Mario & Luigi: Dream Team Bros (3DS) - Anmeldelse

Luigi kommer sovende til det hele

Der er noget ubetinget magisk over den håndholdte Mario & Luigi-serie, som er en række rollespil med Mario og Luigi i hovedrollen, der er udviklet af Nintendos datterselskab AlphaDream. Udvikleren er stort set ikke kendt for andet uden for Japan, men til gengæld ved de indviede, at der er noget at komme efter her. Serien har kørt siden Superstar Saga, der udkom til Game Boy Advance i 2003, og siden er det blevet til to spil til DS, nemlig Partners in Time og Bowser's Inside Story. Fælles for dem alle er en barnlig, smittende legesyge, der kommer godt omkring i hele Marios univers og laver en masse sjov og ballade undervejs, sammenkoblet med en simpel, men meget effektiv rollespilsdel, hvor du skal stige i level og finde bedre udstyr til dine to bros.

2013/articles//a/1/6/0/2/5/8/3/eurogamer-xf5tmu.jpg
Mario må denne gang hoppe ind i Luigis drømmeverden for at redde den evigt uheldige Peach.

Det nyeste spil, Mario & Luigi: Dream Team Bros., er til 3DS, og vi skulle ikke spille længe for at komme ind i den vante rytme. Som altid styrer du som spiller Mario og Luigi på samme tid. Luigi trasker i hælene på sin mere berømte bror, og du hopper med hver af de to svampegnaskende blikkenslagere med henholdsvis A og B. Gæt selv, hvem har fået æren af at besmykke sig med "A"...

Ja, serien har altid været hård ved Luigi, som helt fra starten tilbage i Superstar Saga bare blev kaldt 'ham den grønne', 'du dér', 'spiller 2' eller sågar bare '...?', hvorimod Mario var spillets titulære superstjerne. Dream Team handler dog i noget højere grad om vor lemmedaskende bro. Selv om det meste af spillet går med at udforske ferieparadiset (?) Pi'illo Island, hvor brødrene er på ferie med problemmagneten prinsesse Peach, og derfor er nødt til at slås med en masse mere eller mindre skumle monstre i seriens traditionelle turbaserede stil, så foregår en del af det også i Luigis drømme. Peach dummer sig nemlig som sædvanlig, men i stedet for at blive bortført af Bowser i vanlig stil, falder hun denne gang ind i en drømmeverden, som er befolket af Pi'illo Islands oprindelige beboere. Det er kun Luigi, som har evnen til at sove dybt nok til at skabe en portal til denne alternative verden, og Mario er nødt til at hoppe gennem den for at redde både Peach og Pi'illo-folket.

2013/articles//a/1/6/0/2/5/8/3/eurogamer-9rxygl.jpg
Drømmeverdenen er på den øverste skærm, og Luigi ligger og slumrer i den virkelige verden på touchskærmen.

Her skifter gameplayet til en 2D-platformsverden, hvor Luigi optræder som en noget mere lækker og selvsikker version af sig selv, og går under navnet Dreamy Luigi. I kamp fusionerer Dreamy Luigi med Mario, og de kan sammen udføre andre angreb, end i den vågne verden. Under drømmesekvenserne har du som spiller også mulighed for at manipulere med den sovende Luigi, som ligger og snorkbobler nede på touchskærmen. Hvis du fx trækker ham i overskægget, sker der ting og sager inde i drømmeverdenen, og det er et typisk eksempel på AlphaDreams opfindsomhed og humor. Efter min mening gør den slags gale indfald disse spil langt overlegne i sammenligning med Intelligent Systems' Paper Mario-serie, som Mario & Luigi-sagaen ofte bliver forvekslet med. Og det er virkelig også et spil, som udnytter 3DS'ens arsenal af muligheder på et væld af overraskende måder.

Det er meget svært at finde noget decideret negativt at sige om Dream Team, for det er et dybt charmerende spil. Det minder dog lige lovlig meget om sine forgængere i sin opbygning, og så lider det af en overdrevet trang til at fortælle spilleren, hvad han eller hun skal gøre, i stedet for at give frihed til at udforske, dumme sig og lære i eget tempo. Måske undervurderer AlphaDream, hvor mange 33-årige mænd, der befinder sig blandt deres publikum, men jeg tror nu også, at de unge nu til dags vil springe en hel del overforklarende dialog over, primært i starten af spillet. Til gengæld vil spillere i næste alle aldre formentlig savne decideret udfordring her, og det er i virkeligheden spillets største problem. Man føler sig for grundigt vejledt og beskyttet hele vejen, og det havde slet ikke været nødvendigt. I disse Dark Souls-dage er rigtig mange spillere friske på mere udfordring.

2013/articles//a/1/6/0/2/5/8/3/eurogamer-turwju.jpg
Nintendo har altid været virkelig gode til at lokalisere tekster, og dialogen her er ingen undtagelse.

Men nok, som man sidder og er en smule irriteret over det overpædagogiske design, så gør spillet et eller andet kært og åndssvagt, som får en til at glemme det. Magien er der stadig. Dream Team Bros. er et varmt, hyggeligt og morsomt spil, og dem har vi faktisk ikke alt for mange af. Det hjælper også, det dette er klart det mest visuelt imponerende spil i serien, og det gør fantastisk brug af maskinens 3D-effekt. Omgivelserne er tredimensionelle, mens figurerne er håndanimerede sprites, som sprutter af personlighed, og det hele passer mere end smukt sammen. Det er virkelig Nintendo, når de er bedst. Jeg håber bare, at AlphaDream tør udfordre mere spilleren mere næste gang, for havde de gjort det her, havde Mario & Luigi: Dream Team Bros. været et af de allerbedste spil til 3DS.

8 /10

Læs om vores karaktersystem

Jump to comments (1)

About the author

Jonatan A. Allin

Jonatan A. Allin

Contributor

Jonatan er en langhåret pixelfetichist, som elsker fightingspil, indiespil, rollespil, bilspil, chiptunes, dødsmetal og mikrobryggerier. Han mener, at spilindustrien endelig er ved at blive voksen, men han kæmper en hård kamp for aldrig selv at blive det. Han har en achievement i engelsk og film- og medievidenskab fra KUA. Jonatan har lusket rundt på Eurogamer siden 2009

Relateret indhold

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Se også...

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Kommentarer (1)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading