Juni er ved at stikke sit fregnede, sommerbrune ansigt frem, men det skal ikke holde os garvede gamer-veteraner fra at tilbringe et par timer med en håndholdt i æbletræets skygge eller foran skærmen i stuens mere tempererede klima. Hvis du er i tvivl om, hvilke spil du eventuelt skal kaste dig over, og ligger inde med en moderne Sony-konsol, kan det være, at PlayStation Plus fra d. 4. juni kan give dig et skub i den rigtige retning.

På slagskibet PlayStation 4 lander det eventyrlige Trine 2: Complete Story, hvor du alene eller med venner skal kæmpe dig gennem scenerier, der er som taget ud af en børnebog med overgroede sumpe og forfaldne slotte i jagten på en ny ondskab, der truer de ellers fredelige lande. Alternativt kan du i Pixeljunk Shooter Ultimate indtage rollen som pilot i et underjordisk fartøj, der har til opgave at redde nogle forskere, der har forvildet sig et ned par kilometer under jorden i et land besat af monstre, lavastrømme og vakkelvorne klipper (De forskere laver da heller ikke andet end at komme i problemer).

Hvis budgettet endnu ikke har kunnet klemme en next-gen konsol ind ad døren, og du stadig har en PlayStation 3 stående ved siden af fjerneren, løber NBA 2K14 ind på banen med spændte overarme, frotté pandebånd og basketbolden snurrende på fingerspidsen. Gyser-genren, som PlayStation Plus plejer at være begejstret for, bliver heller ikke overset i denne ombæring. Her skal du som den mystiske person 'You' i spillet Lone Survivor prøve at overleve i et boligkompleks proppet til randen med blodtørstige zombier, der ikke ligefrem er samarbejdsvillige. På trods af 2D-formatet og simple pixels, er der garanteret nervepirrende sekvenser og paniksved under armene.

2
Som at se sig i spejlet - Dragons Crown

På PlayStation Vita bliver tryllestave håndteret på fornemmeste vis af storbarmede kvinder med trænede fingre, der kæmper side om side med riddere og andet fantasy-godtfolk i jagten på et legendarisk klenodie fra svundne tider i Dragons Crown. Hvis du ikke er til de runde former, men i stedet hælder mere til farvede firkanter, handler det i Surge Deluxe om at nå toppen af ranglisten i en tetris-lignende puzzler.

Du kan læse mere om, hvordan PlayStation Plus fungerer her.

About the author

Malthe Wandall-Holm

Malthe Wandall-Holm

Contributor

Dette er den oprindelige kattemand. Behåret og blød. Som at leve inden i en bjørn. Derudover er enheden der kendes som Malthe god til MOBA-genren, og er ikke bleg for at skråle ørerne af sine medspillere, når de ikke kan finde ud af 'at plante den skide ward!'.

Flere artikler af Malthe Wandall-Holm

Kommentarer (2)

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading

Relateret indhold

Seneste

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Annonce