige personligheder i samspil er et morsomt og originalt påfund.

Grand Theft Auto V er på mange måder en tilbagevenden til seriens dyder, med en uhøjtidelig og satirisk tilgang til det amerikanske samfund. Hovedhistorien er fængende og afvekslende, men den sande stjerne er Los Santos selv. Den emmer af liv med sine mange sammenvævede spilsystemer, så overbevisende skruet sammen, at det vitterligt føles som stod man der selv, i guds eget land.

I bund og grund er Grand Theft Auto V: Remastered samme spil som sidste år. Et spil, som vores anmelder dengang, Janus Hasseriis, var ganske begejstret for.

2

I Remasteren er dette realismen styrket betragteligt, som et væld af ny grafik og lyd gør sit til at øge spillets autencitet. Foruden opdaterede figurmodeller og teksturer er nye grafikteknologier, såsom dybdeskarphed og dynamiske skygger, med til at gøre Los Santos endnu mere levende end i sidste års udgivelse. Så flot er spillet blevet, at man knap ænser dets ophav på to så aldrende konsoller. Dejligt er det også, at opdateringsfrekvensen nu ligger solidt omkring de 30. Spillet er ligefrem tåleligt at spille nu, også selvom det har momentære dyk til de lave 20'ere.

Den største tilføjelse, dog, kommer i form af et splinternyt førstepersonsperspektiv, der gør det muligt at komme helt tæt på Los Santos. På ethvert tidspunkt i spillet, undtaget i mellemsekvenser, kan man betragte begivenhederne fra førsteperson, et første for GTA-serien.

Den største tilføjelse kommer i form af et splinternyt førstepersonsperspektiv, der gør det muligt at komme helt tæt på Los Santos.

3

Det fungerer i praksis fint, især når man betjener køretøjer eller er på simpel sightseeing og ønsker at komme helt tæt på, men førstepersonsperspektivet volder problemer, straks man forsøger sig med det til fods. Her mærker man nemlig, hvordan spillet oprindelig er blevet lavet til et andet kamera, da det føles tungt og klodset at manøvrere rundt. Helt galt går det, når man eksempelvis skal sigte eller slippe væk fra politiet, der er en ofte frustrerende proces.

Måske det er for meget at forlange, at Rockstar skulle have tilpasset fysikken hundredeprocent til den nye kameravinkel, men faktum er, at man det meste af tiden vil holde sig til det klassiske perspektiv og kun sporadisk hoppe over i førsteperson. Kudos til Rockstar alligevel for at give os muligheden, og i visse sammenhæng, eksempelvis under bilkørsel, fungerer det som sagt fint.

Nykommere bør ikke tøve med at hoppe på et af sidste års absolut bedste spil, nu i nye imponerende klæder.

4

Om tilføjelserne er nok til, at man bør købe Grand Theft Auto V en ekstra gang, kommer meget an på den enkelte. Hvor stor en GTA-fan, man er, basically. Nykommere bør til gengæld ikke tøve med at hoppe på et af sidste års absolut bedste spil, nu i nye imponerende klæder.

9 /10

Grand Theft Auto V: Remastered blev anmeldt på PS4. Spillet er ude nu.

About the author

Mark Elsberg

Mark Elsberg

Redaktør

Mark er vores inkarnerede Nintendo-mand. Nintendo Boy, driller vi ham med. Men det falder altid lidt i baggrunden, når han giver igen med sit teknologiske vokabularium og øser ud af sin viden om, hvad der egentlig er inde i Mario eller næste generations konsoller. Har været hos Eurogamer.dk siden 2009.

Flere artikler af Mark Elsberg

Kommentarer (2)

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading

Relateret indhold

GTA 5 Online Heists Snyd, Tips og Tricks

Eurogamer guider dig sikkert gennem røverierne

Rockstar tømmer moddede GTA-bankkonti

Retfærdigheden har indhentet tyvagtige GTA-spillere

Seneste

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Annonce