Ny info, screens og trailer til New 'N' Tasty - Oddworld: Abe's Oddysee

Abe's sære genfødsel er smukkere og mere pjattet end nogensinde

Det har ikke ligefrem skortet på HD-remakes af klassikere fra fordums tid på det seneste, og nu nærmer tiden sig med hastige skridt til endnu et blast from the past.

Det er efterhånden snart 17 år siden, at Abe listede, løb og pruttede sig gennem Oddworld for første gang, og nu skal han snart til det igen. Spillet har fået en gennemgribende restaurering, og både grafik, lyd, leveldesign og kontrol har været gennem møllen.

Abe's Oddysee var allerede smukt da det udkom i 1997, men tiden har ikke været kærlig ved den underligt kære Mudokon. Opløsningen var på skakbræt-niveau, og alt var holdt i 2D. Heldigvis er der for en gangs skyld ikke blot tale om et nøk i opløsning og textures, men derimod om en komplet genopbygning af spillet, som denne gang præsenteres i fuld 3D. Gameplayet er i det store hele bibeholdt, men der er høvlet lidt til hist og her for at gøre spillet mere flydende og sjovt.

Der er desværre ingen forlydender om den endelige udgivelsesdato endnu, men Oddworld Inhabitants lover at give datoen fra sig inden E3 d.9 Juni.

Når spillet endelig udkommer er det som cross-buy, hvilket betyder, at du blot skal købe det én gang, og så ejer du det til både PS3, PS4 og Vita. Der bakses også i øjeblikket med at implementere cross-save, som gør dig i stand til eksempelvis at fortsætte dit spil på Vita, hvis dit TV midlertidigt overtages af andre beboere.

Fornøjelsen kommer til at koste 24.99 €, og du kan fornøje dig med seneste trailer og screenshots herunder.

Pressemeddelse fra Oddworld Inhabitants her

Jump to comments (0)

About the author

Troels Sejrup Rødkjær

Troels Sejrup Rødkjær

Contributor

Troels har sovet, spist, læst og levet gaming siden hans hænder var store nok til at omklamre et gamepad, og han har aldrig siden givet slip. Han kan fare vild i sin egen lejlighed, men vækker du ham om natten, kan han tegne et ret præcist kort over Hyrule i Ocarina of Time. Han undres til stadighed over at surround sound så sjældent prioriteres i et ordentligt gamer-setup.

Relateret indhold

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Se også...

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading