I årevis var den dominerende udgave af et rollespil på konsol eller PC en variation af det system Dungeons & Dragons opfandt for rigtig mange år siden. Men Elder Scrolls er en spilserie, der har skabt sin egen version af fantasy-rollespillet. Blandt kendetegnene er førstepersons synsvinklen og kamp i real tid. Den unikke formular har fungeret rigtig godt, så godt faktisk, at The Elder Scrolls V: Skyrim nu er solgt ikke mindre end 20 millioner eksemplarer. Det gør Skyrim til det absolut bedst sælgende spil i fantasy-genren nogensinde.

Den slags salgstal giver folk gode ideer. Den type ideer der går ud på, at spiluniverset skal udnyttes til mere end bare et singleplayer-spil en gang imellem. Og når nu fantasy-genrens anden store mastodont, World of Warcraft, i årevis gennem abonnement og andre servicer har hevet den slags penge hjem, der får 20 millioner solgte eksemplarer til at ligne lommepenge, så er det ikke så overraskende at se Elder Scrolls-serien udvide med et MMO. Retfærdigvis skal det siges at arbejdet begyndte på The Elder Scrolls Online et godt stykke tid før Skyrim udkom, men er svært at forestille sig at Skyrims succes ikke har påvirket udviklingen af The Elder Scrolls Online det mindste.

character-creation
Sæt et par timer af til at lave din figur

I de seneste år er det blevet ret tydeligt, at selvom abonnementsmodellen virker for World of Warcraft, så er det en overordentlig svær forretningsmodel for stort set alle andre MMO'er. Forskellige variationer af free to play ser ud til at være en langt mere farbar løsning og er i det hele taget det helt store buzzword i branchen. Alligevel er det planen at The Elder Scrolls Online vil kræve penge for både selve spillet og et månedligt abonnement.

Så hvad er det Zenimax mener de kan gøre for The Elder Scrolls Online, som er fejlet for så mange andre? Eurogamer.dk har sat to herre med betydelig MMO-erfaring på sagen. En Elder Scrolls-skeptiker og en mand, der kender Tamriel bedre end bagsiden af sin højre hånd.

Allerede fra de første minutter er The Elder Scrolls Online særdeles familiært. For både MMO-veteraner og Elder Scrolls-fanatikere. Man slår monstre ihjel, dét får man experience points for. Når man har samlet nok experience points, stiger man et level. For hvert level får man et point, som man frivilligt kan investere i de evner og egenskaber, der følger med den klasse man har valgt. De formularer og egenskaber man bruger, aktiverer man med 1, 2, 3 og så videre på keyboardet. Standard struktur i rollespil og MMO'er

Det er interessant, for det giver spilleren en følelse af, at være med til at præge karakteren i en retning, gennem de valg man foretager sig

Men så er der også elementer, som hører mere hjemme i Elder Scrolls-familietræet. Der er egenskaber, som man ikke bare kan forbedre med point. De skal bruges, trænes. På denne måde, minder levelsystemet faktisk en smule om Elder Scrolls-seriens klassiske system, hvor man bliver bedre til de ting man gør. Det er interessant, for det giver spilleren en følelse af, at være med til at præge karakteren i en retning, gennem de valg man foretager sig. Når systemet alligevel føles som et traditionelt MMORPG-system, er det fordi man samtidig stiger i level på præcis samme måde som man kender det fra andre onlinerollespil. Du har en måler, der viser dine experience points og når den når toppen, stiger du i level.

interface
Spillets interface vil være yderst familiært for enhver MMO-veteran

Elder Scrolls Online dropper også det kampsystem, som ellers er næsten standard i MMO'er, hvor man kan holde fokus på en fjende, uanset hvilken retning man kigger i, og kan skifte fokus mellem fjenderne ved at trykke på TAB-tasten. I stedet angriber man i den retning man kigger, og man skal dermed selv sigte på fjenderne (man får dog lidt hjælp). Man bruger sit våben på venstre museknap og blokerer for angreb på højre.

Der er andre nye tiltag også, som f.eks at man kan vælge at snige sig rundt, så fjendtlige væsener ikke umiddelbart ser én. Man kan endda tage forklædning på i områder, som er særligt befolket af en eller anden gruppering.

Som kender af Elder Scrolls-serien, bød The Elder Scrolls Online for Johannes også på en række spændende øjeblikke. Især er selve omfanget af den verden man bevæger sig rundt i interessant. I singleplayerserien har man typisk været låst til kun at kunne besøge et område i Tamriel, som da man i Morrowind besøgte Vvardenfell, eller da man i Skyrim besøgte... Skyrim. The Elder Scrolls online lader til, at byde på mange forskelligartede lokaliteter og det at se det gigantiske kort over verdenen, var faktisk en temmelig episk oplevelse.

Selvom The Elder Scrolls Online fra tid til anden byder på flotte visuelle oplevelser, så er et af de helt store problemer med spillet, at verdenen mest af alt føles som et Skyrim-mod, lagt hen over et klassisk MMO. Hermed menes, at verdenen nok visuelt ligner den vi kender og elsker, men ved nærmere eftersyn viser sig blot at være en tom skal. En af de mere kuriøse men samtidig geniale aspekter ved Elder Scrolls-serien, er den måde hvormed mytologien integreres i verdenen. Man kan samle bøger om utallige emner op og bruge timer på at læse dem. I Morrowind fandt Johannes eksempelvis klassikeren "The Lusty Argonian Maid", hvis indhold vi ikke bør komme yderligere ind på. Og dog:

Lifts-Her-Tail

I must finish my cleaning, sir. The mistress will have my head if I do not!

Crantius Colto

Cleaning, eh? I have something for you. Here, polish my spear.

Lifts-Her-Tail

But it is huge! It could take me all night!

Crantius Colto

Plenty of time, my sweet. Plenty of time.

Bøgerne var sjældent poesi på højt niveau, men de gav en fantastisk følelse af at være til stede i et levende univers. I The Elder Scrolls Online kan man ikke læse de bøger, der ellers pryder de mange forskellige bogreoler. Ligeledes kan man ikke samle tilfældige ting op fra jorden, eller give en butiksejer en natpotte på hovedet, så han ikke kan se at man stjæler butikkens varer.

Verdenen virker grundlæggende statisk - og det er et enormt problem, når The Elder Scrolls netop er kendt for, at skabe involverende og dynamiske verdener. Alt for ofte minder The Elder Scrolls ikke som andet end endnu et klassisk onlinerollespil og forventer man sig en oplevelse på højde med Skyrim, Oblivion og Morrowind, blot med levende medspillere, vil man blive gevaldigt skuffet.

I det store hele føles The Elder Scrolls Online mest af alt som endnu et MMO som vi kender dem. Man bliver drevet fra område til område af sin personlige historie, og undervejs støder man på folk, der giver én nye delopgaver. På trods af et yderst veldefineret univers med tonsvis af baggrundshistorie, er opgaverne i de par timer Eurogamer.dk har brugt i online-udaven af Tamriel meget banale. De koges alle mere eller mindre ned til: gå til punkt X og slås med det du finder. Find eventuelt en genstand og kom tilbage med den, for at få din belønning. Og belønninger er jo dybest set det, der skal drive én fremad i et MMO. Der er selvfølgelig historien, men særligt vil man gerne have loot. Nyt, bedre og mere spændende udstyr.

Her føles The Elder Scrolls Online på nuværende tidspunkt overraskende trægt. Den slags kan selvfølgelig justeres - det er trods alt kun en beta - men det virker som om, at spillet med vilje sætter et lavt tempo i forhold levels og udstyr. Det er ikke utænkeligt, at den tilgang kan løses på en fornuftig måde, og samtidig være underholdende, men på nuværende tidspunkt har Zenimax ikke helt ramt plet.

About the author

Janus Hasseriis

Janus Hasseriis

Skribent

Janus kan uden tøven sige til dit ansigt, at han godt kan lide at spille Pokémon. Det er der ikke mange granvoksne mænd der kan. Men der er meget mere i gemmerne hos denne digitale eventyrer og redaktionens eneste oprigtige fan af Halo. Kan i øvrigt se gennem vægge tyndere end 20 cm. Har været hos Eurogamer.dk siden 2009.