NES-klassikeren Final Fantasy nåede aldrig Europa ved sin oprindelige udgivelse i start-80'erne, men det er der i den grad rådet bod på i mellemtiden, med udgivelser til Nintedo DS i 2006, og sidenhen til PSP, iOS, Android og sågar Windows Phone, som ellers ofte forbigåes.

Spillet har nu endelig bebudet sin ankomst på PC via Steam, og lover i den forbindelse forbedret grafik, Steam spillekort, nye designs til Job Mastery Cards, og Steam Achievements. Udgivelsesdatoen kommer man ikke nærmere end et "Kommer snart", og der er heller ingen forlydender om pris, men de to seneste genudgivelser på PC fra serien, VII og VIII, koster hver 12,99 €.

For at undgå skuffelser er det måske på sin plads at nævne, at der ikke er tale om Final Fantasy VI til SNES, som blev kaldt III ved sin amerikanske udgave, og heller ikke nåede forbi Europa før udgivelsen på Playstation i 2002. Er det denne version der tænder den helt store nostalgiske flamme i dig, må du ty til Android eller iOS, i hvert fald indtil videre.

Du kan se Final Fantasy III på Steam her, tilføje det til din ønskeliste, og begynde at glæde dig til tur-baseret nostalgi.

About the author

Troels Sejrup Rødkjær

Troels Sejrup Rødkjær

Contributor

Troels har sovet, spist, læst og levet gaming siden hans hænder var store nok til at omklamre et gamepad, og han har aldrig siden givet slip. Han kan fare vild i sin egen lejlighed, men vækker du ham om natten, kan han tegne et ret præcist kort over Hyrule i Ocarina of Time. Han undres til stadighed over at surround sound så sjældent prioriteres i et ordentligt gamer-setup.

Flere artikler af Troels Sejrup Rødkjær

Kommentarer (0)

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading

Relateret indhold

Final Fantasy 3 bliver launchtitel til Ouya

Square Enix er den første store distributør, der understøtter den nye konsol.

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

Seneste

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Annonce