E.T tog ikke hjem - fundet i ørkenen efter 30 år

En af videospil-historiens største myter endelig bekræftet

En af de mest sejlivede myter i videospil-historien er sagaen om Atari 2600-version af E.T. Spillet har ry for at være blandt de absolut ringeste spil nogensinde, og foruden at spolere tusindvis af ungers juleaften i 1982, har spillet også fået skylden for at trække hele den amerikanske spil-industri med sig i graven, på grund af sin monumentale grad af elendighed.

Det sidste er naturligvis ikke hele sandheden, for selv om spillet bestemt er rigtig skidt, var det blot ét af en lang række faktorer, som fik branchen kortvarigt ned med nakken i start-firserne.

Ikke desto mindre har spillet siden haft en særlig plads i gameres bevidsthed. Historien gik nemlig på, at Atari skulle have skillet sig af med tusindvis af usolgte og tilbageleverede kassetter, simpelthen ved at køre dem på en losseplads i New Mexico og begrave dem. Ude af øje, ude af sind.

Det har dog siden fortabt sig en smule i tidens tåger om det nogensinde fandt sted, og historien har siden befundet sig et sted i grænselandet mellem urban legend og fakta.

Et dokumentar-hold satte sig for at belyse tiden omkring Atari's store nedtur, og ville i den forbindelse undersøge, om New Mexico's ørken vitterligt var hjemsted for tusindvis af kasserede kassetter. De allierede sig med en flok gamere, gravere og andre professionelle, og tog på togt i ørkenen. Du kan se i videoen nedenfor (eller artiklens titel), om eftersøgningen bar frugt.

Skaberen af spillet, Howard Scott Warshaw, som kun fik omkring 5 uger til at gøre spillet færdigt, og som ikke har høstet stort andet end udskældning og hån for sit arbejde, mødte også op til begivenheden. "Er det det dårligste spil nogensinde? Det tror jeg ikke, ikke rigtigt. Men se på alt postyret, alle de folk der er samlet her i dag, så jeg har altså opnået noget. Jeg lavede et lille prgram for 32 år siden, og i dag skaber det stadig samtaler, mediebevågenhed, og så videre. Det faktum, at jeg skabte noget for så længe siden, som stadig skaber så meget interesse, det giver mig en rigtig god følelse".

Du kan læse mere om udgravningen her

Jump to comments (0)

About the author

Troels Sejrup Rødkjær

Troels Sejrup Rødkjær

Contributor

Troels har sovet, spist, læst og levet gaming siden hans hænder var store nok til at omklamre et gamepad, og han har aldrig siden givet slip. Han kan fare vild i sin egen lejlighed, men vækker du ham om natten, kan han tegne et ret præcist kort over Hyrule i Ocarina of Time. Han undres til stadighed over at surround sound så sjældent prioriteres i et ordentligt gamer-setup.

Relateret indhold

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Se også...

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading