For en connaisseur af krigsspil er Combat Mission, som vi gentagne gange har råbt fra hustagene her på sitet, det fineste stykke simulatorware man kan få fingre i hvis man har hang til organiseret død og ødelæggelse. Combat Mission udkommer i tre serier, Italien, Vestfronten og nu Østfronten. Sidste udgave af Combat Mission tog fat i slaget om Arnhem, Operation Market Garden, og var tredje kapitel i serien om Vestfronten.

Med Red Thunder starter serien op på Østfronten. Man har valgt at begynde in media res, om man så må sige, i 1944 og det giver god mening. De kampvogne mange forbinder med krigen dukkede først op i midten af 44, alle kattedyrene, Panterne, Tigerne, Pumaerne og dem med mærkelig fornavne Ferdinands, Joseph Stalin, flere dyr, elefanter, hetzere (lyder som et dyr)... Behøver jeg sige mere...

Red Thunder foregår under Operation Bagration, Sovjetunionens store sommeroffensiv, der endte med at løbe Armégruppe Centrum over ende og således tvang tyskerne til at trække sig tilbage over hals og hoved fra resten af Østfronten også, og traditionen tro bygger Red Thunder videre på Combat Mission. Hver ny udgave bliver der proppet flere detaljer på simulationen, flere små ting der gør oplevelsen af slag endnu mere realistisk.

Man skulle tro Battlefront have læst vores anmeldelse fra sidst, fordi de har faktisk implementeret nogle af de ting som vi havde øverst på ønskelisten. Decals, siger han kryptisk. Og hvad er decals, spørger man måske sig selv. Decals er noget med teksturer på kampvogne der gør at de kan forandre sig under et slag. I tidligere udgaver af Combat Mission kan man ikke rigtig se på en kampvogn at den er blevet skadet (bortset fra kanonrøret der vipper nedad). Med decals viser spillet hvor præcis en kampvogn er blevet ramt af fjendtlige AP projektiler. De er godt nok ikke nået til det punkt hvor man kan se kampvognen bliver sprængt i småstumper, men det skete vistnok ret sjældent historisk, men nu kan man se hullerne hvor projektilet trængte igennem pansret, eller eksploderede mod det uden at gøre skade. Det skaber indlevelse.

Den anden grafiske gizmo er flammekastere. Nu kan man bade fjenden i flydende napalm og selvom det har en ganske lille betydning i de fleste slag, ham fyren med de to dunke på ryggen er ret synlig og han løber ret langsomt, er det en cool effekt når det lykkes at fange en T-34 i baghold på en smal skovsti.

Ligesom flammekastere, der rent faktisk eksisterede i Combat Missions første inkarnation, fra før den store 2.0 opgradering, gør 'command lines' også et comeback. Det er synlige linier mellem enheder der indikerer hvor god kontakten er mellem for eksempel en gruppe og delingsføreren. Soldater har det med at blive nervøse når de ikke ved hvor kammeraterne er og de ikke kan hverken se eller høre deres anfører. 'Command lines' er et godt redskab til at hjælpe spilleren med at mestre denne essentielle del af spillet.

For os er Combat Mission de små kampe, de små scener der udspiller sig midt i kaos under et større slag. Det første scenario vi kaster os over hedder Red Hordes. Som tysker skal man forsvare en flodbred med ret få styrker. Russerne rykker over tre steder med kampvogne og opsiddet infanteri (en anden ny detalje i Red Thunder).

overblik
Slagmarken set fra luften

Forsvaret er organiseret i dybden omkring to landsbyer og et par mindre skovområder. Den første landsby, den nordlige, tættest på floden, bliver forsvaret af en enkelt deling tyske Fusiliers med en 76mm AT kanon. Røde russerne starter med at smide røg foran landsbyen inden de går over floden. Inden røgsløret er fuldt udviklet, får min 76mm kanon ram på 4 T-34 mens de krydser floden (vand og det tilhørende vandpjask omkring ting der bevæger sig gennem vand er også nyt). Det røde kryds er et TRP (targeting reference point) som man lægger ud inden scenariet går i gang. Det er præ-registrering af artilleri og kanoner.

trp
En af vores tre 76mm Pak med rødt targeting reference point

Selvom min AT kanon får ødelagt 4-5 russiske kampvogne er der i hvert fald 5 tilbage plus uanede mængder russisk infanteri. Valget står mellem at tage en kort, men livlig ildkamp med russerne når røgen er lettet, resultatet af den vil være udslettelsen af mine egne styrker, eller tilbagetrækning. I dække af russernes egen røg, beslutter jeg derfor at trække det meste af delingen tilbage til næste forsvarspunkt nogle hundrede meter bagud. Særlig de tunge maskingeværer vil vi helst ikke miste så de løber først, efterfulgt af infanteriet og delingsføreren. AT kanonen efterlader vi sammen med fire mand med maskinpistoler og 4 panzerfausts. Deres opgave er at forsinke russerne så meget som muligt.

planen
Planen, løøøb

Tilbagetrækningen lykkes og da røgen letter, er der kun 4 mand tilbage i landsbyen, med fire Schmeissermaskinpistoler og en panzerfaust 30 hver. Russernes T-34'ere buldrer ind i landsbyen med opsiddet infanteri.

Vores to helte dør lige om lidt, men deres sidste minutter er heroiske. Fra deres skjulested bag et hus, venter på at en tank kører forbi dem. De skal ikke vente mange sekunder.

heroes 1
Bagholdsangreb

De rammer præcis med den første panzerfaust. Besætningen på T-34'eren flygter ud af kampvognen og infanteriet bliver mejet ned at koncentreret ild fra maskinpistolerne.

heroes 2
Byge af maskinpistolild decimerer russerne

Men få sekunder senere dukker en ny T-34 ud af røgen. Den får vores helte ikke ram på, de rammer forkert med den sidste panzerfaust hvorefter den fjendtlige kampvogn straks indkasserer den ultimative pris fra dem for deres frækhed.

heroes 3
Men der er altid en ny T-34 klar i kulissen

Efter tilbagetrækningen falder der i nogle minutter ro over fronten mens russerne omgrupperer. I mit hovedkvarter i Staria Dorigo bruger vi tiden konstruktivt på ryge cigaretter og drikke cognac fra flasken. Hvis russerne går over floden de to andre steder med en lignende styrke, ser det ud til at vi er oppe mod over tredive russiske kampvogn med infanteristøtte. Og hvad har vi at gøre godt med? Tre antitank kanoner (hvoraf den ene allerede er smadret), to Sturmgeschutze, to panzerschreck og omkring tre delinger infanteri med panzerfaust 30.

Lad den ulige kamp begynde.

Se med når vi en af de kommende dage poster historien om hvordan slaget endte.

About the author

Martin Wiinholt

Martin Wiinholt

Editor-in-chief, EG.dk

Martin kan godt lide virkeligheden. Han er faktisk så opslugt af den, at han hver gang chancen byder sig opsøger den i sine favoritgenre blandt krigs- og fartøjssimulationer på pc. Er desuden set tænde for en Wii helt uden at tøve. Har været hos Eurogamer.dk siden 2009.