EA kasserer LoL-konkurrent

Dawngate får ikke lov til at vise sine kræfter som MOBA

1
Her ses sidste fase af en Dawngate kamp, hvis ens Guardian (Det store bæst i den røde cirkel) falder, så taber man. Nyd det mens du kan

En af verdens største spiludviklere og udgivere, Electronic Arts, har måtte se i sandheden i øjnene når det gælder deres MOBA-projekt og efterlade markedet til de etablerede, som Riot's League of Legends og Valve's Dota 2. Dawngate, som spillet blev døbt, har ikke levet op til EA's forventninger, så nu har de simpelthen valgt at stoppe Waystone Games' udvikling af spillet og aflyse udgivelsen.

Det er en sjælden ting, at et så stort selskab kommer til kort under udviklingen af et spil, men det skete også for Blizzard med deres utroligt dyre projekt, Titan, som aldrig nåede at se dagens lys før det blev skrottet. I dette tilfælde, er det ikke fordi, at Dawngate ikke er nået ud til publikum. Spillet har nemlig været igang med at beta-teste i 18 måneder, og hvor de sidste syv af dem har været en åben beta for alle interesserede. Det har bare ikke været tilstrækkeligt.

Studiet Waystone Games, samlet af EA med folk fra Visceral, der bl.a. har lavet Dead Space, blev oprettet for at lave netop denne titel. Men under udviklingens forløb, har de stadig ikke opnået sine ønskede mål, oplyser Matt Bromberg på Dawngates hjemmeside. Hvilket vi ret nøjagtigt kan gætte på, må være resultatet af en manglende fanbase.

For at gøre det hele endnu værre, skal EA også tilbagebetale alt der er blevet brugt af forbrugernes penge på Dawngate. Beta-versionen tillod test-profiler at geare sig op ved hjælp af en mikrotransaktionsshop. Den type handel kender vi efterhånden fra utallige spil, men her får alle spillerne deres penge tilbage inden for de næste 10 dage, som følge af nedlæggelsen.

Det er et betydeligt skridt tilbage, både for deres image og økonomi, uanset hvor stor succes EA har med andre udgivelser. Waystone Games bliver højst sandsynligt nedlagt og dør før de overhovedet har foldet vingerne ud. Jeg tror ikke på, at vi ser EA deltage i MOBA-ræset igen foreløbigt.

Du har stadig muligheden for at opleve Dawngate lidt endnu. De holder betaen åben i yderligere 90 dage, før der bliver lukket for serverne.

Jump to comments (2)

Spil der omtales i artiklen

About the author

Filip Krasilnikoff

Filip Krasilnikoff

Staff Writer

Filip trådte sine tidlige 8-bit sko i et hjem med C64, Amiga, PC og Troldspejlet kørende i baggrunden. I starten blev der kigget over storebrors skulder, indtil han selv fik lov til at slås med titler som Final Fantasy VII, Quake 2 og Jedi Knight: Dark Forces II. Nu om dage bliver det til såvel indie som AAA-titler og den barnlige glæde er uberørt. Ud over at besejre ondskaben digitalt, er Filip sideløbende ved at uddanne sig til at kunne tage sig af den spirende ungdoms evner i engelsk og musik. Musikfestivaller, bøger og diverse anime er andre ting der sluger hans tid. Har været hos Eurogamer siden 2014.

Relateret indhold

Overwatch er gratis at spille næste weekend

Prøv det, og se om det er noget for dig.

Sombra kommer til Overwatch

Hackeren er endelig officielt vist frem

Halloween er kommet til Overwatch

Uhygge, monstre og zombier kommer til Overwatch i anledning af Halloween

Vind Overwatch-grej fra Razer

Vinderen er trukket i vores Overwatch-konkurrence!

Se også...

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Kommentarer (2)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading