Manden bag spil-serien Mega Man, Keiji Inafune, er i gang med at få finansieret en spirituel efterfølger i form af Mighty No. 9 via Kickstarter, og målet for udgivelse til PS3, Xbox 360 og Wii U er nu nået, da Kickstarter projektet har sikret 2,2 millioner dollars.

Med planlagt udgivelse i april 2015 vil spillet nu udkomme til PC, Mac og Linux udover de førnævnte konsoller.

Det kan virke mærkeligt at spillet ikke umiddelbart er annonceret til PS4 og Xbox One, når man tager i betragtning at spillet først udkommer i 2015, men udvikleren Comcept har bekræftet at hvis Kickstarter når 3,3 millioner dollars, vil spillet ligeledes udkomme til de nye konsoller. Det virker meget sandsynligt netop fordi spillet har nået sit nuværende mål på kun 17 dage, og endnu har 14 dage tilbage før deadline den 1. oktober.

Udover udgivelse til de nye konsoller er der sat mål op for tilføjelse af nyt indhold på vej mod de 3,3 millioner dollars, det vil blandt andet indebære muligheden for online co-op.

1

About the author