Fans af den ekstraordinært populære sci-fi shooter-serie Halo kan nu se frem til at få universet yderligere ekspanderet, da Microsoft har hele 2 drama-projekter under forberedelse, med Halo som udgangspunkt.

Der var længe rygter om at spillet skulle danne baggrund for en biograffilm, med ingen ringere end Peter Jackson som intruktør, men projektet faldt fra hianden. Det lykkedes dog for Peter Jackson at få det bedste ud af kuldsejlingen, og bruge nogle af de ubrugte rekvisitter til den succesfulde Sci-fi film District 9.

Det er dog ikke en ny biograf-film som Microsoft barsler med, men derimod en TV drama-serie, produceret af Steven Spielberg. Hans indblanding kan godt give anledning til tårnhøje forventninger, da han sammen med Tom Hanks stod bag Band of Brothers, kendt på disse breddegrader som Kammerater i Krig, som med rimelig bred enighed beskrives som fremragende.

Det andet dramatiske Halo-projekt på vej, er en såkaldt digital feature. Microsoft sendte en sådan på gaden i forbindelse med laceringen af Halo 4, men der er ingen forlydender om hvorvidt der er tale om en direkte efterfølger. Det nye projekt har også et væsentligt større budget, fortæller Jordan Levin, executive vice president hos Xbox Entertainment Studios. "Vi slår et lidt større brød op. Vi kommer til at optage i Irland og Island. Det kommer ikke til at dreje sig om Master Chief".

Microsoft har hyret en anden navnkundig herre til at forestå den digitale feature, nemlig Ridley Scott. Han skal dog ikke instruere, men har iført sig sin producer-kasket, og overlader instruktionen til Sergio Mimica-Gezzan, som tidligere har stået for bl.a. Battlestar Galactica og Heroes.

På spørgsmålet om hvordan Microsoft kommer til at distribuere projekterne, svarer chef for Xbox Entertainment Studio, Nancy Tellem, følgende. "Det bedste ved dette er, at der ikke er nogen model. Vi kommer til at ekserimentere med en masse forskellige distributionsmuligheder. Vi kan selvfølgelig starte med vores egen platform, altså Xbox og tablets. Den service vi forsøger at skabe kan eksistere både på konsollen og væk fra den." Hun tilføjer:"Vi kigger seriøst på hvad der skal være bag en betalingsmur og hvad der ikke skal. Fokus er på at højne værdien for Xbox Live-abonnenter, og originalt indhold vil være der hvor vi differentierer os. Vi kan altid sige at det enten kun er tilgængeligt på Xbox eller bedst på Xbox. Det giver lidt manøvreringsplads".

Det er planen, at den digitale feature bliver tilgængelig senere på året. TV-serien kommer vi sandsynligvis til at vente lidt længere på.

Via VentureBeat

Anmeldelse af Halo 4 her

About the author

Troels Sejrup Rødkjær

Troels Sejrup Rødkjær

Contributor

Troels har sovet, spist, læst og levet gaming siden hans hænder var store nok til at omklamre et gamepad, og han har aldrig siden givet slip. Han kan fare vild i sin egen lejlighed, men vækker du ham om natten, kan han tegne et ret præcist kort over Hyrule i Ocarina of Time. Han undres til stadighed over at surround sound så sjældent prioriteres i et ordentligt gamer-setup.