Folk sagde, at han var død, men inderst inde vidste du godt, at testosteronbomben Duke ikke var sådan at gøre kål på. Og nu kan du læne dig tilfreds tilbage med et 'hvad sagde jeg'-smil på læben. Interceptor Entertainment har nemlig åbnet døren på klem for sit kommende action-RPG Duke Nukem: Mass Destruction.

1

En nu nedtaget teaser-side AllOutofGum.com viste en nedtælling til d. 25. februar, og et billede af 'Original Kick-Ass' tyggegummi-smagsvarianten, der får den nuttede Jenka-isbjørn til at blegne.

Hjemmesiden havde til formål at få 10.000 mennesker til at 'synes godt om' spillets Facebook-side, hvilket udløste en oversættelse af en 'krypteret tekst skrevet af rumvæsener' med detaljer om spillet. Men kodens løsning, der fulgte den simple fratræknings-metode, blev hurtigt knækket af fans, der øjensynligt har lidt flere brikker at rykke rundt med end deres idol.

"Kongen gør sin entre på den næste generation med Duke Nukem: Mass Destruction. Et action-RPG set oppefra til PC og PlayStation.

"Duke Nukem sparker interstellar røv med hjælp fra Unreal-motoren i et galaktisk eventyr for at redde præsidenten fra en apokalyptisk alien-trussel."

Spillet inkluderer seriens første forsøg med karakteropgraderende spilmekanikker som levels og talent trees. Flere detaljer om spillets alien-nedslagtende plot kan findes i billedet nedenfor.

Det er ikke første gang, vi hører om spillet - tilbage i December blev det afsløret, at Duke Nukem-skaberen Scott Miller arbejdede på et nyt PC og PS4-projekt hos Interceptor.

Under kaldenavnet 'Projekt Ascender', har spillet været i udvikling siden september af et lille hold bestående af 19 mennesker, og var planlagt til at udkomme på et tidspunkt i 2014.

Interceptor arbejdede i flere år på et semi-officielt remake af Duke Nukem 3D kaldet Reloaded, som også blev lavet med Unreal-motoren. Reloaded blev dog udskudt på ubestemt tid tilbage i 2011, formodentlig grundet uenigheder mellem Interceptor og Duke Nukem: Forever-udvikleren Gearbox, da de to udgivelsesdatoer kolliderede.

2

About the author

Malthe Wandall-Holm

Malthe Wandall-Holm

Contributor

Dette er den oprindelige kattemand. Behåret og blød. Som at leve inden i en bjørn. Derudover er enheden der kendes som Malthe god til MOBA-genren, og er ikke bleg for at skråle ørerne af sine medspillere, når de ikke kan finde ud af 'at plante den skide ward!'.

Flere artikler af Malthe Wandall-Holm

Kommentarer (2)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading

Relateret indhold

Duke Nukem Forever

Hertug og ikke længere?

Duke Nukem Forever genskabes i stilen af Duke Nukem 3D

Oplev Duke Nukem Forever som det burde have været

Seneste

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Annonce