X Rebirth - Anmeldelse

Her er et vrag af et spil

X Rebirth er et vrag af et spil. Det sejler rundt i ringen som en alderstegen, kraftesløs bokser efter en kamp der har varet alt for længe. Spillet udkommer efter syv års udvikling og skulle have været en nytænkning af Egosoft berømte X-serie som undertegnede anmelder første gang skrev om i 1999. Det står ikke helt klart hvor meget det var planen at Rebirth skulle afvige fra tidligere X-spil, rent konceptuelt, men titlen X Rebirth og genbrugen af sloganet 'Trade, fight, build, think', mere end antyder, at det på en eller anden måde skulle fortsætte hvor de andre slap, dog med væsentlige forbedringer i gameplay og øget tilgængelighed for nye spillere.

På papiret er det klogt at fremtidssikre spilserien og gøre den mere tilgængelig. Desværre er det modsatte sket. I det nye X Rebirth er det som om Egosoft har smidt en mur op om spillet for at forhindre, at en almindelig PC og mus type som undertegnede overhovedet kan komme i gang med det.

Serien, der kendt for et byzantinsk menusystem, er nu blevet en endnu mere mystisk og uigennemtrængelig affære. For at aktivere styresystemet skal man trykke mellemrumstasten ned og så styrer man skibet med musen. Men for at aktivere en docking for eksempel, skal man gå ud af styresystemet, mellemrumstast, vælge det lysende ikon med musen, trykke venstre museknap, derefter vælge en dropdown menu der, hvis det lykkes at aktivere ikonet, hvilket er langt fra sikkert når skibet bevæger sig, dukker op midt i rummet ved siden af ikonet.

For første gang i seriens liv har man renderet cockpittet i 3D og det ser ved første øjekast flot ud. Meget cool og sjovt at følge piloten gå ind i cockpittet og sætte sig i sædet. Benovelsen varer desværre kun få minutter, helt præcis indtil man finder ud af, at man ikke kan bevæge hovedet. Som i: overhovedet ikke. Piloten, spillerens, synsvinkel er begrænset til at se lige frem og cockpittet har ingen praktisk funktion overhovedet bortset fra at begrænse udsynet til den pæne 3D verden udenfor. Når man kombinerer det fastlåste hoved med 1/ at man ikke har nogen mulighed for at se skibet udefra, 2/ ar kortfunktionen i spillet er elendig, kortet over rummet omkring spillerens skib er en slags stiliseret tegning der næsten ingen information videregiver til spilleren om hvad der sker omkring ham i universet, er nettoresultatet, at spilleren bliver totalt desorienteret og intet overblik har. Det er helt sikkert en design beslutning, at spillet skal opleves fra et firstperson perspektiv og det må siges at være et af de værste eksempler på elendig eksekvering vi længe har set. Meget overraskende når det kommer fra Egosoft der har designet rumspil i tyve år.

2
Der findes ikke noget værre end en tom stripbar

Firstperson formatet skulle ydermere understøttes af, at man for første gang kan gå rundt i rumstationerne og interagerer med indbyggerne. Desværre er også dette element præget af amatør-agtig implementering. Rumstationerne ligner en halvfærdig mod som en 16-årig har lavet hjemme fra sine forældres garage. For det første er teksturerne lav opløsning, for det andet er 3D figurerne ubehjælpsomme, vagt menneskelignende kreationer med små indtørrede rosinhoveder. Det var tydeligvis meningen, at stationsdelen af spillet skulle have indeholdt nogle minigames af en art, men dem der er, er så uinteressante, at de ikke er værd at nævne. Som det er, er stationsdelen ren spild af tid. I MMO'er ville man kalde dem for timesinks, designet til at få spilleren til at bruge tid mellem handlinger og her er det irriterende, i et rent singleplayerspil som Rebirth er det nærmest kriminelt dumt.

Ikke nok med at stationsdelen ikke er særlig interessant, så bryder den også indlevelsen i spillet. Når man docker skibet på en station, ser man piloten rejse sig fra sit sæde og gå ud af cockpittet. Herefter overtager spilleren kontrollen (bemærk at man kan gå rundt i hele skibet, der er tomt og uden funktioner, dog undtagen cockpittet) og kan gå ned af rampen fra skibet og ind i stationen. I starten er det sjovt at se sit skib udefra, gå rundt om det, men følelsen fordufter hurtigt. For eksempel, hvis man skal reparere skibet, kræver det, at man løber rundt i den halvtomme station (med de grimme teksturer) for at finde en ingeniør og han sidder, fuldstændig ulogisk, i en halvtom stripbar hvorfra han med tankens kraft reparerer skibe når han bliver spurgt om det. Sådan er det med alle interaktioner i X Rebirth. Meningsløse og ødelæggende for fortællingen og oplevelsen.

Skal man interagere med verdenen fra cockpittet, starter et nyt kapitel af dårligt gamedesign. I det øjeblik man aktiverer menusystemet (ved at trykke på Enter tasten) stopper skibet. Der er ikke mulighed for at slå en autopilot til, ja faktisk virker det som om man har tænkt 'Rebirth er jo et 'aktion' spil og i den slags spil bruger man ikke autopilot'. Så kan man ellers trykke sig møjsommeligt igennem et menusystem der er alt andet end intuitivt og som minder om alt det dårlige ved de gamle X-spil. Og det er i øvrigt værd at bemærke at man ikke kan klare sig gennem Rebirth fra cockpittet. For at handle med andre er man tvunget til hele tiden at løbe rundt i de tomme stationer blandt rosinhovederne der står passive rundt omkring som batteriløse zombier og klikke sig gennem åndløse menuer og dumsmarte voice-overs.

Se os løbe gennem nogle korridorer i aktion i videoen herunder.

Det samme gælder kampsystemet. Det er blevet mere 'aktionpræget', hvilket er en eufemisme for at den dybde det trods alt førhen besad er forduftet. Det har sådan set aldrig været super interessant, men nu er også den del af spillet blevet så overfladisk at det er ligegyldigt for alle.

Der er et spil derinde bag den mur af inkompetent og uigennemtænkt spildesign med det er pokkers svært at komme til. Meget kunne være tilgivet hvis X Rebirth så i det mindste havde fået indfanget, og gerne forstørret, det episke feel man gerne skulle få af et rumspil. Men det har det ikke. Når man så endelig kommer ud i rummet, oplever man en verden der om muligt er endnu mere klaustrofobisk end de tidligere X-spil. Rummet omkring og mellem stationerne leder ikke tankerne hen på 'rummet', men på et fortættet futuristisk bylandskab der pinedød skal opleves med ekstremt tunnelsyn fra det ikke-funktionelle cockpit.

X Rebirth mangler den episke følelse af størrelse og afstande som folk ønsker at se når de spiller rumspil. I Rebirth er rummet fyldt med gammelt affald, latterlige neonskilte og hundredevis af skibe der flyver i lange rækker, som perler på en snor, langs 'motorveje' i rummet. Hvis jeg vil se biler køre på række kan jeg tage en tur ud på Lyngbyvejen og glo men det er ikke just den eventyrfølelse man higer efter i nye rumspil.

1
Der er nogle gode screenshots i pressematerialet - desværre er de svære at lave selv

X Rebirth er hverken en nytænkning af de tidligere X spil eller et helt nyt koncept. Det står et eller andet forfærdeligt sted midt imellem. For fagfolk vil jeg tro at fortællingen om spillets 7-årige udviklingstid, hvis man altså var spiludvikler, nok kunne være interessant at høre. Desværre minder det os om et andet kuldslået rumspil, Battlecruiser 3000AD, der også, på trods af en masse gode intentioner, også blev væltet omkuld af, at man havde taget munden for fuld.

Egosoft virker som de paradoksalt på den ene side havde for lidt ressourcer (grimme teksturer) til at gennemføre designet ordentligt, og på den anden side måske for meget tid (overtænkning af designet) og for få hårde deadlines. Ydermere lykkes det dem at specifikt at fornærme deres kernebrugere ved at servere et spil der er så rodet og overfladisk på alle de forkerte steder og generelt at fornærme PC brugere ved at insistere på at de, hvis de skal bruge spillet med nogenlunde effekt, skal eje en Xbox kontroller.

Dette spil burde være sendt på gaden som en betalt beta der med tiden kunne have udviklet sig til et premium produkt. At kræve premium pris for Rebirth stiller spørgsmålstegn ved Egosofts dømmekraft, men så sandelig også ved om Steam, der jo lægger virtuel hyldeplads til spillet, egentlig er værdig til at stå på mål for, at de spil man køber gennem platformen er af nogenlunde kvalitet.

Nu er spil jo ikke en statisk størrelse, og man kan nok regne med en masse forbedringer fra Egosoft i de kommende måneder, men det er stærkt tvivlsomt, om de kan nå at rette op på grundpræmisserne for dette spil. Som det er nu, kan vi ikke anbefale at man køber det, hverken fans af serien eller fans af rumspil generelt.

3 /10

Læs om vores karaktersystem

Jump to comments (5)

About the author

Martin Wiinholt

Martin Wiinholt

Editor-in-chief, EG.dk

Martin kan godt lide virkeligheden. Han er faktisk så opslugt af den, at han hver gang chancen byder sig opsøger den i sine favoritgenre blandt krigs- og fartøjssimulationer på pc. Er desuden set tænde for en Wii helt uden at tøve. Har været hos Eurogamer.dk siden 2009.

Relateret indhold

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Se også...

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Kommentarer (5)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading