Det har været nogle hektiske dage her på redaktionen, eller i hvert fald i det hjørne, hvor jeg er kravlet hen med vores nye PS4. Jeg har nemlig siddet og leget med hardwaren så meget, som jeg nu kunne uden spil og med et interface, der hele tiden informerede mig om, at ting var på vej, men ikke helt var klar endnu. Det er måske i virkeligheden PlayStation 4 i en nøddeskal på nuværende tidspunkt, og derfor venter vi med at komme med en decideret anmeldelse til vi sidder med det endelige danske interface foran os og kan teste maskinen under virkelige forhold. I mellemtiden får I dette førstehåndsindtryk, som bør give en god ide om, hvad det er for et bæst, Sony har kreeret denne gang.

Se med, når vi pakker maskinen ud herunder.

PlayStation 4 er en spillekonsol.

Det lyder måske åbenlyst, men Sony har klart fokuseret på at levere en diskret maskine, som kan pumpe nogle spil op på dit TV, og ikke et mediecenter, der tilfældigvis kan spille spil. Hvis vi starter med selve enheden, så er den omtrent på størrelse med den første PS3 Slim, og vægten er også den samme. Der har været meget snak om maskinens skrå parallelogramform, som nogle finder lige lovlig retro, men jeg synes personligt, at den ser superfed ud. Tankerne ledes hen på en krydsning mellem Lamborghini Countach og en VHS-maskine, men jeg har ikke andet end ros til overs for det. Måske er jeg hjerneskadet pga. overforbrug af semi-radioaktivt Turtles-tyggegummi i firserne, men designet rammer de rette toner hos mig. Maskinen har meget få tilslutningsmuligheder. Der er kun 2 USB-porte, en HDMI-port, en optisk TOSLINK S/PDIF-udgang, en AUX-port til PlayStation-kameraet og så et strømstik. Vi er altså langt fra den originale PlayStation 3's 1000 forskellige kortlæsere, og der er ikke længere udgange til analoge TV (composite, component). PS4 er i dén grad designet til at være forbundet til nettet.

Der er dog minusser. Sony er vendt tilbage til berøringsfølsomme knapper til tænd/sluk og diskdrevet, og det er og bliver en gimmick. Vi ville hellere have haft reelle knapper med lidt feedback, men det er en lille ting. Så er der den lange lysende indikatorstreg oven på konsollen, som er lige lovlig distraherende, selv om den ikke lyser nær så meget op, som jeg frygtede. Værst af alt er dog manglen på USB-porte bag på konsollen. Harddisken på 500 GB er bekymrende lille, når man tager i betragtning, at de store spil nemt fylder op til 50 GB stykket, og der i øvrigt kun effektivt er 408 GB tilgængelig på disken. Det bliver med andre ord formentlig nødvendigt at opgradere harddisken, og det foregår ved at erstatte den interne harddisk med en større model, som skal være af typen 5400 RPM SATA II og ikke være tykkere end 9,5 mm. Sony siger, at maskinen ikke understøtter eksterne harddiske, men vi må se, om de ændrer holdning. Sker det, skal en eventuel ekstern harddisk dog tilsluttes på fronten af maskinen, hvilket ikke er optimalt. Indtil videre er det dog kun et teoretisk problem, og vi må se, om det kommer til at have en reel effekt. Maskinen er desuden relativt støjsvag, men den kan dog stadig høres. Det forekommer mig, at den larmer en smule mere end den første PS3 Slim, men mindre end den oprindelige PS3 og slet ikke i nærheden af Microsofts jetmotor, Xbox 360. I modsætning til sin forgænger bliver maskinen også ganske varm, hvilket sætter spørgsmålstegn ved, om Sony har presset for meget power ned i for lille en kasse. Der er allerede rygter om maskiner, der fejler, men det er alt for tidligt at konkludere noget her. Eurogamers maskine spinder som en kat, men vi mangler stadig at udsætte den for noget maratongaming.

Så er der den famøse DualShock 4-controller. Jeg havde læst stolpe op og stolpe ned om den i forvejen, men intet slår at have den mellem hænderne. Jeg har lange fingre og temmelig slanke hænder, og det føles som om Sony har lavet controlleren specifikt til mig. Den ligger ualmindelig godt, og den lidt noprede overflade på den del, der rører hænderne, giver et bedre greb og lidt mere ventilation til de adrenalinsvedige håndflader. Side om side med sin forgænger kan det være svært for det utrænede øje at se den store forskel, men Sony har formået at beholde det klassiske look og forbedre ergonomien betragteligt på samme tid. De to analoge sticks har fået en overhaling og er nu strammere og mere præcise. De har nu en ydre ring, som gør det nemmere at holde på dem med tomlerne.

Af nye funktioner kan nævnes en mono-højttaler, som vi kender det fra Wiimotes, analoge og buede skulderknapper, der minder mere om de aftrækkere, man finder på Xboxens pad (men stadig ikke er helt så gode) og en 3,5 mm port til headsets og valgfrie hovedtelefoner. Select og Start er forsvundet, og i stedet har vi en Options-knap til indstillinger og en Share-knap, som kan bruges til at dele screenshots og video. Vi tester Share-knappens funktionalitet senere, når vi har adgang til spil og det danske interface. Til sidst er der det nye touchpad, som fungerer som et lille trackpad fra en laptop. Det sidder midt på controlleren, og kan fint nås med begge tomler, og det kan også trykkes ned som en knap. Sidstnævnte føltes lige lovlig let for mig, så jeg er lidt bekymret for, at man kan komme til at trykke på det ved en fejl i kampens hede. Ellers må jeg sige, at Sony har gjort et fænomenalt stykke arbejde her, og DualShock 4 føles ganske fremragende.

Interfacet på PS4 er holdt i en simpel tile-baseret stil, der mest af alt leder tankerne hen på Windows 8. Ved første øjekast virker det som om maskinen kan færre ting end PS3, da hovedmenuen byder på et overskueligt antal genveje til de mest anvendte funktioner, som er nyheder, spil, video, streaming, internet og Sony Playroom, hvor du kan spille en række minispil til dit PlayStation Camera (som vi desværre ikke har fået fingrene i endnu, så derfor må Playroom vente lidt). Når du bruger maskinen vil dine senest anvendte spil eller apps også dukke op her. Hvis du trykker opad på controlleren kommer alle de andre funktioner fra den klassiske XMB-menu frem, og her kan du administrere indstillinger, chat og meddelelser. Adgangen til PS Store gemmer sig også her. Hele menusystemet fungerer hurtigt og simpelt, og især PS Store loader meget kvikkere end før. Vi er dog ikke imponerede af den indbyggede internetbrowser, som er træg og ikke intuitiv at bruge på et joypad. Så vidt jeg kunne se, har browseren kun prædefinerede zoomniveauer, i modsætning til den Apple-lignende trinløse zoom, man finder i Nintendos browser på Wii U. Som min kollega Janus bemærkede, så kan Sony ikke være specielt stolte af at have leveret et stykke software, der er Nintendos klart underlegent.

I skrivende stund har vi kun haft adgang til et begrænset udvalg af services, men den nye streamingfunktion er allerede i brug. Vi har ikke selv haft noget materiale at streame endnu, så den del kan jeg først kommentere omkring senere, men jeg har til gengæld set andre brugeres streams. Det foregår i øjeblikket via Ustream eller Twitch, og indtil videre har jeg kun haft held med at streame via Ustream, mens Twitch-streams lader til at sidde fast i uendelige loadingsekvenser. Det er med al sandsynlighed et midlertidigt problem, som nok skal blive løst, men jeg kan sige, at kvaliteten via Ustream virker udmærket, omend ikke krystalklar. Streaming og deling kan vise sig at blive rigtig store fænomener på PS4, men jeg må sige, at den nuværende implementering kun virker som en spæd start. Der kan streames på Twitch og Ustream, og screens og videoer kan deles på Facebook, men elefanten i rummet er manglen på understøttelse af YouTube, som er det oplagte valg til deling af gameplayvideoer. Sony skal klart hive den aftale i hus, før delingsfunktionen kan leve op til sit potentiale.

Vores foreløbige indtryk af PlayStation 4 afslører en ganske velkendt konsoloplevelse, som kun tager få større skridt ind i fremtiden. Det er og bliver en spillemaskine, og Sony har arbejdet meget på at sætte spiloplevelsen i højsædet og reducere den tid, det tager at komme i gang. Vi er ikke helt tilbage der, hvor man satte en kassette i sin maskine og startede sit spil øjeblikkeligt, men det er tæt på. Maskinen starter på ganske få sekunder, og så er du i gang. Man kan, som de fleste jo nok ved, også spille sine spil, mens de er ved at downloade, men dette har vi endnu ikke kunnet teste ordenligt. I må vente med denne detaljer og andre vigtige ting som integrationen med PS Vita og PlayStation Camera til vores endelige dom over konsollen, som vi først føler os kvalificerede til at levere, når den rammer gaden og kommer i brug i alle de små hjem. På nuværende tidspunkt vil jeg dog godt lægge hovedet på blokken og sige, at Sony har leveret et kompetent stykke hardware, som nok skal byde på store oplevelser fremover. Greatness awaits, siger Sony. Det kan de meget vel vise sig at have ret i.

About the author

Jonatan A. Allin

Jonatan A. Allin

Contributor

Jonatan er en langhåret pixelfetichist, som elsker fightingspil, indiespil, rollespil, bilspil, chiptunes, dødsmetal og mikrobryggerier. Han mener, at spilindustrien endelig er ved at blive voksen, men han kæmper en hård kamp for aldrig selv at blive det. Han har en achievement i engelsk og film- og medievidenskab fra KUA. Jonatan har lusket rundt på Eurogamer siden 2009

Flere artikler af Jonatan A. Allin

Kommentarer (4)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading

Relateret indhold

Sony varmer op til Black Friday

Besynderlig trailer fra Sony skal varme op til Black Friday.

30 spil er klar til PS4 Pro

Er dine spil klar til PlayStation 4 Pro?

Den store PS4-opdatering er live

Vi er ærlig talt mest begejstret over muligheden for at lave foldere...

PlayStation 4s hovedmodstander er PC

Sony tæller ikke Microsofts Xbox med, når direkte konkurrenter skal nævnes...

Spil der forbedres af PS4 Pro har særligt mærkat

Så er du ikke i tvivl, om spillet har kæmpe fordele eller ej!