Da Kevin Spacey blev afsløret som en af hovedpersonerne i det kommende Call of duty: Advanced Warfare, var der stor jubel i mange gaming-kredse, og siden er Norman Reedus annonceret som en af de bærende kræfter i Silent Hill-rebootet med det ekstra S.

Hollywood har dog længe været bredt repræsenteret i spillenes verden, og man løber jævnligt ind i både store og små stjerner som stemmer bag de digitale pro- og antagonister.

Der er imidlertid oftest tale om rent stemmeskuespil, altså hvor figuren som portrætteres ikke nødvendigvis minder synderligt meget om stemmen bag. Derudover er der naturligvis de ofte halvsløje film-til-spil konverteringer, hvor den samme role spilles igen.

Vi kigger i denne artikel på tilfælde, hvor en skuespiller spiller en digital rolle, ligner sig selv (så vidt muligt, inden for den daværende teknologis rammer), og som ikke er direkte baseret på en film eller serie. Der er dog den undtagelse, at et spil godt kan fungere som fortsættelse til en film, men der må ikke foreligge en film, som spillet er direkte baseret på.

Hvorfor? Fordi vi siger det.

Vi har uden tvivl glemt en perlerække af pragteksempler, som du hjertens gerne må minde os om i kommentarerne.

Eksemplerne er ikke ordnet efter hverken kronologi, kvalitet eller andre saglige opdelinger, men blot efter forgodtbefindende.

Uden videre fanfare, springer vi til første eksempel.

Apocalypse (PS1) 1998 Bruce Willis

Neversoft stod i 1998 bag third-person shooteren Apocalypse, hvis eneste egentlige varemærke var, at hovedpersonen blev spillet af Bruce Willis. Oprindeligt skulle Willis have spillet en sidekick til hovedpersonen, men da Willis' involvering svandt ind i løbet af udviklingen, blev han i stedet gjort til hovedpersonen, da det krævede færre replikker. Willis lavede ingen motion capture, og hans stemmeskuespil rækker kun til enkelte replikker i cutscenes og one-liners i spillet.

Neversoft's næste spil var Tony Hawk's Pro Skater, som det gik betydeligt bedre med.

Omikron: The Nomad Soul (PC, Dreamcast) 2000 David Bowie

David Bowie har aldrig været decideret angst for at kaste sig ud i nye og uvante ting, og da han blev budt ombord i Omikron-projektet, gik han på med krum hals. Udover at optræde i spillet som to forskellige figurer, lavende han også en stribe sange til spillet, som efterfølgende dukkede op på albummet Hours i lettere omskrevne udgaver.

For god ordens skyld vil vi lige nævne, at selv om David Bowie naturligvis er mest kendt som musiker, betragter vi ham også som Hollywood-stjerne grundet hans optrædender i Labyrinth, Basquiat, The Prestige, etc.

The Daedalus Encounter (PC, Mac, 3DO) Tia Carrera

Mange teenageknøse forelskede sig hovedkuls i Tia Carrera, da hun spillede Waynes romantiske interesse i Wayne's World, og interessen blev ikke mindre, da hun spillede over for Schwarzenegger i True Lies.

Siden blev det ikke til de helt store blockbuster-roller, hvilket måske kan have haft indflydelse på hendes optræden i The Daedalus Encounter, som havde en noget lavere profil end hendes tidligere projekter.

Spillet er en såkaldt interaktiv film, som havde sin storhedstid i midthalvfemserne. Du kan se en dybdegående anmeldelse herunder.

Læs flere eksempler på de næste sider

About the author

Troels Sejrup Rødkjær

Troels Sejrup Rødkjær

Contributor

Troels har sovet, spist, læst og levet gaming siden hans hænder var store nok til at omklamre et gamepad, og han har aldrig siden givet slip. Han kan fare vild i sin egen lejlighed, men vækker du ham om natten, kan han tegne et ret præcist kort over Hyrule i Ocarina of Time. Han undres til stadighed over at surround sound så sjældent prioriteres i et ordentligt gamer-setup.

Flere artikler af Troels Sejrup Rødkjær

Kommentarer (1)

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading

Relateret indhold

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

Skyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Seneste

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

Skyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Annonce