Hvis man var PC-gamer i starten af 90'erne, var det ganske umuligt at komme udenom 3D Realms. Der har været noget stille om studiet de senere år, men u er de altså tilbage, og giver nostalgikere og andet godtfolk muligheden for at erhverve sig store dele af bagkataloget for 20 dollarsi 48 timer, hvorefter prisen stiger til det dobbelte.

Mange af de helt store klassikere på Pc'en i 90'erne blev udviklet eller udgivet af 3D Realms, heriblandt mastodonter som Commander Keen, Rise of The Triad, Wolfenstein 3D, Shadow Warrior, Rise of The Triad, og ikke mindst 3D shooterens konge for en stund, Duke Nukem 3D.

Siden 90'erne er det eneste rigtigt store fra firmaets hånd Max Payne og Max Payne 2, som desværre ikke er med i bundlen. Prey fra 2006 var ligeledes et forrygende spil, men ganske få købte det, muligvis grundet den enormt langstrakte udvikling, og det er desværre heller ikke at finde i pakken.

3D Realms knækkede nakken på fortsættelsen til Duke Nukem 3D, som efter over et årti under overambitiøs og fejlslagen udvikling, blev overdraget til Gearbox Software, som endelig smed et tarveligt og udhængt produkt på gaden i 2011.

Det er nu snart 3½ år siden, og 3D Realms vil kigge fremad. Det gør de ved at kigge bagud, og sælge minder fra PC-gamingens barndom.

Pakken kan købes her: 3D Realms, og indeholder følgende spil:

Arctic Adventure

Bio Menace

Blake Stone: Aliens of Gold

Commander Keen: Goodbye Galaxy

Commander Keen: Invasion of the Vorticons

Math Rescue

Monster Bash

Mystic Towers

Paganitzu

Monuments of Mars

Cosmo's Cosmic Adventure

Crystal Caves

Death Rally

Alien Carnage

Hocus Pocus

Major Stryker

Blake Stone: Planet Strike

Realms of Chaos

Pharaoh's Tomb

Word Rescue

Secret Agent

Raptor: Call of the Shadows

Terminal Velocity

Wacky Wheels

Stargunner

Shadow Warrior

Wolfenstein 3D

Rise of the Triad: Dark War

Duke Nukem

Duke Nukem 2

Duke Nukem 3D

Duke Nukem: Manhattan Project

About the author

Troels Sejrup Rødkjær

Troels Sejrup Rødkjær

Contributor

Troels har sovet, spist, læst og levet gaming siden hans hænder var store nok til at omklamre et gamepad, og han har aldrig siden givet slip. Han kan fare vild i sin egen lejlighed, men vækker du ham om natten, kan han tegne et ret præcist kort over Hyrule i Ocarina of Time. Han undres til stadighed over at surround sound så sjældent prioriteres i et ordentligt gamer-setup.

Flere artikler af Troels Sejrup Rødkjær