Dying Light - Fokuserer på next-gen

Techland dropper spil til PS3 og Xbox360

Kun et par måneder før udgivelse har Techland, selvskabet bag det første Dead Island spil, oplyst, at de alligevel ikke kommer til at udgive spillet Dying Light til Playstation 3 eller Xbox 360. Det har de oplyst på facebook, efter at have testet sig frem til, at de to konsoller "bare ikke kunne køre spillet og samtidig leve op til hoved-visionen"

Det lyder jo ærligt og fornuftigt nok, og ud fra den omfattende statusopdatering, lader det til, at de virkelig har forsøgt men har måtte give op. Men det sidste års tid, har vi også oplevet en masse titler blive udviklet til både den nye og sidste generation af konsoller.

Nogle af de store hits som GTA V og The Last of Us fra sidste konsolgeneration, immigrerer efterhånden over til de nye konsoller i en optimeret version, hvilket er en forståelig vej at gå. Specielt for de spil der kom sent ud på PS3 og Xbox 360 og stadig blev enorme successer. Men vi ser også spil som Destiny, Watch Dogs og Middle Earth: Shadow of Mordor, hvor udviklerne også har valgt at udgive til sidste generation, dog i en noget mere skraldet udgave:

Watch Dogs fik anmelderstryg over den stærkt nedsatte grafiske kvalitet på de ældre konsoller (Du kan se en sammenlignings video her), og Shadow of Mordor's Nemesis-system kommer til at mangle en hel del i forhold til versionen på next-gen og PC. I flere af nettets hjørner bliver Bungie beskyldt for, at hele udviklingen af spillet Destiny blev holdt tilbage på grund af udgivelsen til de ældre konsoller.

Det kan diskuteres om disse generations-krydsende spils omtale, har noget med Techland's sene beslutning om at fjerne Dying Light fra de to platforme. Uanset hvad grunden er, kommer de til at skære en masse problemstillinger fra, og undgår at skulle tage højde for tidligere generationers begrænsninger. Til gengæld går de udenom et stort marked.

Hvad synes du spiludviklerne burde gøre? Skal de udelukkende fokusere på én generation, måske endda én platform, eller skal de forsøge at lave det bedste spil muligt, til så mange som muligt?

Jump to comments (1)

About the author

Filip Krasilnikoff

Filip Krasilnikoff

Staff Writer

Filip trådte sine tidlige 8-bit sko i et hjem med C64, Amiga, PC og Troldspejlet kørende i baggrunden. I starten blev der kigget over storebrors skulder, indtil han selv fik lov til at slås med titler som Final Fantasy VII, Quake 2 og Jedi Knight: Dark Forces II. Nu om dage bliver det til såvel indie som AAA-titler og den barnlige glæde er uberørt. Ud over at besejre ondskaben digitalt, er Filip sideløbende ved at uddanne sig til at kunne tage sig af den spirende ungdoms evner i engelsk og musik. Musikfestivaller, bøger og diverse anime er andre ting der sluger hans tid. Har været hos Eurogamer siden 2014.

Relateret indhold

MASS EFFECT: ANDROMEDA - Official Gameplay Trailer

Mass Effect er snart klar til den sidste generation af konsoller og pc.

Hitman får offline-opdatering

Nu kan du nyde dine lejemord, når du er offline.

Tom Clancy's Ghost Recon Wildlands: Freedom Of Choice

Ubisoft har lagt en video online, hvor de går lidt mere i dybden, med det kommende Ghost Recon spil.

Skyrim, Doom og Fallout som pinballborde

Bethesdas store spil bliver til pinballborde i december.

Fortæller Watch Dogs 2 om nyt sci-fi spil fra Ubisoft?

Teaser gemt i Watch Dogs 2 kan være for nyt sci-fi spil.

Se også...

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Kommentarer (1)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading