Destiny's indtil videre eneste raid, Vault of Glass, er bøvlet nok for de fleste spillere, selv om de er 6 mand om det. Det vil disse to friske gutter dog ikke stå tilbage for, så de klarer ærterne på egen hånd.

De to spillere gør kål på raided på lige over en time, hjulpet godt på vej af en genoplivnings-skill, og mange, rigtig mange, timers træning. Man må også tage hatten af for drengenes imponerende samspil.

Det imponerende stykke arbejde er begået af spillerne sc Slayerage og sc Furball, som bare 2 dage forinden sammen med Toxic Bubble klarede samme raid med 3 mand, men det var tydeligvis alt for nemt for drengene, som trak i arbejdstøjet, og klarede skidtet på tomandshånd.

Du kan se den imponerende bedrift herunder, og den indtil i dag lige så imponerende 3-mands-tur lige under.

Raidet klaret af 3 spillere

About the author

Troels Sejrup Rødkjær

Troels Sejrup Rødkjær

Contributor

Troels har sovet, spist, læst og levet gaming siden hans hænder var store nok til at omklamre et gamepad, og han har aldrig siden givet slip. Han kan fare vild i sin egen lejlighed, men vækker du ham om natten, kan han tegne et ret præcist kort over Hyrule i Ocarina of Time. Han undres til stadighed over at surround sound så sjældent prioriteres i et ordentligt gamer-setup.