Den egentlig ikke kontroversielle Anita Sarkeesian, som løbende laver Youtubevideoer om kvinders plads i gaming, finansieret af en succesfuld Kickstarter kampagne, er endnu engang endt i vælten mod sin vilje.

Sarkessian var programsat til at holde et foredrag på Utah State University, men det fik en unavngiven person sat en stopper for. I en anonym mail til skolen, truede personen med et angreb i stil med Montreal massakren, som hevisning til et blodigt skoleskyderi i Montreal i 1989. E-mailen fortsætter:"Jeg er i besiddelse af en semi-automatisk riffel, flere pistoler, og en samling rørbomber. Det vil blive det blodigste skoleskyderi i amerikansk historie, og jeg giver jer chancen for at stoppe det. I har 24 timer til at aflyse Sarkeesians foredrag."

Politiet ville grundet lovgivningen i Utah, som giver ret til at bære våben offentligt, ikke garantere for sikkerheden, og Sarkeesian så sig nødsaget til at aflyse.

Saarkeesian er tidligere blevet tvunget til at forlade sit hjem grundt dødstrulser, og adskillelige kvinder i gaming-industrien og kulturen er blevet chikaneret og truet, med karriereskifte, flugt og andre andre ubehageligheder til følge.

Sarkeesian har siden tweetet, at hun er i sikkerhed, og vil fortsætte kampen.

Du kan se hendes snak om chikane og konspirationsteorier mod kvinder i industrien herunder:

About the author

Troels Sejrup Rødkjær

Troels Sejrup Rødkjær

Contributor

Troels har sovet, spist, læst og levet gaming siden hans hænder var store nok til at omklamre et gamepad, og han har aldrig siden givet slip. Han kan fare vild i sin egen lejlighed, men vækker du ham om natten, kan han tegne et ret præcist kort over Hyrule i Ocarina of Time. Han undres til stadighed over at surround sound så sjældent prioriteres i et ordentligt gamer-setup.

Flere artikler af Troels Sejrup Rødkjær