Weekenden står i E-sportens tegn, i det den tredje fase i Valves grandiøse E-sports turnering, The Internationals anno 2014, netop er overstået, og de otte bedst kvalificerede hold nu resterer.

Disse hold skal i perioden d. 18. - 21. juli, dyste om retten til at kalde sig verdensmestre i MOBA-spillet Dota2, samt den størst-mulige andel af en præmiesum på omkring 10,8 millioner Dollars, hvilket er den hidtil største pengepræmie i nogen E-sportsturnering til dato.

Vinderholdet tager derfor fra Seattle i Washington, med en check på lidt under 5 millioner dollars, hvilket er mere end en tredobling af den sum de regerende mestre, Alliance, modtog for at vinde The Internationals i 2013. I år har Alliance måtte se sig tilfredse med en 11. plads, i det de ikke vandt tilstrækkelige kampe i turnerings anden kvalifikationsfase.

Fredagens begivenheder starter allerede klokken 18 dansk tid, og består af tre "bedst-af-tre" kampe der udkæmpes af de fire hold der har klaret sig bedst i turneringens elimineringsrunder. Holdende der i dag er i fokus er , Vici Gaming, Newbee, EG og Team DK, og de udgør derfor turnerings såkaldte "Upper-bracket". Vinderen af dagens tre kampe, går direkte videre til mandagens stor-finale, og har derfor en garanteret andenplads i The Internatioals 2014.

image1
Fredagens program i turnerings Upper Bracket.

Eurogamer.dk dækker The Internationals 2014 resterende fire dage med en daglig opdatering af resultater, ændringer og kommende kampe.

About the author

Emil Elsberg

Emil Elsberg

Contributor

For Emil er der ikke meget der slår Silent Hill og David Lynch Spil er noget Emil holder af, og har siden sin tidligere barndom spillet alt fra humoristiske klassikere, til brutale gyser spil. Til dagligt lusker han rundt ude på ITU, hvor han er i gang med at tage en bachelor i Digitale medier og design.