3 virtuelle rejsemål til påsken

Ud og se med Euro G

Længes du efter at komme væk fra dagligdagen til lunere himmelstrøg i påskeferien, men er tvangsindlagt til påskefrokost eller hæmmet af et stramt budget, så fortvivl ikke. Vi har samlet 3 rejsemål, som du kan besøge ganske uden at forlade din kontorstol.

journey

Ørkenen

Journey - PS3

Trænger du til en afslappende ferie, er ørkenen i Journey et godt bud. Man får i høj grad lov til at passe sig selv, og når en lokal en sjælden gang henvender sig, er det på et uforståeligt vrøvlesprog, som man ikke behøver bekymre sig om. Slap af med sandsurfing og smukke udsigter.

Anmeldelse her

dead island

Banoi

Dead Island - PS3, Xbox 360, PC

Hvad kunne være bedre end en tropisk ferieø med azurblåt vand, smukke strande, flotte hoteller, og... nå ja, hundredevis af zombies?

Her er nok mere tale om en ferie for La Santa-segmentet, da der ikke bliver meget afslapning, men der er rigeligt at tage sig til. Husk pas, penge, flybillet, og alle de våben du kan slæbe.

Anmeldelse her

bioshock

Rapture

Bioshock 2 - PS3, Xbox 360, PC

Er du mere til arkitektur, historie og politik, er undervands-mekkaet Rapture bestemt et besøg værd. Alt er holdt i den smukke Art Deco-stil, og du vil lære alt hvad du kan ønske dig om bl.a. objektivisme. De lokale er dog ikke særligt imødekommende, men det opvejes af den enorme mængde gratis sprut og tobak, som er tilgængelig overalt i Rapture. Husk dog at sørge for en sikker hjemrejse på forhånd, da der tidligere har været enkelte episoder med strandede gæster.

Anmeldelse her

Har du flere idéer til virtuelle rejsemål, så lad os endelig vide det i kommentarerne.

Jump to comments (9)

About the author

Troels Sejrup Rødkjær

Troels Sejrup Rødkjær

Contributor

Troels har sovet, spist, læst og levet gaming siden hans hænder var store nok til at omklamre et gamepad, og han har aldrig siden givet slip. Han kan fare vild i sin egen lejlighed, men vækker du ham om natten, kan han tegne et ret præcist kort over Hyrule i Ocarina of Time. Han undres til stadighed over at surround sound så sjældent prioriteres i et ordentligt gamer-setup.

Relateret indhold

System Shock remake udskudt til 2018

Remaken af det klassiske System Shock er blevet udskudt til 2018.

Ny trailer til Prey giver forhistorie

Hvad var der sket, hvis JFK ikke var blevet dræbt?

Friday the 13th forsinket til 2017

Violer er blå, roser er røde. Jason er tilbage, og alle hans venner er døde.

Prey har nu også en kvindelig hovedperson

Er du en Ellen Ripley eller en Johnny Ricco?

Resident Evil 7 VR er tidseksklusiv til PSVR

Til at begynde med kan du kun opleve Resident Evil 7s VR-del på PlayStation 4.

Se også...

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Kommentarer (9)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading