Vanillawares seneste RPG, Dragon's Crown, kommer til Europa om bare få måneder, har udgiveren NIS America annonceret. Dragon's Crown kommer til PS3 og Vita den 11. oktober. Vanillaware er udvikleren som stod bag spil som Odin Sphere og Murimasa.

Dragon's Crown er en 2D beat-'em-up/RPG hvor man skal vælge mellem seks karakterer, og bekæmpe et hav af skurke. Spillet kan blandt andet prale af at have George Kamitani bag, manden som var med til at lave Dungeons & Dragons: Tower of Doom tilbage i 1993.

Man kan spille op til fire personer sammen co-op, både online og lokalt. Desværre kan man ikke spille sammen på tværs af platforme, så Vita-brugere kan ikke spille sammen med deres PS3 venner. Desuden er spillet ikke med i Cross-Buy-programmet. På den positive side, kan man dog overføre sine gemte spil mellem de to platforme, så man kunne tage sin Vita med hjem til en kammerat, og overføre sit gemte spil til deres PS3, for så at spille co-op med dem på den måde.

Hos bestemte forhandlere af Dragon's Crown får man en eksklusiv bog med kunst med, når man forudbestiller spillet. NIS America har ikke fortalt præcis hvilke forhandlere dette bliver, så det er ikke sikkert at det bliver en mulighed herhjemme.

Dragon's Crown udkom i Nordamerika i sidste uge, hvor det blev godt modtaget, på trods af sit lidt specielle design af karakterer.

About the author

Mads Madsen

Mads Madsen

Contributor

Mads Madsen er vores hardcore League of Legends gamer, hvor han helst render rundt og forgifter fjenderne som Singed eller Teemo. Når han ikke er logget ind i LoL spiller han co-op spil med vennerne på PS3 eller spiller Indiespil fra Steam. Desuden hopper han gerne omkring i Europa for at prøve de nyeste spil. Sideløbende med dette får han tid til at studere guitar på musikkonservatoriet i Esbjerg. Har været hos Eurogamer siden 2012

Flere artikler af Mads Madsen

Kommentarer (0)

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading

Relateret indhold

PlayStation Plus åbner for sommerballet

Juni måned byder på artsy 2D-pixelspil, uforskammet markante kvindelige fortrin og basket til de sportshungrende

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

Seneste

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Annonce