Det lille studie Code Avarice har haft et ganske turbulent døgn. Inden for de seneste 48 timer er det lykkedes at blive kendt i gamer-verdenen, men ikke lige på måden de kunne håbe.

Studiet har lavet spillet Paranautical Activity, som de har været så heldige at få på Steam. Men det var tilsyneladende blevet kategoriseret forkert, og det i sådan en grad, at en af studiets ophavsmænd, Mike Maulbeck, så det nødvendigt at tweete, han ville gøre det af med vores alle sammens GabeN.

1
Hybris

Det sad Steam ikke overhørig særlig længe, og kvitterede med at smide Paranautical Activity af tjenesten i en fart.

Maulbeck har forståeligt nok siden fået røde ører, og beklager i dag sin uanstændige opførsel, som han i øvrigt siger var for sjov. Tweetet er siden blevet fjernet, og Maulbeck har valgt at forlade Code Avarice og sælge sin anpart til partneren, i håb om at fremtidige projekter kan få en plads på Steam.

Maulbeck bekendtgjorde sin anger og intentioner på studiets blog:

"I går kom Paranautical Activity ud af Steam Early Access, og efter nogen forvirring omkring spillets tilstand blev jeg frustreret over Steam, og tweetede en serie vrede tweets som sluttede med, at jeg sarkastisk sagde, at jeg ville slå Gabe Newell ihjel. En erklæring som jeg naturligvis ikke mente, men som ikke desto mindre var fuldstændigt uacceptabel.

Som følge af mine handlinger blev Paranautical Activity, et spil lavet af 4 eller 5 mennesker, afhængigt af hvem man tæller med som medlemmer af holdet, fjernet fra Steam. Jeg føler det som mit ansvar at træde fuldstændigt ud af Code Avarice completely, så Steam ikke længere har nogen grund til at have noget imod firmaet, og selv hvis ikke Paranautical Activity kan komme tilbage, så kan fremtidige Code Avarice spil få lov at komme på platformen.

Jeg er dybt, dybt ked af, at mine kortsigtede, hidsige handlinger har været skyld i, at ikke bare mine, men også hele mit holds drømme og mål er blevet ødelagt. Jeg er ked af at mine erklæringer har gjort Valve og/eller Gabe utilpas og vred (helt berettiget).

Mit temperament og tendens til bruge Twitter som ventil har været et konstant problem siden jeg trådte ind i spilindustrien, og jeg er bare ikke i stand til det. Jeg har ikke den nødvendige viljestyrke til at være et firmas ansigt udadtil. Hvis jeg fortsætter med at arbejde med spil, bliver det som en anonym 1 ud af 1000 i et eller andet lortefirma, ikke som den mest offentlige i et firma med under 10 ansatte.

Jeg har solgt min halvdel af Code Avarice to Travis. Jeg har opgivet alle rettigheder til CA som firma, og alle dets immaterielle rettigheder. Jeg vil ikke modtage nogen penge for salg af Paranautical Activity eller nogen fremtidige spil som CA udvikler, jeg vil ikke blive konsulteret omkring forretningsbeslutninger, og jeg vil ikke deltage i udvikling.

Jeg er ude".

Vi får se, om det overbeviser Valve om at lade spillet komme tilbage, men det er nok tvivlsomt.

Det fulde blogpost kan læses på originalsproget her

About the author

Troels Sejrup Rødkjær

Troels Sejrup Rødkjær

Contributor

Troels har sovet, spist, læst og levet gaming siden hans hænder var store nok til at omklamre et gamepad, og han har aldrig siden givet slip. Han kan fare vild i sin egen lejlighed, men vækker du ham om natten, kan han tegne et ret præcist kort over Hyrule i Ocarina of Time. Han undres til stadighed over at surround sound så sjældent prioriteres i et ordentligt gamer-setup.

Flere artikler af Troels Sejrup Rødkjær