1
PlayStation-klassikere så som God of War kommer til at stå knivskarpt på PS4.

Spil alle dine gamle PlayStation-spil på PS4 med forbedret grafik. Sådan lyder det ambitiøse mål for Sony, der i øjeblikket afsøger muligheden for at software-emulere PS1/PS2-klassikere på deres seneste hjemmekonsol, PlayStation 4.

Eurogamer erfarer, at der ikke blot er tale om simpel opskalering af billedet, som vi så det på PlayStation 3, og som i virkeligheden slørede billedet snarere end at gøre det skarpere.

Nej, angiveligt arbejder Sony på et nyt program til PS4, der gør det muligt at afvikle gamle PlayStation-spil i HD-opløsning, akkurat som det i øjeblikket lader sig gøre via uofficiel pc-software. Dermed opnår man flere billedpunkter, mere information i billedet, og heraf et pænere resultat.

Funktionaliteten er ikke at forveksle med Sonys planer om at tilbyde streaming af gamle spil på PlayStation 4, specifikt PS3-titler, over internettet. Siden opkøbet af den amerikanske streaming-gigant Gaikai forrige år har de arbejdet på en tjeneste sammenlignelig med Netflix, hvor spillene bliver streamet direkte til spilleren frem for at være gemt lokalt.

Det er desværre endnu uvist, hvornår vi kommer til at se pænere PlayStation-klassikere på PlayStation 4, der på verdensplan for længst har rundet 4 millioner solgte eksemplarer. I Danmark går konsollen også som varmt brød og meldes totalt udsolgt mange steder. PlayStation-distributør Nordisk Film venter nye sendinger på vej i løbet af foråret.

Standard Definition FullHD (1080p)
Ikke alle PS1/PS2-spil vil se så nævneværdig en forbedring, når afviklet i FullHD, men resultatet i eksempelvis Polyphony Digitals Gran Turismo 4 er ikke til at tage fejl af.

About the author

Mark Elsberg

Mark Elsberg

Redaktør

Mark er vores inkarnerede Nintendo-mand. Nintendo Boy, driller vi ham med. Men det falder altid lidt i baggrunden, når han giver igen med sit teknologiske vokabularium og øser ud af sin viden om, hvad der egentlig er inde i Mario eller næste generations konsoller. Har været hos Eurogamer.dk siden 2009.

Flere artikler af Mark Elsberg

Kommentarer (3)

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading

Relateret indhold

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.