Flight Simulator X solgt til firmaet bag Train Simulator

Dovetail Games, firmaet bag Train Simulator, har købt licensen til FSX af Microsoft

UPDATE 10 juli, 2014: Som vi forudsagde for en måned siden (det er bare dejligt at få ret), har Dovetail Games (der skiftede navn fra Rail Works sidste år) købt licensen til FSX. Interessant nok nævnes Microsoft Flight der jo var en nyere version af FSX, og væsentlig bedre på alle punkter inkl. rent grafisk, ikke specifikt i pressematerialet,

Det første der kommer til at ske, er en genudgivelse af FSX på Steam.

Det næste der kommer til at ske... sker i 2015. I skrivende stund vides det ikke hvad Dovetails planer er med FSX.

Det er anden gang Microsoft sælger FSX licensen.

Første gang var i 2009 hvor de solgte rettigheder til Lockheed-Martin. Det har indtil videre resulteret i det imponerende, og stabile, Prepar3d 2.0, som dog kun (på papiret) henvender sig til studenter og folk med akademisk interesse i flyvning og ikke til folk der vil bruge simulatoren til underholdning. Dovetails licens henvender sig direkte til spilentusiaster.

Historien fra 13 juni, 2014:

Den seneste uge har rygter om salget af MS Flight tiltaget i styrke. Rygterne, der 'bekræftes' af både Avsim.net og Simflight.com, går på, at en tredjepart, der skulle være velkendt indenfor simulatorbranchen, har fået en aftale istand med Microsoft om eksklusivt, at måtte bruge Flight licensen. Aftalen omhandler ikke de tidligere udgaver i FS-serien, FSX, FS9 osv.

Microsoft Flight blev sidste udgave af Flight Simulator. Den var kendetegnet ved at den rent teknisk var uproblematisk at installere og køre, at det rent grafisk var imponerende, at den underliggende simulation var fremragende, på vigtige områder væsentligt forbedret over FSX, samt at programmet var bygget med øje for DLC udvidelser ad libitum og online funktionalitet.

I vores anmeldelse af Flight skrev vi bl.a.:

"Set som et enkeltstående produkt er Flight er en særdeles lovende begyndelse på en ny civil flysimulator serie. Man kan mene hvad man vil om Microsofts beslutninger omkring add-ons og integrationen med Windows Live, men det fungerer lige ud af boksen og det er mere end hvad man kan sige om flertallet af nye flysimulatorer på markedet i dag. De designmæssige beslutninger der er truffet er interessante og jagten på aerocaches og luft racerløb skaber udfordrende tekniske scenarier for selv for en gammel simmer som undertegnede og, måske vigtigst af alt, de giver den virtuelle pilot masser af lave lige fra starten og fjerner effektivt den snigende ennui der altid lurer lige bag næste sky i civile flysimulatorer."

Spekulationer går i retning af, at køberen kunne være holdet bag Train Simulator.

Link til forum diskussion.

Jump to comments (0)

About the author

Martin Wiinholt

Martin Wiinholt

Editor-in-chief, EG.dk

Martin kan godt lide virkeligheden. Han er faktisk så opslugt af den, at han hver gang chancen byder sig opsøger den i sine favoritgenre blandt krigs- og fartøjssimulationer på pc. Er desuden set tænde for en Wii helt uden at tøve. Har været hos Eurogamer.dk siden 2009.

Relateret indhold

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Se også...

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading