Karrieremuligheder og deltidsjobs

Redaktionens største Sims 3 fan har samlet alle de bedste tips og tricks fra det populære sociale spil (opdateret 14 jan.)

Karrieremuligheder og deltidsjobs

I The Sims 3 er der et hav af muligheder, når det kommer til karrieremuligheder. Vi har her samlet en liste over de mulige jobs, samt lidt nyttig info om hver karriere.

Videnskabskarrieren er en af de mest krævende karrierespor i The Sims 3. Det kræver at din simmer opbygger færdighederne fiskeri, håndværk og havebrug. Videnskabskarrieren giver din simmer mulighed for, at udføre eksperimenter på ting i huset. Eksperimenterne kan både medføre positive og negative effekter. For at få Videnskabskarrieren, skal du gå hen til videnskabscenteret i byen.

Forretningskarrieren er en af de mindre krævende karrierespor i spillet. Her skal du henvende dig i kontorbygningen i byen. Karrieren kræver ikke nogle specielle færdigheder, men kræver til gengæld, at du bliver gode venner med både kollegaer og chefen, og at du afholder møder i ny og næ.

Journalistik er en mere krævende vej at gå, da din simmer skal interviewe andre simmere, skrive historier og artikler om andre, og samtidig oprette samt opretholde forhold til forskellige simmere. For at starte i journalistikkarrieren, skal du tage kontorbygningen i byen.

Professionel sportsudøver går primært ud på, at din simmer skal maksimere sine sportsfærdigheder og opretholde sit gode humør. For at få et job inden for denne karriere, skal du søge på byens stadion. Hvis det lykkedes for din simmer at nå til tops, kan han eller hun også tjene lidt ekstra Simoleoner på, at holde autografsessioner.

Militærkarrieren kræver primært sportsfærdigheder og håndværkfærdigheder. Karrieren er i sig selv ikke særlig krævende. For at få et job i militæret, skal du gå til militærbasen i byen.

Musikbranchen koncentrerer sig primært om de musikalske og logiske færdigheder. Man kan enten specialisere sig i rockmusik eller symfoniorkestermusik. Du kan få et job i musikbrancen, ved at besøge teatret i byen. Denne branche tilbyder også mulighed for autografsessioner, for at tjene flere Simoleoner.

Ordenshåndhævelse er en meget krævende karriere. I denne branche, kan man specialisere sig enten som special agent eller retstekniker. Denne karriere kræver logikfærdigheder og sportsligfærdigheder. For at få et job inden for denne branche, skal din simmer ansøge på politistationen.

Medicinbranchen kræver logikfærdigheden og en ekstrem opmærksomhed. Hver dag skal din simmer læse journaler for at opretholde performanceniveauet. For at få et job indenfor medicinbranchen, skal du besøge hospitalet i byen. Det skal nævnes, at en vagt kan hurtigt variere efter nødsituationer og andre tilfælde på hospitalet.

Kriminalitet fokuserer primært på de sportslige færdigheder og logik. Man kan enten specialisere sig som ond eller en tyv, hvor den onde-gren fokuserer mere på logikfærdigheden. Det skal nævnes at din simmer kan risikere at komme i fængsel, men bliver løsladt efter et døgns tid. For at blive kriminel skal du ansøge i lagerbygningen.

Politikkarrieren er et af de mere krævende karrierespor. Som politiker kræver det, at du arbejder på karismafærdighederne og opretholder forhold. Du kan også blive tilbudt bestikkelse, men pas på. Det er nemt at få en fod inden for politik, men det er lige så nemt at komme ud af den igen.

Kulinarisk karriere fokuserer på madlavningsfærdighederne. Her er det primært målet at blive en fantastisk kok. For at få en karriere inden for madlavningsbranchen, skal du søge job på en af restauranterne eller caféerne i byen.

Deltidsjobs

Deltidsjobs er en mulighed for alle simmere, som ikke har et fuldtidsjob. Teenagere eller ældre kan også få et deltidsjob. Dette er en god mulighed, hvis din husholdning mangler penge. De fleste deltidsjob giver samme løn, så det er bare et spørgsmål om smag. Der findes forskellige steder i byen, hvor man kan søge om et deltidsjob. Du kan søge deltidsarbejde hos boghandleren, kirkegården og spasalonen.

Jump to comments (1)

About the author

Sheila Stormfeldt

Sheila Stormfeldt

Staff writer

Sheila er en vaskeægte fan-girl, især når snakken falder på The Sims, hvor hun ynder at bygge for derefter at dræbe både venner og bekendte. Er ved lejlighed set iført Mario-kasket og moustache, hvilket har givet hende det yndefulde øgenavn Mariohat Stormpants. Største spilbedrift var da hun romancede samtlige NPC'er i Dragon Age i én og samme gennemspilning. Har været hos Eurogamer.dk siden 2013.

Relateret indhold

Stardew Valley til konsol den 14. december

Pixelerede landbrug kommer til konsol i december.

Uncharted-filmen forsinket

Uncharted: Jagten på en ny releasedato.

Master of Orion udkommer senere på måneden

WG Labs nye udgave af Master of Orion forlader meget snart Steam Early Access.

StarCraft HD kan være på vej

Koreansk nyhedsside fortæller, at Blizzards RTS-klassiker måske får HD-remaster.

Se også...

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Kommentarer (1)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading