Tash-Kalar: Arena of Legends - Brætspilanmeldelse

Skak for det 21. århundrede?

Hvis jeg nu siger skak, så tænker du straks action, eventyr, frisindede damer, gratis kage! Tårne og riddere, bønder og konger, alle i en kamp til døden om hvem der skal styre kongeriget som enehersker. Skak er et fascinerende spil der kræver enorm strategisk snilde, da det er nødvendigt at planlægge mange træk ud i fremtiden. Din modstander sidder med samme overvejelser, men fordi du allerede har forsøgt at forudsige ethvert modtræk fra din modstander mangler spillet taktik. Der er en mangel på kritiske beslutninger undervejs i spillet, fordi skak mangler én essentiel faktor: tilfældighed. Inden jeg får samtlige skakfans på nakken så lad mig i det følgende forklare mig, og fremlægge argumenter for hvorfor Tash-Kalar: Arena of Legends er et godt bud på et moderne skakspil til det 21. århundrede. Spillet er primært designet for 2 spillere, men indeholder varianter for 3-4 spillere og fås for 520,00 i Fantask. Spillet er gladeligt modtaget som anmeldereksemplar.

1
Med sine folk i ryggen kan kavalerikaptajnen fremmanes, og beordre sine tropper from mod sejr!

Tash-Kalar er designet af tjekken Vlaada Chvátil, som vi her på Eurogamer har et særdeles varmt forhold til, både når han leger VVS'er i rummet og når han dræber alt håb i en symfoni af skrig. Denne gang har han taget udgangspunkt i klassiske positioneringsspil som skak og go, og har tilføjet taktik, tema og ikke mindst den lille smule kontrollerbar tilfældighed man ser i de bedste spil. Præmissen er simpel: Du er en troldmand der skal bevise dit værd ved at udfordre og nedkæmpe en rivaliserende magiker i kamparenaen. Troldmænd er dog notorisk allergiske over for at få beskidte rober, og derfor fremmaner du magiske væsener der kæmper i dit sted. Det plejer man i alle fald i andre spil, men Vlaadas hjerne kører på lidt andre energier end normale menneskers. Derfor fremmaner man statiske sandstatuer der animeres til kamp i nogle få sekunder, hvorefter de igen bliver døde sandstøtter der bare står og fylder. Temaet er lidt mystisk, men når man husker at hans bedst sælgende spil handler om at samle rumskibe af VVS-rør giver det egentlig god mening.

Spillet handler grundlæggende om positionering, at dine enheder skal placeres i bestemte mønstre i arenaen. Publikum er dog nogle omskiftelige størrelser, og deres ønsker er repræsenteret ved en stak kort hvorfra tre altid ligger fremme. Disse kort angiver de mønstre der netop nu giver point, såsom lav en kæde af enheder på tværs af banen, omring én af modstanders enheder med mindst seks enheder eller dræb mindst fire af modstanderens enheder denne tur. Kortenes point varierer efter sværhedsgraden, men Tash-Kalar bliver aldrig et spil der handler om at have flest enheder på brættet, nærmere tværtimod: hvis modstanderen har en hær af enheder mens du sidder med ét sølle sandslot kan du trække energi ud af dette misforhold i form af lysglimt. Disse kort giver dig reelt ekstra ture i træk, hvilket ofte tillader dig ikke blot at indhente, men overhale din modstander. En godt tænkt spilmekanik, der ikke blot fungerer som catch-up mekanisme, men også har sine egne strategier.

2
Lækre illustrationer, godt grafisk overblik over mønstret og en klar, utvetydig regeltekst. Er det ikke smukt?

Man skal altså have de rigtige enheder, på det rigtige tidspunkt, på de rigtige pladser. En svær øvelse, især fordi modstanderen konstant forpurrer dine planer ved at dræbe dine enheder. Jo, der er skam kamp i Tash-Kalar, for hver spiller kan fremmane væsener med specielle evner der ofte resulterer i død og ødelæggelse. Disse væsener kræver dog også korrekt positionering af dine enheder før de kan fremmanes, og fordi man trækker disse fra en anden stak blandede racekort kræver det konstante taktiske valg der påvirker din overordnede strategi. Stakken er dog kun på 18 kort, og kombineret med at du kan vælge at smide dine kort for at trække nye oplever man aldrig at være fuldstændig hæmmet og magtesløs. Det tilføjer spillet tilfældighed, men i præcis den rette kombination af kaos og kontrol der giver maksimal variation, med minimal frustration. Der er tre forskellige racer at vælge imellem, hver især ikke blot med tematiske forskelle, men også unikke mekanikker. Menneskene fokuserer på at positionere og flytte sine egne enheder, som man kender det fra klassisk krigsførelse. Elverne udnytter naturens livskraft og fremkalder ekstra enheder, men benytter også afstandskamp til at nedlægge modstanderne. Barbarerne derimod fokuserer på simpel nærkamp og blodbad, hvilket de til gengæld mestrer til perfektion. For at komme de folk i møde der elsker symmetrien i skak indeholder spillet to ens sæt mennesker i forskellige farver, så man kan udkæmpe fuldt symmetriske slag i arenaen.

Der er også legendariske væsener der kan rydde halvdelen af brættet hvis de spilles på det rigtige tidspunkt, og intet er mere dyrebart end din modstanders ansigtsudtryk når du spiller Time Elemental, dræber hans største enhed, og tager en ekstra tur bagefter. Så kan han lære det, hvilket en øvet spiller også vil gøre: med kun 12 legendariske væsener, der deles af alle spillerne, lærer man hurtigt deres mønstre udenad, og kan dermed arbejde på at forpurre din modstanders planer. Med mindre han sidder og bluffer, og i virkeligheden blot tærer dig for ressourcer mens han selv går efter publikums ønsker og point. Her trækker spillet på poker, især Texas Hold-Em, og det er skønt når to øvede spillere nedstirrer hinanden over et papbræt.

3
Fire troldmænd i hed deathmatch - mon ikke en rød sol vil rejse sig over horisonten når morgendagen gryr?

Denne kamp om publikums gunst kaldes high form, men der findes også en mindre ædel variant: deathmatch, hvor op til fire troldmænd kæmper med det ene formål at dræbe flest mulige enheder. Dette er dog ikke en forsimpling af spillet, da det faktisk er forbistret svært at nedkæmpe modstanderne da du som udgangspunkt ikke bare kan flytte dine eksisterende enheder. Dette kræver at du bruger dine væsener optimalt, og disse kampe er mindst lige så intense som de traditionelle. Med mere end to spillere noterer man point separat for hver modstander med forskellige farver, så du har fx 4 point mod én modstander og 8 mod en anden. Vinderen er så den med flest point i den farve hvor de har færrest, i dette tilfælde er din endelige score derfor 4 point. Du kan altså ikke fokusere på kun at prygle én hvis du vil sejre, og hvis man ikke fordeler sine tæv er man derfor sikker på at tabe, så en balanceret tilgang er nødvendig.

Spillet blev af undertegnede kåret som årets spil hvilket det fuldt fortjener, for den gode Hr. Vlaada Chvátil har endnu engang skabt en unik spiloplevelse ulig hvad han har lavet tidligere.

Sidder du stadig og læser? Sluk computeren, køb Tash-Kalar og kom så i gang med at lave sandheste og gruskæmper! De fremmaner jo ikke sig selv.

10 /10

Læs om vores karaktersystem

Jump to comments (0)

About the author

Mikkel Øberg

Mikkel Øberg

Contributor

Barndommen i den kolde ødemark kaldet Grønland har givet ham en naturlig frygt for sollys, så civilingeniørstudiet var det oplagte valg da han kom tilbage til Danmark. Det hårde udeklima under opvæksten affødte en stor interesse for brætspil, startende med Hero Quest og i dag bredt favnende indenfor mange genrer. Tiden der ikke kan dedikeres til pap og papir bruges på at nedtage gamle atomanlæg på Risø. Har været hos Eurogamer siden 2012.

Relateret indhold

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Se også...

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading