Du er udvalgt! Du er noget ganske særligt, meget mere end du selv tror, helt igennem speciel og unik, from Zero to Hero, og du er den eneste der kan redde hele verden inden den går under...

Jo jo, det subtilt underspillede har aldrig været Biowares stærke side, og allerede efter fem minutter med det nye Dragon Age: Inquisition [DA:I] kan jeg mærke at det her bliver tykt. Ikke nødvendigvis på en dårlig måde, men Mass Effect og Dragon Age har altid føltes som Michael Bay: The Videogame, og der bliver ikke gået i små sko. Det er dog præcis denne bombastiske medicin jeg behøver efter to timer i en lufthavn, to timers flyvetur og yderligere to timer i taxi på en drænende tur gennem Londons myldretid. Min stol er lille, uden rygstøtte og ekstremt ubehagelig, jeg er tørstig og sulten, og alligevel ender jeg med at sidde næsten tre stive timer i træk og smadre gud og hvermand i min retfærdige kamp mod alt hvad der er forkert og korrupt i verden - hvilket ifølge inkvisitionen er en hel del.

Du skal holde krigen under kontrol mens du opbygger ressourcer og spreder det gode budskab om sjælefrelse via sværd og ild.

1

Et preview er en underlig størrelse, for man skal leve op til læserens (dine) forventninger om at blive fyldestgørende informeret: lever spillet op til hypen, hvad har de lavet om, hvordan føles kampene, er historien spændende? Der er dog to små problemer i vejen for at opfylde dine ønsker: man har kun spillet i tre timer, og man må ikke sige ret meget, ja faktisk helst ingenting der kunne spoile historien. Bioware har dog ikke ligget på den lade side i de fire år det har taget at udvikle DA:I, og der er lagt op til rig konflikt mellem spillets mange fraktioner. En del af diskussionen bliver taget direkte mellem undertegnede og Cameron Lee, producer på DA:I, i en lille lydfil nederst i artiklen. Men som de siger i de gamle eventyr: lad os starte med begyndelsen.

Vi befinder os i tiden efter afslutningen på Dragon Age 2, hvor spændingen stiger mellem den kirkelige organisation The Chantry og troldmændene i The Circle of Magi. Magi er en farlig, ustabil størrelse i Dragon Age, og derfor har The Chantry i tidernes morgen grundlagt en militær enhed, The Templars, hvis fornemmeste opgave det er at holde styr på troldmændene. Disse tempelriddere er med tiden blevet overordentligt dedikerede til deres arbejde, så da præsterne i The Chantry bestemmer sig for at erklære fred med troldmændene i The Circle of Magi falder det ikke i god jord. Tempelridderne erklærer at præsterne er blevet gamle og svage, bryder ud af The Chantry og begynder deres egen udryddelseskrig mod troldmændene, der svarer igen ved at vende deres enorme magiske evner mod alt og alle der har irriteret dem gennem årene. Fanatiske kræfter blandt præsterne beslutter sig for at genoprette The Inquisition, en paramilitær organisation der på bedste inkvisitionsmanér rydder grundigt op når tingene er løbet af sporet, primært gennem straf. The Chantry svarer igen ved at erklære inkvisitionen for hedensk og bandlyser dens arbejde, og så er det stort set alle mod alle. Som spiller bliver du hurtigt udvalgt til at lede inkvisitionen på dens felttog gennem kontinentet, hvor du skal holde krigen under kontrol mens du opbygger ressourcer og spreder det gode budskab om sjælefrelse via sværd og ild.

Du møder en række meget forskellige karakterer du kan indlede romantiske forhold til (læs: sex).

3

Det første der rammer en er hvor meget DA:I umiddelbart minder om de tidligere spil i serien. Der er masser af dialog, faktisk mere end 80 000 sætninger, og du kan svare med alt fra ”Nej hvor hyggeligt, fortæl mig endelig mere” til ”Hvis du siger ét ord til slår jeg dig, og hele din familie, ihjel!”. Du møder en række meget forskellige karakterer du kan indlede romantiske forhold til (læs: sex), og du skal navigere mellem de forskellige fraktioner og kan ikke undgå at skulle vælge side og træffe valg der vil få afgørende betydning for hele verdens fremtid. Konservatismen til trods har der sneget sig fornyelser ind, og heldigvis har kampsystemet fået en overhaling. Det er nu langt mere intenst, og minder mere om Biowares andet flagskib Mass Effect end klassisk Dragon Age. Vi har bevæget os endnu længere væk fra Baldur's Gate end tidligere, og er måske ved at gøre os mere fri af 90'ernes isometriske kampsystem end hidtil. Der er en dejlig fysisk følelse når man slås, en oplevelse jeg sidst havde med det undervurderede Kingdoms of Amalur. Jeg griner som et lille, galt barn da min kriger brøler af en gruppe fjender, der tager udfordringen op og med magi og stål stormer frem imod mit ventende sværd hvor jeg ser frem til at hack'n'slashe dem i tusinde stykker. Realtime kamp af den bedste skuffe, sådan!

Knap er blækket på disse ord dog tørt før man lærer at bruge det såkaldte Tactical Camera, hvor du midt i kampen kan pause og skifte til et fugleperspektiv hvor du kan uddele ordrer og overskue kampen. Pludselig er vi tilbage i netop 90'erne, og mens Smells like Teen Spirit og Great White Dope flyver gennem hovedet tænker jeg om vi virkelig ikke var kommet videre. Jeg hiver fat i produceren og forklarer min undren over hvorfor jeg dog skulle ønske at zoome ind og ud hele tiden for at lege taktisk general når jeg nu bare gerne vil dræbe alt og alle. Han forsikrer mig dog om at det primært er et temperamentsspørgsmål, og at spillet fint kan gennemføres udelukkende ved brug af én af metoderne. Grumlende returnerer jeg til min pind, og efter en halv times tid kan jeg godt se charmen i at skifte mellem de to kampformer. Muligheden for i høj grad at automatisere ens følgesvendes opførsel giver også spilleren mere frihed til at udrydde al modstand på ens foretrukne facon, men jeg må erkende at det dog føles mest naturligt at variere mellem de to kontrolmåder.

Pludselig er vi tilbage i netop 90'erne, og mens Smells like Teen Spirit og Great White Dope flyver gennem hovedet tænker jeg om vi virkelig ikke var kommet videre.

4

Som kendere af serien ved kan man importere sit gamle savegame og på den måde forme verden efter de valg man traf i de tidligere spil: Lod du en bestemt skurk leve? Holdt du med varulvene eller bønderne? Var du Templar eller medlem af The Circle of Magi? Det er dog ikke alle der har spillet de tidligere spil, og selv blandt os der har er det ikke alle der gemmer fem år gamle savegames. For at tække alle har Bioware lavet Dragon Age Keep, en hjemmeside hvor du kan besvare verdens mest omfattende spørgeskema om alle de store, og en hel del af de mindre, valg der blev truffet i tiden før DA:I. Disse bliver så indarbejdet i spillets narrativ, og dermed har du allerede følelsen af at være verdens mægtigste skabning inden du overhovedet har skabt din karakter. Michael Bay længe leve!

Cam

Producer Cameron Lee afsatte tid til en kort interview, hvor vi bl.a. diskuterede fantasy fulfillment og hvordan man som spildesigner navigerer i en rollespilsgenre opdelt mellem lineære og meget åbne verdener. Selvom en tablet ikke er verdens bedste optagemedium i det akustiske miljø ”downtown London” er det et lyt værd, alene for at opleve hvordan det engelske sprog tager sig forskelligt ud alt efter om du er indfødt australier eller kartoffeldansker. Du kan selv gætte på hvem der er hvem:

Hør to mænd overdøve trafikken:

Med en hovedhistorie på 50-60 timer, der suppleres med 100-150 timers ekstra indhold, lover DA:I at opfylde vores drømme om fantasy fulfillment på den helt store skala. Det er hverken subtilt eller dybt originalt, men det er heller ikke forventningen når en af de helt store spillere udgiver et spil af dette grandiose, cinematiske format. Jeg personligt glæder mig i alle fald til at lade inkvisitionen dække landet i retfærdig orden og ensretning, og jeg kan i sandhed love at ingen vil slippe udenom den guddommelige retfærdighed jeg tilbyder. Ingen.

About the author

Mikkel Øberg

Mikkel Øberg

Contributor

Barndommen i den kolde ødemark kaldet Grønland har givet ham en naturlig frygt for sollys, så civilingeniørstudiet var det oplagte valg da han kom tilbage til Danmark. Det hårde udeklima under opvæksten affødte en stor interesse for brætspil, startende med Hero Quest og i dag bredt favnende indenfor mange genrer. Tiden der ikke kan dedikeres til pap og papir bruges på at nedtage gamle atomanlæg på Risø. Har været hos Eurogamer siden 2012.