American Express lancerer League of Legends-betalingskort

Amerikanske unge kan snart optjene Riot Points ved at shoppe

1
Uden tvivl det bedste kort man kan få: Teemo

Det er nu engang dejligt nemt at være kunde i en bank når man er omkring de 23. Bankerne vil gøre meget for at få fat i de unge kunder, så man får en række fordele.

Men det amerikanske firma American Express tager nu et ekstra skridt for at få fat i de unge kunder. Nærmere betegnet, for at få del i de millioner af unge der spiller League of Legends. På onsdag lancerer de nemlig et American Express-kort, som er bundet til din League of Legends-konto.

Kortene i sig selv er pyntet med billeder af Champions fra League of Legends, og når man bruger kortet til at betale får man Riot Point sat ind på sin League of Legends-konto. Hvor meget man præcis får i forhold til hvad man bruger vides ikke endnu.

Udover det man får for forbrug, er der en opstartsbonus. Man får 1000 RP, når man modtager kortet, og 1000 RP når man først indbetaler $20 på det. Forbinder man kortet til en betalingskonto, får man 10,000 RP. 9300 RP koster i øjeblikket 50 euro, så det er ikke en ubetydelig bonus.

Når kortet lanceres på onsdag, bliver det med den helt store fanfare. Der kommer reklamer på na.lolesports.com, og der vil blive lanceret en hel hjemmeside for bare det kort, med en kort film der forklarer hvordan kortet virker.

Ifølge The New York Times ville cheferne for American Express ikke kommentere på omkostningerne af dette reklamestunt, men i 2012 skulle de have brugt $36 millioner på at reklamere for deres betalingskort i TV og andre medier.

Udover omkostningerne for at reklamere for kortet skal American Express selvfølgeligt også betale Riot for de RP som deres kunder optjener.

Det lyder ikke til at vi får kortet til Danmark lige med det samme, men det kan da være at en af de danske banker ville blive inspireret af dette tiltag. Det er vi i hvert fald nogen der håber.

Jump to comments (7)

About the author

Mads Madsen

Mads Madsen

Contributor

Mads Madsen er vores hardcore League of Legends gamer, hvor han helst render rundt og forgifter fjenderne som Singed eller Teemo. Når han ikke er logget ind i LoL spiller han co-op spil med vennerne på PS3 eller spiller Indiespil fra Steam. Desuden hopper han gerne omkring i Europa for at prøve de nyeste spil. Sideløbende med dette får han tid til at studere guitar på musikkonservatoriet i Esbjerg. Har været hos Eurogamer siden 2012

Relateret indhold

Overwatch er gratis at spille næste weekend

Prøv det, og se om det er noget for dig.

Sombra kommer til Overwatch

Hackeren er endelig officielt vist frem

Halloween er kommet til Overwatch

Uhygge, monstre og zombier kommer til Overwatch i anledning af Halloween

Vind Overwatch-grej fra Razer

Vinderen er trukket i vores Overwatch-konkurrence!

Se også...

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Kommentarer (7)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading