På trods af at Nvidias 900-serie ikke længere kan beskyldes for at være en spritny udgivelse, så har det vanen tro ikke stoppet trejdepartsproducenterne, fra fortsat at presse citronen og videreudvikle deres egne superudgaver af Nvidias GM204-chip. En af disse producenter er KFA2 - et navn der måske ikke får klokkerne til at ringe hos særlig mange - i modsætning til mere mainstream brands som Asus, Gigabyte og MSI.

Firmaet, der også går under det nok noget mere velkendte navn "Galax", er såmænd bare den europæiske del af virksomhedens søster-setup. For dem der kender til KFA2, så har I sikkert stødt på titlen Hall of Fame - eller HOF - tidligere. Til alle andre kan jeg fortælle, at vi har at gøre med firmaets absolutte flagskibs-mærkat - der i 900-serien er udgjort af henholdsvis et GTX 970 HOF og GTX 980 HOF. I denne omgang er det det mere moderate prissatte 970 der bliver i smidt i vores test-maskine, så lad os ikke spilde tiden, men istedet se nærmere på hvad KFA2 har formådet at stykke sammen.

Design og features

Fysisk skiller KFA2s 970 HOF sig ud fra mængden af trejdeparts-kort, der som jeg ofte også kritiserer periferi-produkter for - også sværger til farvekombinationen sort og rød. Der er selvfølgelig undtagelser, men KFA2 har gået linen ud og har givet standardformularen noget af en vinter-makeover. Resultatet er et kort der er helt fra PCB'en og op, er designet i hvid og grå - et yderst frisk pust hvis I spørger mig. Kortet er udstyret med en backplate i aluminium, der selvom jeg havde fortrukket denne i hvid, fint matcher blæsernes rammer øverst på kortet. Ud over det alternative farvevalg er noget af det første der springer i øjnene selve størrelsen på kortet. På papiret fylder dette HOF 2,5 udvidelsespladser (PCI-E), men i praksis er befinder vi os nærmere et sted mellem 2,5 og 3.

8

Den store formfaktor er dog berettiget - KFA2s 970 HOF er nemlig i skrivende stund den mest overclockede udgave af Nvidias GTX 970-GPU, med en Base Clock på 1228MHz samt en Boost Clock på 1380. Og som om at 175MHz over Nvidias reference-kort ikke var imponerende nok, så målte jeg faktisk boost clocken til 1422, direkte ud af æsken, inden jeg begyndte at lege med yderligere overclocking. Der er altså en stigning på over 200MHz, uden nogen form for tweaking. Men et sådan overclock kræver køling - masser af køling. Under overfladen på det store kort, finder vi hele syv heatpipes, der dog alle er gemt væk under blæser-konstellationen, der er KFA2s Triple Force-cooler, udgjort af to blæsere på 80mm samt en center-blæser på 90mm. Til den der er indehaver af et kabinet med side-rude, kan jeg oplyse at kortets "Hall of Fame" er LED-belyst, og leverer et dæmpet hvidt skær.

11

Kortets MOSFET-kølelegme er også en oversize-variant, der dækker den forlængede PCB, som KFA2 har re-designet fra bunden, til at tilbyde optimal kompatibilitet med Nvidias GM204. Kortet understøtter op til 4 skærme via dets output-muligheder, bestående af DVI, HDMI, samt tre styk Displayport 1.2-forbindelser.

For at give dette bæst al den strøm det har brug for, har KFA2 udstyret det med to styk 8pin-PCI power converter-stik. På I/O-delen af kortet, ved siden af de forskellige display-udgange, finder vi KFA2s Hyper Boost-knap, der når aktiveret, smider kortets blæsere op på 100% RPM, samtidig med at Nvidias strøm-loft bliver ignoreret, så man har mulighed for alvor at teste kortets overclock-potentiale. Derudover er kortet udstyret med en dual BIOS, der forminsker risikoen ved overclocking, da man kan opdatere firmware og fortage ændringer, der potentielt ville kunne skabe problemer, havde man kun haft en enkelt BIOS at arbejde ud fra.

7

Benchmarks

Nå, men lad os bare hoppe direkte ud i det. I dette test-segment har jeg kørt vores 970 HOF gennem en række spil og stesstest-programmer. Vores test-setup ser således ud:

  • Bundkort: Gigabyte GA-Z97X Gaming GT
  • CPU: Intel i7-4790K @ 4,8 GHz
  • GPU: KFA2 GeForce GTX 970 Hall of Fame
  • RAM: 16GB Kingston HyperX Beast DDR3 2400MHz
  • PSU: EVGA Supernova P2 1200W
  • SSD: Kingston HyperX 3K 480GB
  • CPU-køler: Fractal Design Kelvin S34
  • OS: Windows 7 Home Premium 64 Bit
  • (Windows og samtlige drivere er fuldt opdateret)

Den første runde af benchmarks fokuserer på en række programmer der stresstester grafikkortet og udregner en endelig "score". Resultaterne kan ses her:

13

Anden runde bliver mere praktisk og tager et kig på hvilke fps vi i gennemsnit kan opnå, i en række spil, der varierer i intensitet. Jeg har valgt at udføre testen ved opløsningen 1920x1080, frem for eksempelvis 2560x1440, da det i skrivende stund stadig er den klart mest anvendte opløsning. Resultaterne er som følger:

12

Overclocking

970 reference-kortet fra Nvidia byder som sagt på en Base Clock på 1051 MHz, hvor KFA's HOF ligger på 1228. Boost Clock'en på mit eksemplar befandt sig fra start på 1422 - altså 42MHz højere end de officielle tal som KFA2 har opgivet. Men galskaben stopper ikke her, for med en moderat forhøjelse af volt lykkedes det mig at presse 146 yderligere MHz ud af dette monster-kort, resulterende i en Boost clock på 1568MHz. 1568MHz.... med luft køling. Den lader vi lige stå lidt. I praksis så jeg en fps-stigning i ovenstående spil-titler på mellem 9 og 14 - et ydelsesniveau der til tider befandt sig på et leje, der ville være et GTX 980 værdigt.

Temperaturer og strømforbrug

På trods af at KFA2s HOF leverer enestående resultater, i spil såvel som syntetiske benchmarks, så oplevede jeg faktisk at temperaturerne forblev i den lave ende hele vejen igennem alt fra stock til overclock-test. I begge scenarier målte jeg en Idle-temperatur på 29°C og under load lå den mellem 58-62 alt efter hvor meget den enkelte applikation pressede kortets køle-setup. Det målte strømforbrug hed 84W Ilde og 307W under load, hvilket alt taget i betragtning er ganske fornuftigt for en overclocket GPU.

Konklusion

KFA2 har gjort det igen: HOF-serien står stadig øverst når vi snakker rå performance. At kortet booster omkring 40MHz højere end hvad KFA2 reklamerer med - på trods af at 1380MHz er super imponerende for et luftkølet 970 - var et godt første møde med denne Hall of Famer. At jeg så var i stand til at presse hastigheden op til mere end 500MHz over hvad referencekortet fra Nvidia byder ind med, er nærmest vanvittigt. Jeg tør nærmest ikke tænkte på hvad man kan få ud af denne GPU hvis man monterer den i en vandkølet setup, hvor man kan få lov at låse op for chippens fulde potentiale.

At vi samtidig har at gøre med et kort, der selv når presset, ikke gør noget væsen af sig - hverken set ud fra et støj- eller temperatur-perspektiv - virker næsten for godt til at være sandt. Jeg har ganske enkelt ikke nogle negative ting at sige om dette kort. Hvis du er på udkig efter et GTX 970, så er KFA2s Hall of Fame en no brainer som du seriøst burde overveje.

Du kan læse de komplette specifikationer for GTX 970 HOF på KFA2s hjemmeside.

1

About the author

Thomas Bornø

Thomas Bornø

Contributor

Thomas har været gamer næsten ligeså længe som han har været Thomas. Resident Evil lagde fundamentet for hans livslange fascination af zombier og Fallout cementerede hans permanente higen efter postapokalyptiske verdener. Med sin svaghed for æstetik, grafisk realisme og first-person uhygge er Thomas en dedikeret PC mand som hellere vil udforske digitale verdener end sin egen ikke-eksisterende baghave.

Flere artikler af Thomas Bornø

Kommentarer (1)

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading

Relateret indhold

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

Skyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Seneste

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

Skyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Annonce