1
Nu kan du genspille en række af de største arkadeklassikere direkte i en browser.

Flere end 900 klassiske arkadespil ligger nu frit tilgængeligt på internettet takket være den almennyttige organisation The Internet Archive.

Projektet, der meget passende går under navnet The Internet Arcade, huser en række af historiens største klassikere, herunder Galaga, Q*Bert og Tron.

Hvad bedre er, at de alle, mere eller mindre, kan afvikles direkte i en browser, dette takket være emulatoren JSMAME, der er en javascript-version af den i forvejen populære arkadeemulator MAME. The Internet Arcades talsmand Jason Scott anbefaler dog folk at anvende FireFox, selvom det ikke kan udelukkes, at visse spil også vil virke i andre browsere.

- Af vores godt 900 spil er en række af dem i rimelig dårlig forfatning, forklarer Scott.

- Vektorspil er især problematiske, mens andre spil har så sære styremekanismer, at de fungerer dårligt på moderne styreredskaber, eksempelvis mus og tastatur.

Størstedelen fungerer dog fint, og derfor er der mere end god grund til at gå på opdagelse i det store arkiv, der løbende vil blive udvidet, som The Internet Archive får støvet flere titler op. Formålet med arkivet er at give forskere, historikere og deslige mulighed for at studere de gamle spil uden at skulle gennem besværet med at fremskaffe dem.

Du kan prøve kræfter med de 900 arkadespil ved at følge dette link. Hvilket er din favorit?

About the author

Mark Elsberg

Mark Elsberg

Redaktør

Mark er vores inkarnerede Nintendo-mand. Nintendo Boy, driller vi ham med. Men det falder altid lidt i baggrunden, når han giver igen med sit teknologiske vokabularium og øser ud af sin viden om, hvad der egentlig er inde i Mario eller næste generations konsoller. Har været hos Eurogamer.dk siden 2009.

Flere artikler af Mark Elsberg

Kommentarer (2)

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading

Relateret indhold

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

Skyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Seneste

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

Skyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Annonce